Tema

Badeværelse - alt du skal vide

Få inspiration her, hvis du skal lave nyt badeværelse - eller forbedre et eksisterende. Få bl.a. tips til indretning og valg af fliser samt fifs til at undgå de værste badeværelsesbrølere.

Badeværelset er et centralt rum i boligen. Men det er også det dyreste rum at forbedre eller lave fra ny.

Hvis du vil forbedre eller lave et nyt badeværelse, skal du derfor tænke dig grundigt om, før du går i gang.

Tendenser for nyt badeværelse i 2021

For nyt badeværelse gælder tre tendenser: Det skal være funktionelt, langtidsholdbart og rengøringsvenligt. 

De mest populære elementer er gulvvarme, håndvask med god opbevaringsplads og væghængt toilet. Det viser en YouGov fra Geberit.

Planlæg dit nye badeværelse

Hvis du drømmer om at lave et nyt badeværelse eller renovere et eksisterende, skal du have styr på reglerne. Det er også vigtigt at følge den rette proces - og at du holder dig indenfor dit budget.

Når du skal have nyt badeværelse - eller renovere et eksisterende, skal du følge tre faser.

Vi anbefaler, at du får faglig hjælp og rådgivning i alle tre faser.

  • Planlægningsfasen.
  • Den praktiske udførsel.
  • Afleveringsforretning.

Læs hele køreplanen

Vi gør dig klogere på gør-det-selv

Typiske gør det selv-opgaver

Gør det selv-videoer

Se flere videoer om gør-det-selv, indretning og rengøring af toilettet på vores YouTube-kanal.

Rengøring af badeværelset

Et badeværelse bliver hurtig beskidt. Hvis du vil bruge mindst tid på rengøring af badeværelset, er det bedst, at du holder det rent. Det kan du bl.a. gøre ved at tørre vand af i brusekabinen efter brug eller bruge toiletbørsten hver gang du bruger toilettet.

Typiske spørgsmål om nyt badeværelse

Nyt badeværelse - hvordan gør jeg?remove

Skal du have et nyt badeværelse - eller renovere et eksisterende, skal du gennem tre faser. Planlægning, den konkrete udførsel og afleveringsforretning. Læs mere om alle faserne til nyt badeværelse her.

Hvor finder jeg inspiration til nyt badeværelse?remove

Du kan finde inspiration alle vegne, men tag dig i agt. Det er nemt at lade sig rive med af flotte reportager og billeder i magasiner, Pinterest og lignende, men tag dit budget og konkrete situation som størrelse, vaner og boligens generelle karakter og størrelse med i overvejelserne. Og vær opmærksom på, at der gælder andre regler i udlandet. Mange bruger sælgere og håndværkere fra firmaer, hvilket er godt til den konkrete opgave, men de giver ikke nødvendigvis inspiration – og de er ikke uvildige. Har du brug for faglig og uvildig hjælp, er en arkitekt det bedste bud.

Hvad koster et nyt badeværelse pr. m2?remove

Som tommelfingerregel er badeværelset det dyreste rum i boligen at forbedre – med en typisk kvadratmeterpris på 25.000-30.000 kr. Læs om priser for nyt badeværelse her.

Skal jeg overlade hele byggestyringen til en hovedentreprenør?remove

Ja, er det korte svar. Det koster typisk lidt ekstra, men i det samlede billede sparer du hverken tid eller penge ved at undlade det.

Hvor meget kan du selv lave i nyt badeværelse?remove

Der er mange regler og krav, du skal overholde på et badeværelse. Og en del af arbejdet er enten svært at udføre eller kræver autorisation – og selv små fejl kan få stor betydning. Så du skal overveje grundigt, før du kaster dig ud i gør-det-selv på badeværelset. Det mest oplagte, du selv kan gøre, er såkaldt finish, fx at montere toilettet og badeværelsesmøbler, men mange vælger også at rive fliserne ned. Læs om reglerne her.

Vådrumssikring, hvordan gør jeg?remove

Overlad det helst til andre. Du må som sådan godt, hvis du følger de gældende krav. Men der er risiko for, at du laver fejl, og så er det en alvorlig fejl, der ikke nemt kan rettes, da den vil være skjult bag fliserne. Hvis du gør det selv, skal du følge produktanvisningen nøje. Vær især opmærksom på kravene, der kan variere, fx er der striksere krav i lejligheder. I SBI’s anvisning 252 om vådrum kan du læse, hvordan du overholder bygningsreglementet.

Kan jeg ombygge mit badeværelse bæredygtigt?remove

Det er in at tænke bæredygtigt. Men netop i renovering af badeværelse er det svært at være bæredygtig. Du kan fx ikke bruge genbrugsmaterialer, og materialerne kan ikke genbruges efterfølgende. Men du kan begrænse omfanget af din renovering, fx ved ikke at gøre badeværelset større og beholde så mange elementer som muligt. Og ellers tænke langsigtet, så det holder i lang tid, selvom moden skifter eller du flytter. Sørg også for, at løsdele nemt kan skiftes ud, uden at du fx skal fjerne fliser.

Hvordan laver jeg et nyt badeværelse, der er nemt at gøre rent?remove

Vil du minimere graden af rengøring, skal du vælge glatte overflader, fx glaserede fliser. Vælg også et væghængt toilet og en vask, hvis underside er dækket af et bord eller har glat overflade. Begræns mængden af inventar og krinkelkroge og sørg for, at der er plads mellem genstande, fx mellem væg og toilet. Der skal være mindst 15 cm og gerne 25, så du nemt kan komme til. Overvej en gulvbelægning, der er nem at rengøre, men som du ikke glider på, når gulvet er vådt.

Hvordan får jeg gulvvarme på mit nye badeværelse?remove

Vil du have gulvvarme i badeværelset, skal det bygges ind i konstruktionen. Generelt vil det være vandbaseret gulvvarme. Er huset opvarmet med elradiator eller luft til luft-varmepumpe - eller opvarmes badeværelset af en radiator - kan du vælge elbaseret gulvvarme.