Badeværelset blev ikke glemt, da vi i 1970'erne ikke kunne få nok tæpper i vores boliger.
Den traditionelle bademåtte blev suppleret med en måtte omkring foden af toilettet og et betræk til toiletlåget – begge typisk i langluvet akrylstof og købt samlet.
Toiletmåtter så pæne ud
Spørgsmålet er, hvorfor vi dengang var så vilde med plysmåtter lige der, hvor vores hænder er allermest uhygiejniske.
- Der var ikke nogen idé med det - ud over at mange dengang syntes, at det så pænt ud, siger Anne Grete Rasmussen, som er master i sundhedspædagogik og giver gode råd om rengøring på bolius.dk
Toiletmåtter viste overskud
I dag er vi blevet meget mere rationelle, når vi indretter vores hjem, og vi tænker mere over, hvad der er hygiejnisk og nemt at holde rent. Og at skulle vaske både toiletmåtte og sædeovertræk betragtes af de fleste som en unødvendig ting.
- Men tidligere kunne en husmor signalere, at hun havde styr på tingene og overskud ved at have et sæt måtter i matchende farver på badeværelset, hvis de vel at mærke var renvaskede, siger Anne Grete Rasmussen.
Der kunne dog også være en mere praktisk grund til, at folk lagde bløde tekstiler på toilet og badeværelsesgulv. De blev nemlig moderne inden gulvvarmens tid, og specielt omkring oliekrisen i 1973 skulle der spares på varmeudgifterne i de danske hjem, og så kunne det lune lidt med noget blødt og lunt at sætte fødderne på, når man sad på toilettet.
Læs også...
Dårlig smag i dag
Et bademåttesæt i 100 procent akryl til 249 kr. fra Jysk signalerer dog næppe overskud i dag.
Men at vi skulle være blevet mindre pyntesyge på badeværelset i dag, sætter kulturforsker, mag.art. og forfatter Kirsten Rykind-Eriksen spørgsmålstegn ved.
- I dag er det blot nogle andre og meget dyrere ting, som vi viser frem på badeværelset, fx dyre badeartikler og parfumer, som mange jo har stående fremme. Derved signalerer de jo også, at de har forstand på og råd til den slags, siger Kirsten Rykind-Eriksen.
Strik-overtræk til vandhaner
Skikken med at betrække toiletlåget sammenligner hun med tidligere tiders tendenser til at betrække alt.
- I slutningen af 1800-tallet omkring klunketiden blev det meget almindeligt med håndarbejde, og her så vi nærmest en mani med, at alt skulle betrækkes med noget hjemmesyet, - strikket eller -hæklet. Jeg har sågar fundet billeder af strikkede overtræk til strygejern og vandhaner, fortæller Kirsten Rykind- Eriksen.
Jysk: Måtte-sættet sælger stadig
I Jysk sælger de i dag både bademåttesæt med og uden overtrækket til toiletlåget.
- Vi sælger nogle tusinde stykker af 3’erne om året, og salget har ligget stabilt de senere år. I Østeuropa er de til gengæld stadig meget glade for disse sæt. I Polen sælger vi fx fire gange så mange af dem som i Danmark, siger kommunikationschef Jonas Schrøder.
Fremtiden: Tæpper er ny tendens på badeværelset
De fleste rynker i dag på næsen over tidligere tiders hang til at dække alt til med tekstiler – selv toiletlåget. Men at indrette sig med tæpper på badeværelset kan måske blive en trend igen.
Henrik Hautrup fra Bad & Stil siger, at de internationale tendenser omkring badeværelset går i retning af, at det bliver et mere loungeagtigt rum.
- Stuen og soveværelset flytter delvist med ind i badeværelset fx i form af lamper, design tæpper og loungemøbler, lyder det fra Henrik Hautrup.
Kan du huske toiletrulledukken?
Har du i dag et badeværelse i mosgrønt eller brunlige nuancer fra 1970’erne eller deromkring, kan du tilføre stilen lidt kitch med en toiletrulledukke fra samme epoke.
Samtidig med at måtterne i diverse farver peppede badeværelset op, stod her nemlig også ofte en dukke i hjemmehæklet kjole, der skjulte en rulle toiletpapir.
Nogen vil kalde det dårlig smag, for andre er det indbegrebet af hyggelige minder fra farmors badeværelse.
- Det handlede om at gøre indretningen personlig, og det gjorde man ved at købe en dukke og så selv hækle en kjole til den. Men egentlig er det jo blot noget unyttigt pjat, siger kulturforsker og forfatter Kirsten Rykind- Eriksen.
Den hæklede version findes stadig og nu også i en ”opdateret” version i perlesyning som denne.
