Blød silikonefuge bruges bl.a., når forskellige materialer samles. Foto: Torben Klint.
Hvilke typer fuger bruges i badeværelset?
Der bruges to typer fuger på badeværelset:
- En hård mørtelfuge anvendes mellem fliserne på gulv og væg og evt. i indad- og udadgående hjørner.
- En blød silikonefuge kan anvendes i indad- og udadgående hjørner, fx der hvor gulvet møder væggen, rundt om døre, vinduer og afløb samt mellem bordplader og væg.
Traditionelt er det også forskellige faggrupper, der udfører de to forskellige fuger. Det er en murer, der laver mørtelfugerne, og en fugespecialist der udfører de bløde og elastiske fuger.
Hårde fuger mellem fliserne udføres med en færdigblandet fugemørtel, der blot skal tilsættes vand under blanding. I byggemarkeder findes der flere fabrikater fugemørtel, som i det væsentlige har den samme materialesammensætning. De findes i mange forskellige farver, afhængigt af hvilke udtryk man ønsker for sine fliser.
Silikonefuger kan anvendes steder, hvor to forskellige materialer mødes fx rundt om toilet, håndvask hvor sanitet og fliser mødes. De kan også bruges imellem flisevægge og gulv og andre indad- og udadgående hjørner. De bløde fuger er fleksible, og de kan derfor optage bevægelserne, hvis vægge og gulvoverflader arbejder lidt. De hårde fuger vil kunne revne disse steder, da de ikke kan optage bevægelser.
Hvis der er revner i mørtelfuger, slutter de oftest ikke tæt og skal derfor skiftes. Foto: Arkiv
Hvornår trænger fugerne i badeværelset til at blive skiftet ud?
Når mørtelfugerne ikke er helt tætte, opstår der revner og sprækker i mørtelfugerne. Det er de første tegn på, at fugerne ikke er helt tætte og skal udskiftes.
I nogle badeværelser er fliserne på gulvet lagt oven på et gulv, hvor den bærende del er udført i træ. Et sådan underlag ligger ikke helt fast og vil bevæge sig lidt, når du går på gulvet. Det vil få fugerne til at revne og løsne sig.
Gulve opbygget på en trækonstruktion skal have en vandtæt membran, der hindrer vand i at trænge igennem gulv- og vægkonstruktion. Men i nogle tilfælde er denne membran ikke udført, og så skal du være særlig opmærksom på evt. nedsivning af selv små mængder vand, som kan gøre stor skade på underliggende bygningsdele.
Er vandet trængt ned i den indelukkede gulvkonstruktion, vil det skabe god grobund for svamp og råd, som kan ende med at nedbryde træet. Et sådant angreb vil måske først blive opdaget, når der opstår brud i de bærende trækonstruktioner, hvilket kan gå hen og blive en bekostelig affære at udbedre.
Hold øje med de hårde fuger. Begynder de at skalle af, eller opstår der huller og revner, skal du udskifte dem.
Det anbefales at få en fagmand til at udføre fuger med silikonefuge. Foto: Torben Klint
Kontroller jævnligt, om de bløde fuger i vådzonen er tætte. Slipper de kanterne, kan det skyldes, at der er brugt en forkert fugemasse, eller at fladerne ikke blev gjort ordentligt rene inden fugningen. Hvis der er steder, hvor fugerne ikke slutter tæt, bør de udskiftes. Ideelt set, bør elastiske fuger skiftes hvert femte år. Men hvis de ikke slipper i kanterne, eller er angrebet af skimmel, behøver man ikke skifte dem. Stoffet, der hindrer, at der sker skimmelvækst, forsvinder med tiden, og derfor vil man opleve, at der kommer skimmel på ældre fuger.
Hold øje med de hårde fuger. Begynder de at skalle af, eller opstår der huller og revner, skal du udskifte dem.
Kan du selv skifte fugerne i dit badeværelse?
Er du udstyret med et gør det selv-gen og følger de anvisninger, som er foreskrevet, vil du selv kunne skifte fugerne ud.
De hårde mørtelfuger kan du selv reparere, mens det kan anbefales at få en fugemand til at udføre arbejdet, når det drejer sig om udskiftning af de elastiske silikonefuger. Især fuger i hjørner kan drille en del og er ikke gør det selv-arbejde, medmindre du er helt sikker på, hvad du foretager dig.
En forkert udført fuge i en vådzone kan få alvorlige konsekvenser, da du risikerer, at der trænger fugt ned og ind i underliggende bygningsdele. Det kan give fugtskader, som medfører svamp og råd, hvilket kan gå hen og blive en kostbar affære at udbedre.
Heldigvis er de fleste badeværelser udført med en vådrumsmembran, som stopper fugten i at trænge videre ned og ind i den bagvedliggende konstruktion.
Hvilken fugemasse skal du vælge til fugerne på badeværelset?
Den type fugemasse, som anvendes til de bløde elastiske fuger, går under navne som vådrumssilikone eller sanitetssilikone. Fugemassen er helt tæt og indeholder midler, der beskytter mod mug og svamp (fungicider). Det er derfor vigtigt at bruge en rigtig vådrumssilikone eller sanitetssilikone, da du ellers kan risikere, at fugen bliver sort i løbet af kort tid (et halvt år) pga. skimmelsvamp og mug.
Til de andre fuger i badeværelset, de faste, hårde fuger, bruges en fugemørtel. Fugemørtel findes i byggemarkeder i flere fabrikater, der i det væsentlige har den samme materialesammensætning. De fås også i forskellige farver.
Hvad kan der ske, hvis du vælger en forkert fugemasse?
Der er ikke den store fare for, at du kommer til at vælge en forkert mørtelfuge til selve flisearealet i badeværelset. Det skal dog lige være, hvis du vælger en fuge i en forkert farve. Lav evt. et par farveprøver, hvis du er i tvivl om, hvilken farve der passer bedst til fliserne.
Det er derimod meget vigtigt, at du vælger den korrekte bløde fuge til vådzonen i badeværelset (vådrums- eller sanitetssilikone). Hvis fugen ikke holder tæt, kan der komme alvorlige vandskader, hvis vandet siver ind bag ved silikonefugen.
Hvis fugemassen ikke er beregnet til vådrum, vil der komme skimmelsvamp på og bag fugen i løbet af ret kort tid.
Vær forsigtig, hvis du fjerner den gamle fuge med en kniv. Hvis du skærer for dybt, risikerer du at ødelægge en eventuel vådrumsmembran nedenunder. Foto: Torben Klint
Hvordan udskifter du fugerne i badeværelset?
Du kan ikke reparere en defekt elastisk fuge. Hvis der er problemer med fugen, skal den skiftes ud. Før du kan lægge en ny fuge, er det vigtigt, at du får fjernet alle rester af den gamle fuge og renset området godt, før du udfører en ny fuge. Vær opmærksom på, om der skal anvendes en primer for det valgte fugemateriale.
En ny fuge - både den hårde og bløde - vil næsten aldrig kunne fås i samme nuance og farve som den oprindelige, da denne har mistet farve i tidens løb på grund af den daglige fugtpåvirkning. Det er lidt nemmere at ramme farvenuancer i de bløde fuger. Hvis du ikke ved, hvilken fugemørtel der er brugt tidligere, kan du med fordel lave nogle prøver i et par af fugerne.
Hård mørtelfuge
Gamle mørtelfuger kan være svære at fjerne.
Fugerne fræses forsigtigt halvt ned med en fugefræser (kan lejes i byggemarkedet) eller hugges op med hammer og mejsel. Er fugen meget smal, kan en skruetrækker være anvendelig. Vær forsigtig, da du nemt kan komme til at ødelægge fliserne omkring fugen. Gem derfor altid et par pakker fliser, når du lægger nyt gulv eller sætter fliser på væggen i badeværelset. Det er er også en fordel at have et datablad eller en montagevejledning liggende fra de materialer, du har brugt til badeværelset.
Fjern alle rester af den gamle fuge. Det er vigtigt at få gjort alle de flader rene, hvor der skal fuges. Hvis der sidder skidt og snavs, kan det betyde, at fugemassen ikke binder godt nok og ikke bliver ordentlig tæt.
Bland den korrekte mørtelblanding til fugerne, og lade den hvile i 30 minutter inden brug. Når du blander mørtelfugemasse, kan der komme luftbobler, men disse forsvinder, når blandingen hviler.
Fyld fugerne op med den nye fugemørtel. Det anbefales at bruge en spartel af hård gummi, der ikke ridser fliserne. Når alle fugerne er fyldt ud, tørres hele det fugede område af flere gange med en hårdt opvredet våd svamp. Når overfladen er næsten tør, afsluttes med aftørring med en blød klud. Det giver fugerne en blød afrundet overflade.
Lad fugerne hvile og hærde i et døgn. Derefter kan resten af "fugesløret" vaskes af med varmt vand med lidt opvaskemiddel eller et færdigt produkt for afrensning, som findes i byggemarkeder. Fugeslør er den hinde af mørtelfuge, der bliver trukket med ind over fliserne, når der fuges.
Er der vådrumsmembran under flisegulvet, skal du være ekstremt forsigtig, når du fjerner fuger. Det kan være næsten umuligt at fjerne fugerne helt uden at beskadige vådrumsmembranen. Her kan løsningen være, at du blot renser grundigt af og fuger ovenpå den gamle fuge.
Blød silikonefuge
Start med at skære den gamle fuge fri i kanterne med en skarp hobbykniv, men pas på ikke at skære for dybt - du risikerer at ødelægge membranen nedenunder (hvis der er en membran). Træk resterne af fugen nedenunder væk.
Så smører du med silikonefjerner, der skal have lov at sidde op til et døgn. Silikonefjernere er ret skrappe sager, der opløser rester af fugemassen. Rens efter med rent vand, og lad området tørre. Sørg for, at den gamle fuge er helt væk og området er rent, inden du udfører den nye fuge.
Herefter dækker du de tilstødende flader af med malertape. Så er du klar til at fylde fugen op med silikonemasse fra en patron - et stykke ad gangen. Sprøjt massen helt ind i fugen, og glat efter med en fugepind eller finger dyppet i opvaskemiddel blandet med lidt vand – blandingen virker som smøremiddel, så fingeren ikke hænger fast i silikonen. Malertapen fjernes straks efter, at fugen er færdig.
En blød silikonefuge er særligt udsat for skimmelsvampe. Forebyg angreb ved at varme badeværelset op og lufte ud. Foto: Tommy Verting
Hvordan vedligeholder du fugerne i badeværelset?
Den hårde fuge kræver ingen løbende vedligeholdelse ud over almindelig rengøring. De bløde fuger bør derimod holdes rene og tørres af for at undgå, at de kalker til.
Hvis mørtelfugerne bliver misfarvede, kan du forsøge at gøre dem rene. Hvis der er kalkaflejringer på fugen, kan du fjerne det med en blanding af husholdningseddike og surt opvaskemiddel i blandingsforhold 1:2 eller ved at bruge eddikesyre doseret efter anvisningen på pakken. Hvis du kan holde ud at se på det, kan du også bare lade kalken være, da den ikke gør skade på fugerne. Til gengæld vil eddiken langsomt nedbryde kalken, der er bindemidlet i fugematerialet, så du risikerer at skulle skifte fugerne ud hyppigere.
Hvis der er sorte pletter og misfarvninger på fugerne, er det sandsynligvis skimmelsvamp. Det ses mest på bløde fuger, men kan også forekomme på hårde mørtelfuger.
Nogle bruger klorin til at dræbe skimmelsvamp, men det er en dårlig løsning, da det er usundt for miljøet og indeklimaet. Det kan også skade fugerne. Anvend et middel, som er beregnet til at fjerne skimmelsvamp, fx Rodalon eller Protox/Hysan. Det bedste middel mod skimmelsvamp er at forebygge med varme og udluftning på badeværelset, så fugten forsvinder. Så sørg for god ventilation i badeværelset og husk at trække vandet ned i gulvafløbet efter endt bad med en gulvskraber eller svaber.
Hvis fugten ikke fjernes, kan selv de skrappeste rengøringsmidler ikke gøre noget ved skimmelsvampen, som vil komme igen og igen.
Det er vigtigt at fjerne skimmelsvamp fra boligen, da det ellers kan medføre helbredsproblemer. Selve skimmelsvampen er ret harmløs, men det er dens affaldsstoffer, der påvirker indeklimaet, og som er skadelige for mennesker.
