Selvom 3000 københavnske boliger er uden toilet, har de formentlig bedre forhold end det gamle das her. Foto: Arbejdermuseet.
Mange, der boede i København i 1990’erne kan huske alternative sanitære installationer i de små lejligheder. Det kunne være en brusekabine ved siden af køleskabet i køkkenet eller fælles toilet med naboen på bagtrappen.
I dag er de lejligheder typisk blevet byfornyet, men der findes stadig cirka 3.000 lejligheder uden eget toilet og 22.000 uden eget bad i København.
Men det vil kommunen gerne ændre på.
– Boligkommissionen har for mange år siden besluttet, at det er usundt, hvis man har et toilet ude på opgangen uden håndvask, siger chef for bygningsfornyelse i Københavns Kommune Jan Salling.
I 1930’erne blev det et krav, at der i alt nybyggeri skulle være toilet og bad i hver lejlighed.
Borgere skal henvende sig for økonomisk hjælp
Sådan så mange københavnske trappetoiletter ud, og de findes stadig. Billedet her er fra Vesterbro i 1967. Foto: kbh.billeder.dk.
Tidligere kunne kommunen pålægge bysanering ved de ejendomme, der trængte, men i dag skal folk selv henvende sig til Københavns Kommune gennem Bygningsfornyelsen, hvis de vil have økonomisk hjælp til sanering af toilet.
– Men det er dyrt at installere. Derfor giver kommunen tilskud. Vi har en wc-pulje, hvor vi giver en tredjedel i tilskud, men dog højst 75.000 kr., forklarer Jan Salling.
Det støtter Boligkomissionen i København
Boligkommissionen blev oprindeligt stiftet i 1940 og består blandt andet af borgmesteren, stadslægen, forskellige fagfolk og enkelte politisk udpegede medlemmer.
Kommunen støtter også installering af bad, men det har ikke samme vægt i forhold til folkesundheden som eget toilet.
