Alt du skal vide om gulve i badeværelser

Hvilke regler gælder for gulve i badeværelser?

Vådrum er pr. m² bygningens dyreste rum, hvor fejl kan medføre alvorlige følgeskader.

Bygningsreglementet stiller derfor strenge krav til, hvilke konstruktioner og materialer du må anvende til vægge og gulve i et badeværelse. Ifølge bygningsreglementet deles badeværelset op i to zoner: En våd zone og en fugtig zone.

Bygningsreglementet stiller strengere krav til konstruktionerne i den våde zone end i resten af badeværelset. I vådzonen skal alle konstruktioner, samlinger, hjørner og rørgennemføringer være vandtætte, så de kan modstå de vandpåvirkninger, der er i et badeværelse.

Hele gulvfladen i et badeværelse er defineret som en vådzone og skal derfor altid udføres, så det er vandtæt. Er badeværelset mindre end 3,25 m² eller med en bredde på 1,3 m eller derunder, defineres hele rummet som en vådzone og hører under kategorien ”små vådrum” iht. SBI-anvisning 252. Det vil sige, at alle vægoverflader skal behandles som en vådzone.

Hvordan får du et vandtæt gulv i badeværelset?

Hele gulvet - samt 100 mm op ad væggen - i et badeværelse er defineret som vådzone. Det skal derfor altid laves, så det er helt vandtæt.

Der findes principielt 3 metoder til at lave et vandtæt gulv i badeværelset: 

1. Gulvkonstruktionen kan i sig selv være vandtæt. For at opnå vandtæthed af selve betonen anvendes beton med en styrke på 20 MPa (beton 20), som støbes i en tykkelse på mindst 60 mm. Dette er typisk tykkelsen ved gulvafløbet, og der må altså regnes med lidt større tykkelse andre steder pga. faldet på gulvet.
   
   Der kan støbes i 45 mm tykkelse med en specialbeton mod, at der til gengæld altid skal anvendes vandtætningsmembran på betonen, da betonen ikke regnes vandtæt i sig selv i denne tykkelse.
   
   For udførelse af støbte gulve på trapezplader henvises til leverandørens MK-godkendelse.
    
2. Gulvkonstruktionen kan laves med en vandtæt belægning, fx en PVC-belægning (vinyl).
    
3. Gulvkonstruktionen kan laves med et vandtæt lag (vådrumsmembran). Det kan være en flydende gummimasse, som smøres på og derefter hærder til et vandtæt lag. 

Godkendte materialer i badeværelse

Gulvkonstruktioner der indeholder træ eller andre organiske materialer, er følsomme over for fugt. De kræver derfor, at du er omhyggelig med vandtætningen. Det gælder fx gulvkonstruktioner med træfiberplader eller spånplader.

Du må kun bruge den type gulvkonstruktion i et badeværelse, hvis konstruktionen er MK-godkendt, eller hvis den er beskrevet i en SBi-anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut. Her vil det typisk være SBi Anvisning 252 om vådrum.

Det er ikke nok, at de store flader er vandtætte. Fuger og samlinger mellem gulv og vægge, i hjørner, ved gulvafløb, blandingsbatterier og alle rørgennemføringer skal også være helt tætte.

Du skal bruge MK-godkendte produkter til at tætne badeværelset. Disse produkter hænger typisk sammen i systemer, dvs. at forskellige produkter skal anvendes trinvis efter hinanden for at opnå vandtæthed.

Du skal altid anvende produkterne i ét system sammen og må aldrig blande forskellige MK-godkendte produkter. Du må altså ikke bruge den flydende gummimembran fra ét system og en fliseklæber fra et andet system.

Fald mod gulvafløb på badeværelset

Et badeværelsesgulv skal bygges op, så det har fald mod et gulvafløb, så vandet kan løbe væk fra de områder, der dagligt påvirkes af vand (vådzonen):

• Gulve skal udføres med udføres med et fald mod gulvafløbet. Faldet er normalt ca. 1 procent. 
• Under badekar og fast inventar bør faldet være mindst 2 procent.

1 procent svarer til, at gulvet falder 1 cm for hver meter.

Andre områder af gulvet må i princippet være vandrette, men da gulvet heller ikke må have fald den forkerte vej, kaldet bagfald, eller have hulninger (lunker), bør hele gulvet i praksis have en svag hældning hen mod gulvafløbet.

Bassinvirkning på badeværelsesgulv

For at undgå fugtskader skal den vandtætte gulvbelægning og membran føres mindst 100 mm op ad væggen, så der opnås en såkaldt bassinvirkning. Bassinvirkningen sikrer, at selvom afløb eller vandinstallationer skulle gå i stykker, så vil en mindre oversvømmelse af gulvet ikke føre til, at vandet løber ud af badeværelset og ud i de omgivende rum og konstruktioner. Samlingen mellem gulvbelægningen og væggen skal også være vandtæt.

Tunge og lette gulve på badeværelser

Gulvkonstruktionen i et badeværelse kan enten opbygges af tunge eller lette materialer:

• En tung gulvkonstruktion består af beton, der enten er støbt på stedet eller er lagt ud som præfabrikerede betonelementer.
• En let gulvkonstruktion er opbygget af lette materialer som krydsfinér, der er lagt oven på de bærende træbjælker.

En tung gulvkonstruktion har mindre risiko for fugt- og vandskader end en let. Derfor er tunge materialer som beton principielt det bedste til gulvkonstruktioner i badeværelser. Men da et betongulv vejer meget, er det ikke altid en mulig løsning. I nogle bygninger vil etageadskillelsen ikke kunne bære vægten af betonen, eller den øgede vægt kan gøre bygningen ustabilt.

Et tungt og et let badeværelse koster stort set det samme.

Hvordan bygges en tung gulvkonstruktion op?

I en ældre bolig, hvor et betongulv skal støbes oven på de eksisterende træbjælker, kan en tung gulvkonstruktion bygges op på denne måde:

Gulvet i badeværelset skal bygges op, så det har fald mod et gulvafløb, så vandet kan løbe væk fra de områder, der dagligt påvirkes af vand (vådzonen): 

• Inde i brusenichen og rundt om håndvasken bør faldet være mellem 1 og 2 procent.
• Under badekar og fast inventar bør faldet være mindst 2 procent.
• For at sikre bassinvirkning ved døre skal der være en niveauforskel mellem gulv ved dør og gulv ved afløb på mindst 30 mm. Alternativt skal der ved dørtrin i karme med bundstykke være mindst 20 mm mellem undersiden af bundstykket til gulv ved afløb.

Andre områder af gulvet må i princippet være vandrette, men da gulvet heller ikke må have fald den forkerte vej, kaldet bagfald, eller have hulninger (lunker), skal hele gulvet i praksis have en svag hældning hen mod gulvafløbet.

Skal der være varme i badeværelsesgulvet? 

Hvis du vil have varme i badeværelsesgulvet, skal der enten bygges et vandbårent gulvvarmesystem eller el-baseret varmesystem ind i gulvkonstruktionen.

Vandbaseret gulvvarme er billigst i brug og kan derfor anbefales.

El-gulvvarme kan bruges på steder, hvor det er for besværligt at installere vandbaseret gulvvarme, fx hvis der ikke er plads, eller hvis det er et meget lille badeværelse, hvor energiforbruget ikke vil være særlig højt. Som udgangspunkt må elgulvvarme dog ikke være den primære opvarmningsform - det betyder, at der skal være en radiator, eller en vandbaseret håndklædetørrer.

Trægulve: Skibsgulve af ædeltræ med en gummifuge i samlingerne er smukke og behagelige at gå på, men Statens Byggeforskningsinstitut fraråder, at du anvender træ som badeværelsesgulv, da træ er sårbart over for råd og svamp.

Hvis du alligevel vælger et trægulv til badeværelset, er det særlig vigtigt at være omhyggelig med at gøre gulvet vandtæt.

Trægulvet kan ikke erstatte fliser eller vinyl, men skal tværtimod lægges oven på et fuldt færdigt og vandtæt gulv af enten vinyl eller fliser. Trægulvet skal fuldklæbes til underlaget, det skal være af teak eller lignende olieholdigt træ, og alle fuger og samlinger skal fuges med en egnet fugemasse, så de er helt tætte.

Der skal være mindst 50 cm fra trægulvet til bruseniche, badekar eller gulvafløb, og der må ikke laves gulvafløb i trægulve.

Skridsikker gulvbelægning på badeværelset

Keramiske fliser og natursten bliver ofte glatte, når de bliver våde. Problemet kan løses på to måder:

• Vælg fliser, der har en groft struktureret overflade, der gør dem mere skridsikre.
• Giv gulvet en antiskridbehandling, der øger gulvets friktion væsentligt.

Antiskridbehandlingen udføres bedst professionelt, men der findes også en gør det selv-udgave. Regn med en pris på omkring 450 kr. pr. kvadratmeter (2024), hvis du får arbejdet lavet professionelt.