Hvad er en modernistisk villa?

Den internationale modernisme opstod i 1920'erne, men blev først udbredt efter 2. verdenskrig, ikke mindst i USA, hvor mange af de store moderne, europæiske arkitekter var flygtet til før krigen.

Fra sidst i 1940'erne søgte flere af de danske arkitekter inspiration her, og det førte til mange fine eksempler på den såkaldte modernistiske villa i Danmark op gennem 1950'erne og 1960'erne.

I husene ses bl.a.japansk inspiration i de fritlagte og fremhævede konstruktioner og den minimalistiske farve- og materialeholdning.

Den modernistiske villa er kendetegnet ved:

  • Fladt tag (built-up tag) beklædt med tagpap og ofte med et stort udhæng.
  • Klare, markante og vandrette linjer, der understreges af husets flade tag med udhæng.
  • Synlige bærende konstruktioner i huset, fx søjler og vandrette bjælker.
  • Facadepartier med lette træbeklædninger og store glaspartier mellem de bærende søjler
  • Vindues- og dørpartier i fuld facadehøjde.
  • Lange sammenhængende vinduesbånd.
  • Ovenlys.
  • Præfabrikerede og industrielt fremstillede bygningselementer.
  • 1 plan uden kælder.
  • En åben planløsning - fx stue og køkken i samme åbne rum.

Hvilke svagheder ved den modernistiske villa kan trænge til vedligeholdelse?

Disse arkitekttegnede huse er lavet af gode materialer, men har et blakket ry - ikke mindst på grund af de flade tage, der kan være særligt modtagelige over for skader.

Hvis huset ikke har været renoveret eller ikke er godt vedligeholdt, kan alderen trykke, og den tids nye konstruktioner og materialekombinationer har i nogle tilfælde givet anledning til problemer.

Da husene efterhånden er 50-70 år gamle, er en del af disse skavanker dog rettet i mange huse.

Har du en modernistisk villa, bør du være opmærksom på disse svage punkter:

  • Fladt tag.
  • Træværk.
  • Skjulte tagrender.
  • Ydermure.
  • Vinduer.
  • Installationer.

Fladt tag

Den manglende hældning på taget gør det svært for vand og sne at løbe væk. Da man dengang ikke havde så meget erfaring med at bygge flade tage, og datidens tagpap var ringere, opstod der ofte problemer med utætheder og fugtskader. På nogle huse er det flade tag erstattet med et hældningstag, men det er synd, da det helt ændrer husets udseende og stil.

I dag kræver bygningsreglementet en taghældning på mindst 1:40, hvis du lægger et nyt tag. Det svarer til et fald på 2,5 cm pr. løbende meter, hvilket stadig er at betegne som et fladt tag. Sammen med nu forbedrede konstruktioner og langt bedre tagpap er den lille hældning nok til at sikre, at du roligt kan lave et nyt fladt tag på dit modernistiske hus, der stemmer overens med husets oprindelige stil.

Træværk

Udvendigt træværk i form af fx facadebeklædning, sternkanter, søjler og dragere kræver en del vedligeholdelse med maling eller træbeskyttelse.

En populær detalje i mange af modernistiske huse er de udkragede bjælkeender (træbjælker, der ligger oven på husets mure og fordeler lasten fra tagkonstruktionens spær), som er synlige og i nogle tilfælde stikker længere ud end tagkanten. Selv med jævnlig vedligeholdelse i form af træbeskyttelse eller maling vil disse blottede bjælkeender suge fugt og med tiden blive angrebet af råd.

Er bjælken angrebet af råd, skal den angrebne del skæres af, og resten skal behandles grundigt med træbeskyttelse. Hvis bjælken kan reddes, kan du beskytte den med en kapsel af fx zink eller kobber.

Skjulte tagrender

På mange af husene er tagrenderne bygget ind i en lukket kasse. Det kan give alvorlige problemer med fugt- og rådskader på tagets udhæng eller sternbrædder, fordi utætte eller tilstoppede tagrender ofte ikke opdages, før træet er opfugtet - og så er skaden sket.

Som løsning kan du gøre tagrenderne synlige, men det kan være svært uden at ændre væsentligt på husets udseende. De skjulte tagrender kan i stedet udskiftes med nye og tætte tagrender.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at være opmærksom på dette ømme punkt ved hyppigt at rense tagrenderne, der kan tilgås oppefra, og efterse det omkringliggende træ for tegn på fugtangreb eller råd.

Ydermure

Mure med glatpudset, filtset eller vandskuret overflade kan have afskalninger og revner. Årsagen til problemerne skal fastslås, inden pudsen repareres. Det kan fx skyldes fugt i ydervæggen, og dermed skal skaden håndteres anderledes.

Er du i tvivl om omfanget af skaderne, kan du med fordel søge hjælp hos en fagmand, fx en murer, maler eller bygningsrådgiver (arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør). 

Er facaderne malet, skal de males med nogle års mellemrum, afhængigt af malingstype og påvirkning af sol og regn. Pudsen skal også årligt tjekkes for revner og skader.

Buler eller blærer på malede mure skyldes typisk, at der er anvendt en for tæt maling som fx plastmaling, der ikke tillader fugt at slippe ud af muren. Er der malet mange gange med en diffusionsåben maling, kan samme problem opstå.

Den gamle maling bør renses af med spartel eller stålbørste, og murens overflade skal om nødvendigt repareres, før der males med en ny og diffusionsåben maling, fx silikatmaling.

Facaden på den modernistiske villa kan bestå af en vekslen mellem tunge murede ydervægge og lette facadepartier lavet i træ. Lette vægpartier kan være utætte, og den indvendige træramme angrebet af råd. Når partierne repareres eller udskiftes, kan isoleringstykkelsen passende øges samtidig.

Vinduer

Vinduernes træværk skal også vedligeholdes.

Malede fyrretræsvinduer skal males med 5-10 års mellemrum, afhængigt af hvor meget sollys de er udsat for, da , da malingen kan skalle af eller der kan opstå revner i overfladen.

Vinduer, der er behandlet med træbeskyttelse, kan have brug for hyppigere behandling, hvis der ikke males med en heldækkende træbeskyttelse. Oliebehandlede vinduer af ædeltræ skal optimalt behandles flere gange om året for at bevare træets farve.

Tjek også, om termoruderne er punkteret, hvilket en sløret overflade eller dug mellem ruderne indikerer.

Installationer

Er der tale om originale el-, vvs- og kloakinstallationer i husene, har de nået en alder, hvor de kan give problemer. Især bør afløbs- og kloakinstallationerne tjekkes for at se, om de er renoveringsmodne.

Du kan få tjekket dine kloakrør med en tv-inspektion, som udføres af en kloakmester. Prisen på en tv-inspektion kan, afhængig af omfang, variere fra ca. 2.000-5.000 kr. (2022-priser).

Hvilke energimæssige forbedringer har en modernistisk villa behov for?

Husene er bygget i en tid, hvor olien til opvarmning var billig. Derfor har de en isoleringsstandard, som efter nutidens målestok er ret ringe.

Husene er typisk bygget i et plan med en stor tagflade, og der vil derfor være et større varmetab end fra mere kompakte huse i flere plan.

Uanset om der er efterisoleret lidt gennem tiden, er der en række områder, hvor det er oplagt at sætte ind.

Store vinduespartier

De store vinduer bidrager med solindfald og varme mod syd og delvist mod øst og vest, men de er også årsag til et stort varmetab. De oprindelige termovinduer isolerer kun lidt bedre end gammeldags vinduer med et enkelt lag glas.

Hvis vinduernes rammer og karme er i god stand, er der ingen grund til at udskifte dem. Du kan opnå en væsentlig forbedring ved blot at udskifte selve ruderne med moderne lavenergiruder.

Er vinduerne udskiftningsmodne, bør de erstattes med de bedst mulige energivinduer, hvor både rude, ramme og karm er isoleringsmæssigt optimeret.

Ved udskiftning af de store vinduespartier skal du være opmærksom på, at vinduernes karme i nogle tilfælde indgår i de bærende konstruktioner. Det skal der tages højde for, da denne løsning ikke længere er byggeteknisk lovlig. Derfor skal der indsættes nye bærende søjler mellem vinduespartierne.

Tag

Hvis taget ikke er efterisoleret, siden huset blev bygget, er der meget at hente her. Den oprindelige isoleringstykkelse kan være helt ned til 50-75 mm, og i dag lægges der ofte op til 400 mm isolering, når et tag isoleres.

Hvis du alligevel skal renovere taget, kan det være en god ide at øge isoleringslaget samtidigt - det koster som regel ikke ret meget ekstra at efterisolere, hvis der alligevel skal bygges om og det kan oftest betale sig.

Ydervægge

Det vil ofte kunne betale sig at isolere hulmurene og udskifte eventuelle lette facadepartier, i forbindelse med istandsættelse.

Den bedste efterisolering af ydervæggene får du ved at isolere facaderne udefra. Det ændrer voldsomt på det oprindelige udtryk og kan derfor kun anbefales ved gennemgribende ombygninger, hvor ændringerne tager hensyn til husets oprindelige stil og udseende.

Gulv/terrændæk

De fleste modernistiske villaer er opført med et terrændæk i beton. Som i de øvrige bygningsdele er isoleringstykkelsen i terrændækket ikke særlig stor sammenlignet med, hvad der bruges i dag.

Det er et omfattende og dyrt indgreb at lave et nyt terrændæk, men der opnås en forbedret komfort, og det er fx muligt at få gulvvarme. Er villaen med krybekælder, er den bedste anbefaling, at krybekælderen nedlægges og der etableres nyt terrændæk i stedet. 

Du kan læse mere om de forskellige energiforbedringer du kan give dit hus, samt omfanget og priserne på dem her

Hvordan bør den modernistiske villa renoveres eller ombygges?

Man kan godt ændre på huset, da udtrykket og planløsningen er dynamisk, men det er vigtigt at respektere husets oprindelige stil, da dets karakteristiske udseende med de enkle linjer og solide materialer ellers nemt kan gå tabt.

Det samme gælder ved tilbygning.

Grundlæggende egner husene sig til at bygge til, men det er vigtigt at respektere stilen med de enkle linjer, store vinduespartier og flade tage osv.

Ved udskiftning eller renovering af taget kan du overveje at montere ovenlyskupler, som kan give ekstra dagslys til de indvendige rum. Monteres ovenlysene et stykke inde på taget, vil de stort set ikke være synlige udefra.

Det kræver et grundigt kendskab til den tids byggeskik og arkitektur at få det bedste ud af en til- eller ombygning af et modernistisk hus. Det kan derfor anbefales at tage en arkitekt med på råd, inden der foretages større ændringer.