Skader på facader af puds bør udbedres løbende for at undgå, at skaderne giver ophobning af fugt i ydervæggene. Foto: Arkiv
Hvorfor er det vigtigt løbende at vedligeholde en facade af puds?
Det er vigtigt, at du jævnligt ser efter, om der er skader på vej, hvis dit hus har pudsede facader, da det både er bedre og billigere at udbedre dem i tide end at lade stå til. Hvis du ikke vedligeholder facaden løbende, kan der komme flere skader på huset, fx i form af fugt, der trænger ind i ydervæggen. Det kan være svært at få tørret ud, og i værste fald giver det problemer med råd og svamp.
Hvis huset er malet med en type maling, der ikke er diffusionsåben, er det særlig kritisk. Diffusionsåben vil sige, at fugt inde fra huset kan trænge igennem ydervæggen og facademalingen og dernæst fordampe. Hvis facademalingen er for tæt og huset ikke kan ånde, vil fugten samle sig lige under malingen og få den til enten at skalle af eller opfugte murværket.
Den hyppigste form for overfladebehandling er et pudslag, som kan være indfarvet eller have en overfladebehandling i form af maling eller kalk.
Et tykt lag puds får huset til at fremstå med en jævn overflade. Derimod vil facadens oprindelige konturer af fx mursten eller gasbeton ofte kunne ses gennem vandskurede, filtsede eller sækkeskurede overflader, hvor pudslaget er tyndere.
Hvilke skader skal du kigge efter på facaden?
Hvis facaden ser ud til at trænge til reparation eller vedligeholdelse, må du først undersøge, hvor slemt det står til. Der er stor forskel på, om facaden blot trænger til en kærlig hånd hist og pist, eller om du bør kaste dig ud i en totalrenovering af facaden. Start med at gå en tur rundt om huset udstyret med hammer og tjek, hvordan facadens overflade har det. Se om der er revner, og bank forsigtigt på den med hammeren. Hvis det lyder hult, er pudsen løs.
- Sidder pudsen ordentlig fast?
- Smuldrer pudsen?
- Er der huller og revner i pudsen?
- Er der revner, afskalninger, rynker, bobler eller krakeleringer i et evt. malingslag?
- Er der fugtskjolder på væggen?
- Hvor kommer fugten fra?
Hvis du er i tvivl om skadernes omfang, kan du med fordel søge hjælp hos en fagmand, fx en murer, maler eller bygningsrådgiver (arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør).
Hvordan reparerer du en pudsfacade?
Når du har et overblik over facadens tilstand, kan du gå i gang med eventuelle reparationer:
Frostskade i pudset facade. Foto: Arkiv
- Fugt viser sig ved mørkere aftegninger. Nogle gange er muren så fugtig, at man ligefrem kan mærke det. Hvis der er fugt i muren, skal du finde årsagen og gør noget ved problemet. Fugten kan komme fra flere kilder, som fx et utæt vandrør eller et nedløbsrør. Fugtproblemet forsvinder ikke, før kilden er fundet og skader herpå er udbedret.
- Hvis der er revner i murværket, skal de repareres. Løse eller åbne fuger skal også kradses ud og fuges med mørtel.
- Når du skal reparere ødelagt puds, fjerner du først løstsiddende puds, snavs og maling på de skadede steder. Du skal kun fjerne den puds, der sidder løst. Brug en lille hammer, en spartel og en stiv børste til at fjerne den ødelagte puds. Overfladen skal være hel og uden støv.
- Kast et jævnt lag puds ud på området. Når mørtlen er fingertør, kan du pudse efter med et pudsebrædt.
- Er det større arealer, dvs. arealer der er over ca. 1 m2, kan det anbefales, at du får en murer til at udføre arbejdet. Vil du selv udføre arbejdet, er det en god idé at gøre det over to omgange, hvor det først gælder om at få lukket for hullerne med en grovpudsning, som hernæst skal tørre ca. en uge, før væggen skal have den endelige finish.
- Efter reparation af facaden, pudser du op med ny puds/mørtel. Du bør vælge en mørtel magen til den, der allerede er på væggen, men det kan være svært at vurdere den eksisterende mørtel. Den hyppigste anvendte mørtel er en kalk-cement-mørtel (KC) i forholdet 50/50/700 (kalk/cement/sand). Du kan få analyseret din mørtel ved at sende den til fx Teknologisk Institut.
- Hvis du har en kalket facade, skal du bruge en ren kalkmørtel til at reparere med.
Generelt bør du ikke vælge en mørtel med for meget cement i. Du risikerer, at pudslagene arbejder forskelligt, og at der derfor hurtigt kan opstå nye revner.
Valget af puds/mørtel afhænger af, hvilken overfladebehandling du vil give facaden bagefter. Cementpulvermaling og silikatmaling hæfter fx ikke særlig godt på ren kalkmørtel, og det er en dårlig idé at bruge KC-mørtel eller andre mørtler med højt indhold af cement, hvis du bagefter har tænkt dig at kalke facaden.
Du kan pudse en facade næsten hele året rundt - dog ikke i hård frost - men det kan lade sig gøre i koldt vejr ned til omkring 5 grader. Den høje luftfugtighed i vinterhalvåret gør det faktisk nemmere at pudse med et godt resultat, da der ikke er risiko for, at pudsen tørrer for hurtigt op og dermed revner.
