En af de (mange) ting, som Lea Clausen og Mads Havemann har fået lavet ved deres hus, er et nyt tag. Egentlig kunne taget godt have holdt lidt flere år, hvis de havde fået erstattet ødelagte tagsten, fuget rygningen og repareret inddækninger omkring tagvinduer, skorsten og taghætter, men parret besluttede at skifte hele taget i 2014.
Alle har brug for en plan. De allierede havde det, da 125.000 soldater skulle gå i land i Normandiet i 2. verdenskrig. Olsen Banden havde det, når de skulle lave et kup. Og Richard Møller Nielsen havde det, da Danmarks vandt EM i fodbold i 1992.
Lea Clausen og Mads Havemann fik også brug for en plan, da de købte et hus i Hillerød tilbage i 1991. For huset i to plan var fra 1947, og selv om der var blevet tænkt meget over rigtige løsninger, da det blev lavet, så havde tidens tand sat tydelige spor på efterkrigs-huset. Men sjælen og charmen i et ældre hus betød mere for dem end et ’fejlfrit’ nyt hus.
Hvad er en vedligeholdelsesplan?
En vedligeholdelsesplan til et hus beskriver husets stand, og hvilke opgaver du skal lave for, at huset bevarer sin stand.
Flere firmaer tilbyder en vedligeholdelsesplan mod betaling. Her vil en byggesagkyndig, fx en bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, grundigt gennemgå hele boligen sammen med jer og fortælle, hvad de opdager undervejs. Senere laver de så en decideret vedligeholdelsesrapport, hvor de typisk vil beskrive, hvilke ting der skal udbedres og vedligeholdes de næste 10 år, hvornår det bør ske, og hvad det koster.
En vedligeholdelsesplan koster typisk 12.000.-20.000 kr. – der kan dog være forskel på, hvor grundige de er. Du kan også få en billigere model, fx en mundtlig plan (uden rapport).
Det er også muligt at få udarbejdet vedligeholdelsesplaner for etageejendomme.
Et gammelt hus kræver vedligeholdelse
Der skulle dog gå 20 år, før ægteparret fik lavet en egentlig vedligeholdelsesplan for deres hus, der ligger få hundrede meter fra slotshaven og Frederiksborg Slot.
I stedet begyndte de – sammen med håndværkere - at høvle, skrabe, dampe tapet af, male og lægge nye ledninger ind, da de flyttede ind.
– Når man flytter ind i et gammelt hus, er der 1.000 ting man gerne vil lave om. Vi fik lavet det beboeligt på ingen tid, men de lidt svære ting, lod vi være. Det var som om, huset strittede imod, husker Mads Havemann.
Senere stiftede de sammen med andre par, de kendte, foreningen ”Nye forældre i gamle huse”. Tanken var, at de skulle hjælpe hinanden med at få styr på deres huse.
– Men det var svært, for ingen af os var håndværkere, så den holdt kun et par år, fortæller Lea Clausen.
– Men vi er stadig venner, supplerer Mads Havemann.
Vedligeholdelsesplanen har været/er guld værd for os. Planen har hjulpet os til at prioritere og til at sætte håndværkere ind i, hvad der skulle gøres.
De gik dog i gang med både at renovere og vedligeholde de kommende år. Fx fik de etableret nyt vindfang, tagaltan og overfladedræn, byggede køkken og badeværelse om og reparerede kvist og puds på facade og sokler.
– Hvis vi havde haft en vedligeholdelsesplan fra begyndelsen, så ville vi være gået mere systematisk til værks. Vi kunne helt sikkert have sparet både tid og penge, hvis vi havde vidst mere om bygninger og vedligeholdelse.
Termografering viste, at der manglede isolering
Mens Mads Havemann er vokset op i en lejlighed, hvor alt blev lavet for dem, boede Lea Clausen i et gammelt bindingsværkshus i sin barndom, hvor der altid var noget, der skulle fikses. Men de var begge klar over, at der ville blive noget at se til, når de overtog et gammelt hus, der kun havde haft den samme ejer.
– Jeg har ikke noget ønske om, at alt skal være og se perfekt ud. Men det skal være i orden – også alt det, man ikke kan se, fastslår Lea Clausen.
Da hun på et tidspunkt nævnte over for sin far, at der vist var noget med isoleringen, gav faderen dem en termografering af huset. Den viste da også, at huset godt kunne trænge til isolering flere steder.
– Så døde min far, og jeg kunne se, alt hvad der skulle laves, og at vi skulle have hjælp til det.
Lea Clausen og Mads Havemann har brugt deres vedligeholdelsesplan fra 2011 fra Bolius (Bolius laver ikke længere vedligeholdelsesplaner) flittigt. De har markeret, hvilke ting de har lavet og tager den stadig frem den dag i dag. Nu overvejer de at få lavet en ny plan.
Vi skal da have en vedligeholdelsesplan
Så da parret fandt ud af, at det var muligt at få udarbejdet noget, der hed en vedligeholdelsesplan for deres hus, slog de til i 2011. De valgte Bolius, som var et af de selskaber, der dengang lavede vedligeholdelsesplaner (det stoppede Bolius med i 2014), og her troppede bygningsingeniør Morten K. Mathiasen op og gennemgik huset og de udendørs belægninger sammen med parret.
Derefter fik parret en 32 sider lang vedligeholdelsesrapport, hvor det blev angivet, hvad der skulle laves, og hvad det kostede. I rapporten stod opgaverne i prioriteret rækkefølge, og det blev angivet, hvornår de burde laves, hvor svære de var – bl.a. om det selv var muligt at lave dem – hvilke typer håndværkere, der skulle løse dem og forventet pris på materialer og arbejdsløn.
– Rapporten har gjort vores liv meget nemmere, fordi den har givet os et overblik over, hvad der skulle laves, og hvem der skulle gøre det. Den har også gjort dit liv meget nemmere, for så skulle du ikke tage dig af det, siger Lea Claus og drejer sig smilende mod sin mand.
Hovedpunkterne i vedligeholdelsesplanen
Udbedring – de vigtigste i prioriteret rækkefølge:
- Kvist – udbedring af fejlbehæftet kvist
- El-installationer – eltjek + udbedringer
- Terræn – omlægning af terræn foran garage/kælder
- Ventilation – færdiggøre ventilationsløsning i 1. sals bade
- Ovenlysvindue – Udskifte punkteret glas i ovenlys
- Tag – udskiftning af taget (evt. nye kviste)
- Vinduer og døre – malerbehandling af alle vinduer og døre
- Bruseniche m.v. – udskifte de elastiske fuger
Vedligeholdelse – de vigtigste i prioriteret rækkefølge:
- Tagrender og nedløb – gennemgå og reparere tagrender og nedløb
- Kloak og brønde – kloakspuling og tv-inspektion
- Tag – gennemgå samt reparere hele tegltaget
- Tag – opdatere understrygningen
- Facader – male alle facader og gavle + reparere sålbænke
- Træværk generelt – male alt træværk
- Garageport – malerbehandling af garageport
Forbedringer – de vigtige i prioriteret rækkefølge:
- Varmecentral – udskiftning af cirkulationspumpe
- Kælder – forbedring af kælderens indeklima
- Ydervægge – hulmursundersøgelse + evt. ny hulmursisolering
- Udvendig trappe – omlægning af hovedtrappe fra gade
Økonomisk overblik i kroner inkl. moms:
Samlede omkostninger.
- 0-6 måneder: 66.700 kr.
- 7-12 måneder: 88.800 kr.
- 2-10 år: 474.900 kr.
- I alt: 630.400 kr.
Med vedligeholdelsesplan forstod håndværkerne præcis, hvad de skulle lave
Hun tager rapporten frem og finder en side, der handler om en omlægning af terrænet foran huset for at sikre kælderen og huset mod skadelig fugtindtrængning forårsaget af forkert afvanding på indkørselsområdet. På siden står der bl.a., at der er direkte fald ind mod huset.
Trappen er en de ting, der er blevet udskiftet. For da vedligeholdelsesplanen blev lavet, blev det bemærket, at den gamle trappe var nedslidt og skæv.
– Og så står der:
”Den gamle asfaltbelægning brydes op og bortskaffes. Herunder optimeres underlaget med nyt stabilgrus ca. 30-40 cm. Brønden i midten udskiftes, og der etableres enten kuvertfald ind mod den nye brønd i midten, alternativt laves der drænrender langs med huset, ca. en halv meter foran”.
– Så kan man jo gå hen til en håndværker og sige: Det er det her, vi skal have lavet. Det hjælper også at sige, at vi har fået lavet en vedligeholdelsesplan. Så siger håndværkerne: ”Javel”. Der er en vis autoritet i det, mener Lea Clausen.
Vedligeholdelsesplan giver tryghed
Ægteparret har brugt vedligeholdelsesplanen flittigt gennem årene og har nærmest fulgt den til punkt og prikke. De har gemt den printede udgave, hvor de har sat flueben ud for alle de punkter, der er blevet løst. Og det er de fleste.
Fx har de fået nyt tag, fået en autoriseret kloakmester til at gennemgå alle brønde, afløb og kloakledninger med en tv-inspektion (her blev det opdaget, at den gamle ejer ved en fejl havde banket en pæl gennem et rør), fået lavet et eltjek og rettet de mange fejl og skiftet de elastiske fuger i badeværet for at undgå vandskader.
– At vi har fået ordnet alle de ting, giver os noget tryghed – at der ikke er noget ’kriminelt’ ved vores hus, siger Lea Clausen.
– Vedligeholdelsesplanen giver mulighed for noget rettidig omhu. Fordi man ikke er professionel, giver den os et godt overblik over, hvad der er vigtigt, supplerer Mads Havemann.
Lea Clausen og Mads Havemann købte faktisk mest huset på grund af haven, hvor der stod næsten 100 år gamle æbletræer fra en tidligere æbleplantage.
Huse kræver altid vedligeholdelse
Huset kræver da også stadig vedligeholdelse.
– Vi skal have håndværkere til at ordne fundament og lyskasser og reparere sålbænke og se på revner i murværket, Desuden har vi en aftale om at få udbedret et mindre angreb af borebiller på loftet. I den forbindelse skal vi også have lavet en lem til loftet samt lagt ekstra isolering ud på loftet. Derudover skal vi selv male træværk i løbet af sommeren, fortæller Lea Clausen.
Parret overvejer at tage fat i rådgiver Morten K. Mathiasen, der nu har sit eget firma, igen for at få lavet en ny vedligeholdelsesplan for deres hus.
– Huset er lige som en gammel bil. Den skal også repareres, men så kan den køre noget længere, siger Lea Clausen.
Brug ikke tilstandsrapporten som vedligeholdelsesplan
Hvis der fulgte en tilstandsrapport med din bolig, beskriver den, hvilke skader der er på boligen, og hvordan de kan udbedres. Men tilstandsrapporten beskriver ikke, hvad der skal vedligeholdes, og hvordan eller hvor ofte det skal gøres.
Derudover beskriver tilstandsrapporten kun netop den konkrete boligtype (fx en muremestervilla) i netop denne boligs alder. Det vil sige, at tilstandsrapporten ikke beskriver typiske eller generelle ting for boligen – det kunne fx være, at den ikke beskriver risikoen for fugt i kælderen, da dette kan være normalt for en bolig i den alder.
