Huset her er tegnet af arkitekt Halldor Gunnløgsson og opført i 1956 i en streng modernistisk stil. Villaen er et ikonisk hus i dansk arkitekturhistorie og en del af Realdania Bygs samling "Arkitekternes egne huse". Foto: Jacob Bekker-Hansen og Realdania Byg
Hvad er en modernistisk villa?
Modernistiske villaer blev primært bygget i 1950'erne og 1960'erne og var inspireret af især USA og Japan. Den modernistiske byggestil vandt stor respekt blandt arkitekter, men var - ligesom det var tilfældet med funktionalismen - knap så vellidt af den danske befolkning i øvrigt, som generelt havde en noget mere konservativ boligsmag.
Hvad er modernisme?
Modernismen er en stilretning, som opstod efter 2. verdenskrig, hvor den teknologiske og industrielle udvikling gav nye byggetekniske muligheder, som så skulle have sit eget moderne udtryk.
De modernistiske arkitekter ønskede en anderledes og mere enkel og ren arkitektur, som udtrykte husets forenklede konstruktionsprincipper.
Dermed var den modernistiske arkitektur ligesom funktionalismen et markant opgør med tidligere tiders pyntede og symmetriske arkitektur og fastgroede holdninger til æstetik.
Men hvor inspirationen til funktionalismen især kom fra Tyskland, var danske modernistiske huse især påvirket af amerikanernes nye ideer om industrielt byggeri i et moderne teknologisk formsprog, der viste bygningens enkle og moderne konstruktion med bl.a. fladt tag og brug af præfabrikerede bygningselementer.
Ligesom også enkeltheden i japansk arkitektur med synlige bærende lodrette og vandrette konstruktioner og en ærlig brug af materialer smittede af på de danske modernistiske huse.
De mest kendte modernistiske villaer i Danmark er da også de villaer, som arkitekterne har tegnet til sig selv.
Hvordan er den modernistiske villas arkitektur?
Den modernistiske villa har typisk et synligt system af lodrette søjler og vandrette dragere, som udgjorde de bærende bygningsdele i huset. Ved at anvende søjler og bjælker frem for ydervægge som bærende bygningsdele, blev det muligt at have facader med store glaspartier og facadepartier med lette træbeklædninger af træ, tegl eller natursten, hvilket er endnu et par af den modernistiske villas arkitektoniske kendetegn.
Derudover har huset et fladt tag, som understreger de horisontale linjer, eventuelt brudt af en markant, lodret skorsten. Der er lagt stor vægt på, at husets konstruktion og opbygning er synlig og let at aflæse.
For at gøre opbygningen ekstra tydelig malede man gerne bygningsdelene i forskellige farver eller brugte forskellige materialer til konstruktioner med forskellig byggeteknisk funktion. Alle de bærende, lodrette konstruktioner i et hus kunne fx være af beton, mens alle de bærende, vandrette konstruktioner var af træ.
Som noget nyt blev der sat ovenlys i det flade tag. Derved trækkes lyset ned til de rum, der ligger dybere inde i huset. I de modernistiske villaer blev der leget meget med at skabe effekter med lyset, så man fik den rette blanding af lys og mørke i et rum.
I modsætning til de tidligere hustypers prangende indgangspartier og fornemme hoveddøre gør hoveddøren i det modernistiske hus kun meget lidt væsen af sig. Den er ofte placeret på siden - eller ligefrem på bagsiden - af huset og ofte bag en skærm eller et stykke mur, som man skal bevæge sig rundt om for at finde døren.
De modernistiske træk skinner tydeligt igennem i Halldor Gunnløgssons villa - både udvendigt og indvendigt. Bl.a. i form af bærende konstruktioner af lodrette og vandrette bjælker, skydedøre og store glaspartier. Foto: Jacob Bekker-Hansen og Realdania Byg
Halldor Gunnløgsson byggede villaen til sig selv og sin kone, og de kunne nyde den flydende forbindelse mellem hus og have. Foto: Jacob Bekker-Hansen og Realdania Byg
Indretning
Den modernistiske villa er meget enkelt og spartansk indrettet - en tydelig reference til japansk arkitektur.
Da de bærende konstruktioner består af søjler og enkeltstående mure inde i huset, har det været muligt at indrette huset med flydende og åbne overgange mellem rummene og mellem ude og inde.
I nogle modernistiske huse flyder huset nærmest ud i haven og favner en åben terrasse eller en overdækket gårdhave.
Der er ofte anvendt skydedøre til at inddele boligen. Opholdsrum og værelser er placeret tilbage i boligen og af og til med adgang til en atriumgård.
Boligen blev opfattet som en privat zone, hvor man trak sig tilbage for at lade op. I tidligere tiders hustyper som patriciervillaen og byhuset lagde man derimod vægt på, at huset skulle imponere gæster og være repræsentativt.
For første gang indrettede man sig nu ikke længere med farvede vægge og mønstrede tapeter. Nu blev hvid en vigtig farve i boligindretningen, men også blankt murværk i gule og hvide mursten blev brugt til indvendige vægge.
Det var også i den modernistiske villa, at man første gang så gulve med kokostæpper.
Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for den modernistiske villa?
Den modernistiske villa bryder byggeteknisk med tidligere tiders byggeri på flere områder.
Disse træk er typisk for hustypen:
- Synlige bærende konstruktioner i huset, fx søjler og bjælker af træ.
- Lette facadepartier med træbeklædning.
- Store glaspartier.
- Fladt tag uden hældning (built-up tag) beklædt med tagpap og ofte med et tydeligt udhæng.
- Vindues- og dørpartier i fuld højde eller lange sammenhængende vinduesbånd.
- Ovenlys.
- Præfabrikerede og industrielt fremstillede bygningselementer.
Ved at anvende søjler og bjælker frem for ydervægge som bærende bygningsdele, blev det muligt at opføre facader med store glaspartier og facadepartier med lette træbeklædninger af træ som her på Halldor Gunnløgssons modernistiske villa. Foto: Jacob Bekker-Hansen og Realdania Byg
Hvordan så haven til den modernistiske villa oprindeligt ud?
Den modernistiske have gjorde ligesom den modernistiske villa oprør mod tidligere tiders traditioner. Man hentede inspiration fra haver i udlandet og især fra den japanske havearkitektur.
Haven blev fx anlagt som en stenhave med belægninger af grus og kompositorisk placerede natursten. Haven blev komponeret efter samme mønster som boligen.
Der blev skabt flere forskellige rum på samme måde som i huset, fx blev der indrettet et stort haverum til at have gæster i og små afsides steder til ensomhed og fordybelse.
Inspirationen til den modernistiske villas have blev fundet i udlandet, og stedsegrønne planter som buksbom, bambus og enebær holdt deres indtog.
Man importerede nye planter fra udlandet, især mange stedsegrønne træer og buske, fx taks, buksbom, enebær, grantræer og fyr. Også bambus skød op i de danske haver.
Hvordan bliver en modernistisk villa brugt i dag?
Den modernistiske villa har en stærk arkitektonisk karakter og en æstetisk klarhed, og dens åbne og fleksible indretning passer faktisk godt til nutidens krav og boligdrømme. Den modernistiske arkitektur har vist sig at være langtidsholdbar.
Modernismen har dog aldrig været lige så populær blandt boligejere som blandt arkitekter. Det modernistiske udtryk blev i løbet af 1960'erne temmelig udvandet i det omfattende parcelhusbyggeri. Det har smittet af på opfattelsen af den modernistiske villa, der lidt uretfærdigt bliver opfattet som en kedelig og billig metervare.
Husets formsprog og materialevalget er som regel så klart og tydeligt, at det er let at forstå og bringe videre både i forbindelse med ombygninger og tilbygninger.
Det kan fx ske ved at bruge samme materialer og farvevalg samt ved at forlænge og bygge videre på huset med udgangspunkt i det samme præcise mønster, som husets bærende søjler og mure er placeret efter.
Formsproget og materialevalget er som regel så klart og tydeligt på en modernistisk villa, at det er let at forstå og bringe videre både i forbindelse med ombygninger og tilbygninger. Foto: Lisbeth Holten
Hvilke fordele og ulemper har den modernistiske villa?
Fordele ved den modernistiske villa
- Huset har en stærk, enkel og ren arkitektonisk stil.
- Huset har en åben og fleksibel indretning, der på mange måder lever op til moderne livsstil og boligindretning.
- Det klare arkitektoniske formsprog, gør det ofte nemt at til- og ombygge den modernistiske villa, dog kan det være en fordel at rådføre sig med en arkitekt inden projektet.
Ulemper ved den modernistiske villa
- Husets flade tag kan give problemer med utætheder. Løsningen kan være en ny isoleret tagkonstruktion. Tagpap er i dag langt mere holdbart, end det var tilfældet, da de modernistiske villaer blev opført.
- Husets mange trækonstruktioner, søjler og bærende bjælker kan med tiden få problemer med fugt, råd og svamp. Løbende vedligeholdelse er nødvendig, evt. også udskiftning af ødelagt træværk.
- Huset kan trænge til efterisolering. De store bjælkekonstruktioner kan give kuldebroer, hvor kulden trænger ind i huset. De oprindelige termoruder bør udskiftes med nye energiglas, så varmetabet nedsættes.
- Det kræver faglig indsigt at bygge en modernistisk villa om eller bygge til, så resultatet bliver vellykket. Det er derfor en god idé at søge råd hos en arkitekt.
