Flade tage var især populære på huse i perioden 1950'erne-1970'erne. Arkivfoto.
Hvornår er et tag fladt?
Mens en bolig tidligere kunne opføres med et vandret tag, skal et tag i dag ifølge det gældende bygningsreglementet have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis.
Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det svarer til, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag.
Hvad er et built-up-tag?
Built-up-tag er betegnelsen for et fladt tag, uden loftrum, hvor tagdækningen typisk udføres med tagpap. Tidligere var det almindeligt at lægge et stenlag på tagpapoverfladen. Stenlaget anvendtes bl.a. for at hindre, at tagpappen blev nedbrudt af solens UV-stråler. I dag er tagpap bestrøet med skifergrus, for at hinder solens stråler rammer tagpappen.
Boliger med flade tage blev typisk opført fra 50'erne til op gennem 70'erne, hvorefter byggestilen gik lidt af mode. Byggestilen med flade tage blev indført fra USA og er mest velegnet til lande med et relativt tørt klima. De flade tage var også en del af byggestilen fra Bauhaus-skolen i Tyskland, som havde stor indflydelse på arkitekturen i Europa i midten af det 20. århundrede.
Flade tage har en højere risiko for fugtskader sammenlignet med de traditionelle tage, hvor hældningen gør det let for vandet at slippe væk. Arkivfoto.
Hvilke problemer kan der være med flade tage?
Undersøgelser viser, at flade tage generelt har en højere risiko for fugtskader end de traditionelle tage med en væsentligt større hældning.
For det første kan fugten trænge ind fra oven i form af regnvand og smeltet sne, der i begge tilfælde kan have svært ved at løbe væk fra taget.
For det andet kan fugten stamme fra kondens. Dannelse af kondens finder sted, når varm og fugtmættet luft møder en kold overflade. Den varme luft fortættes, og der dannes kondens. I en bolig med fladt tag - uden loftrum, kan varm opadstigende luft fra et opholdsrum i boligen mødes med et koldt loft, hvorefter der er risiko for kondensdannelse i selve tagkonstruktionen, hvilket kan give alvorlige skader som råd og svamp, samt skimmelsvampe.
Konstrueret korrekt og med solide materialer, dampspærre, udluftning de rigtige steder og almindeligt vedligehold er der dog intet, der taler for at flade tage i sig selv skulle give flere problemer end et ordinært tag med hældning.
Hvorfor går det galt med flade tage?
Af en undersøgelse foretaget i 2001 af Statens Byggeforskningsinstitut fremgår det, at cirka halvdelen af fugtskader fra de undersøgte huse med flade tage kan henføres til manglende vedligeholdelse. Den specifikke årsag til fugtskaden blev anført som utætheder i konstruktionen og/eller utætheder i samlinger, inddækninger mv.
I cirka en tredjedel af tilfældene skyldtes fugtskaderne en fejl i udførelsen af taget, mens cirka en sjettedel af fugtskaderne kunne henføres til uhensigtsmæssig konstruktion af taget.
Et fladt tag er ofte umuligt at besigtige, med mindre man kommer op på taget. Stort set alle andre tage kan besigtiges nedefra, dvs. at hvis der fx pludselig mangler en tagsten, vil man lægge mærke til det og få den erstattet. Et begyndende nedbrudt tagpaptag på et fladt tag, ser man dog ikke nødvendigvis og risikoen er, at man først reagerer, når vandet siver igennem til de underliggende rum.
Vedligeholdelse af flade tage
Man skal være ekstra opmærksom på vedligeholdelsen af tagbelægningen på et fladt tag. Regnvand kan blive liggende i lang tid på de flade tage, som oftest er beklædt med tagpap. Taget bør gennemgås en gang om året.
Fx bør samlingerne efterses i forhold til, om der stadig er fuld vedhæftning eller steder, hvor man kan løfte tagpapbelægningen lidt op. Gennemgå desuden taget for revner i tagpappen. Er tagpappen krakeleret, eller er der ligefrem revner, skal disse udbedres snarest.
Tjek om der er dampbuler, buler i tagpappen, som kan presses ned, når man træder på dem. Dampbuler er tegn på, at der er meget damp inde i tagkonstruktionen. Det kan medføre kondensering og dermed rådskader. Denne type fugtproblemer kan afhjælpes med udluftning af tagkonstruktionen.
Hvilke huse er mest udsat?
Huse med fladt tag opført fra 1950 og godt op i 1970'erne har været særligt sårbare over for regnvand og sne. Da teknologien omkring konstruktionen af tagpap heller ikke var så udviklet i den periode, er det ofte gået galt med nedsivende regnvand til følge. Da det blev standard med tolags-løsninger, altså at der blev lagt to lag tagpap, hhv. en underpap og en overpap, gjorde det en stor forskel for flade tages opbygning.
Resultatet af den manglende teknologiske udvikling i den periode, er boliger med konstante problemer med utætte tage som fx skyldes sprækker i gammelt tagpap, samt at det underliggende lag brædder eller krydsfiner, som danner underlag for tagpappen, får lunker eller hulninger, hvor vand og sne kan blive liggende.
Afløb fra et fladt tag. Der står ofte vand ved afløbet. Derfor er det særligt vigtigt, at tagpappen er helt tæt her. Foto: Bolius.
Er tagpappen revnet, eller er der blot den mindste utæthed, vil vandet trænge ned igennem tagpappen og ned i tagkonstruktionen.
Det har i nogle tilfælde været vanskeligt at afsløre begyndende utætheder i tag, der endnu ikke har medført synligt nedsivende vand i boligen. Dermed kan skaden have udviklet sig til råd i tagkonstruktionen, inden den har givet sig udslag i fugtskjolder i loftet.
Selv ved synlige fugtskjolder i loftet kan utætheden være svær at lokalisere, da utætheden kan være flere meter fra det sted, hvor man kan se pletten indenfor.
Gummiduge har også været anvendt som belægning på flade tage. Der er dog ikke så mange tilbage af denne slags tage. Gummiduge er meget besværlige at vedligeholde, og man kan ikke selv reparere dem. Mange af de duge, der blevet lagt i 70-erne er nu udskiftet med tagpap.
Nye konstruktionsmetoder og materialer gør, at risikoen for fugtskader er blevet mindsket væsentligt på nyopførte huse med fladt tag. Arkivfoto.
Kan jeg trygt opføre et hus med fladt tag?
På baggrund af erfaringerne fra huse med flade tage opført perioden 1950 til 1970'erne, er der udviklet nye konstruktionsmetoder og materialer til opførelse af flade tage. Samtidig er der kommet minimumhældning på tagene, hvilket reducerer risikoen for, at der samles vand på tagfladen og dermed kan opstå fugtskader.
Erfaringer fra huse med flade tage opført i 1990'erne har således endnu ikke afsløret flade tage som konstruktioner med højere risiko for fugtskader end andre tage.
Blandt de fleste branchefolk anses flade tage i dag som væsentligt bedre end tagene udført i 1970'erne. Materialerne er i dag mere holdbare og derfor mindre afhængige af hyppig vedligeholdelse.
Hvorfor bliver nybyggede typehuse ikke opført med fladt tag?
Teknikken omkring konstruktion af flade tage er i dag så pålidelig, at der rent byggeteknisk ikke er noget til hindre for at opføre parcelhuse med flade tage.
Flade tage er ganske udbredte på etageejendomme og industribygninger, hvor det flade tag kan give bedre plads til ventilationsanlæg mv. Ligesom det også bliver mere og mere moderne med tagterrasser.
