Det hjælper at skrue ned for varmen, hvis du vil spare på energien. Men det er oftest også muligt at hente besparelser ved at energirenovere boligen. Foto: Arkiv
Hvorfor skal du energiforbedre din bolig?
Når der produceres el og varme til vores forbrug i boligen, udledes der CO2 i atmosfæren. Udledningen er med til at ændre klimaet, og det er nødvendigt at reducere forbruget, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. For den enkelte vil det ofte også kunne give en bedre økonomi på den lange bane.
En del af forbruget kan reduceres ved, at du ændrer din adfærd og brug af ressourcer. En anden del kræver, at du sikrer, at din bolig ikke bruger for meget energi. Ved at energirenovere kan du altså sænke dit varmeforbrug og dermed spare penge. Du kan på én gang øge komforten, få et bedre indeklima, være med til at reducere CO2-udledningen og spare penge.
Ændrer udvendig isolering boligarealet?
- Varmeudslippet bliver reduceret markant ved en udvendig efterisolering.
- Ifølge bygningsreglement er det muligt at efterisolere bygningens ydervægge udvendig, uden at der ændres på det eksisterende boligareal (etageareal). Udvendig efterisolering på maksimalt 250 mm betragtes nemlig ikke som en udvidelse af etagearealet. Efterisoleringen skal dog indberettes til Bygnings- og Boligregistret (BBR).
- Såfremt efterisoleringen betyder, at afstandsbestemmelserne mod naboskel ikke overholdes, skal projektet vurderes i forhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet, og projektet skal evt. sendes i nabohøring. Så selvom der minimum skal være 2,5 meter til naboskel, er det dog muligt at få dispensation fra kommunen om at bringe ens facade tættere på naboskel i forbindelse med en efterisolering.
Kilde: Bygningsreglementet
Hvilke fordele er der ved at foretage større energiforbedringer i din bolig?
Energiforbedringer koster en del, men ofte kan de alligevel godt betale sig. Hvis du skal låne pengene i banken, vil udgiften til lånet i mange tilfælde være mindre end den besparelse, du får på varmeregningen, da mange banker yder meget favorable lån, når det drejer sig om energieffektiviseringer. Så der kan faktisk være penge at spare allerede fra den første dag.
Det er dog altid en god idé at få udgifter og besparelse for dit konkrete energiforbedringsprojekt beregnet. Her kan du med fordel søge hjælp hos en energikonsulent, der vha. tegninger over bygningen og ud fra nuværende energiforbrug kan udarbejde en energiberegning.
Større energiforbedringer er projekter, der for de flestes vedkommende vil kræve, at du får håndværkere til at udføre i hvert fald dele af arbejdet.
Energiforbedringer har andre fordele end besparelsen på varmeregningen. Man får en sundere bolig med et bedre indeklima, og du slipper for problemer med træk, fodkulde og kuldenedfald fra utætte vinduer og andre kolde overflader. Dermed opnås en bedre komfort og samtidig en værdiforøgelse, når huset en dag skal sælges.
I nogle tilfælde vil energiforbedringer endda give dit hus en ansigtsløftning, så det kommer til at se nyt ud. Det gælder fx, hvis du efterisolerer ydervæggen udefra på en slidt facade og får ny facadebeklædning eller puds. Ligeledes kan det give et løft, hvis du får nye vinduer i forbindelse med en renovering af taget eller facaden.
Der er stor opmærksomhed på, hvordan vi kan sænke vores CO2-aftryk. Derfor er der også forskellige tilskudsordninger, som favoriserer energirenoveringer.
Hvilke energiforbedringer er oplagte at udføre ved ombygning og renovering?
Skal du i gang med en større ombygning eller renovering af dit hus, er det altid klogt at tænke energiforbedringer ind i projektet. Det koster som regel ikke ret meget ekstra at efterisolere, når du alligevel er i gang med at bygge om.
Det er fx billigere at efterisolere et fladt tag eller et tag med loft til kip, hvis du alligevel skal skifte tagbelægningen. Det er også en rigtig god idé at få lagt et ekstra lag isolering uden på ydervæggen i dit hus, før du pudser op eller sætter ny beklædning på facaden. Den slags energiforbedringer kan næsten altid betale sig. I nogle tilfælde kan du endda være så heldig, at besparelsen på varmen kan betale store dele af låneudgiften til ombygningsprojektet.
I dag er der forskellige krav til, om man skal efterisolere, alt efter hvor meget man skal lave. Er der tale om en udskiftning af fx en facadebeklædning, så skal man følge kravene i bygningsreglementet. Er det en ombygning, som fx udskiftning af gulvbrædder, skal man lave en rentabilitetsberegning for at se, om det økonomisk er rentabelt at efterisolere. Man skal her være meget opmærksom på, at det skal være fugtmæssigt forsvarligt.
Er der tale om en reparation, som fx pudsning af facade eller maling af loft, så er der ingen krav. Der kan dog være konstruktionsmæssige begrænsninger, der gør det urimelig dyrt eller umuligt at isolere i den krævede tykkelse. I disse tilfælde skal man isolere så meget, som det kan lade sig gøre.
Isolering af ydervæggene er en af de tiltag, der ofte giver store energibesparelser i ældre huse. Foto: Torben Klint
Hvilken type energirenovering kan bedst betale sig?
De energiforbedringsprojekter, som typisk giver den største besparelse, er at:
- Skifte olie- eller naturgasfyr og etablere en anden varmekilde
- Skifte til energiruder
- Isolere ydervæg
- Isolere tag eller loft
- Isolere gulv
- Installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Udskiftning af olie- eller naturgasfyr og etablering af anden varmekilde
Der kan være mange penge at spare ved at udskifte et gammelt olie- eller naturgasfyr og installere en anden varmekilde.
Fjernvarme er en af de billigste varmekilder, du kan have i dit hus, og den dækker den største del af landet. Men ikke alle boliger kan blive tilsluttet fjernvarme. I de områder, hvor fjernvarme ikke er muligt, er en varmepumpe det bedste alternativ.
Da varmepumper drives af el, kan du blive mere selvforsynende, hvis du fx monterer solceller. På Energistyrelsens hjemmeside er der en beregner, der viser, om du kan spare penge ved at skifte til en ny type varme. Prøv beregneren her.
Hvor meget kan du spare ved at skifte varmekilde?
Det koster typisk et sted mellem 100.000 kr. og 150.000 kr. inkl. moms at udskifte et gammelt oliefyr med en varmepumpe. Fra 2023 er Bygningspuljen blevet opdelt, så der er en "Varmepumpepulje" og en "Energirenoveringspulje". Du kan undersøge, om du opfylder Energistyrelsens kriterier til at få tilskud gennem "Varmepumpepuljen".
Du kan spare ca. 25-30.000 kr. om året på varmeregningen, men der ses også større besparelser. Beregningen gælder et parcelhus på 130 kvadratmeter, hvor den årlige varmeudgift var ca. 39.000 kr. med det gamle oliefyr. Med fjernvarmeanlæg bliver varmeudgiften ca. 11.000-14.000 kr.
Hvornår kan det svare sig at skifte til energiruder?
Der er mange penge at spare ved at skifte ruderne i dine vinduer til energiruder med varm kant. At ruden har varm kant betyder, at der mellem glassene er et afstandsprofil af plast eller komposit, som holder bedre på varmen end almindelige kanter af metal.
Det gælder især, hvis huset har store glaspartier med vinduer fra gulv til loft, som det fx er tilfældet i mange parcelhuse fra 1960'erne eller 1970'erne. Samtidig slipper du for træk fra utætte vinduer og kuldenedfald fra de kolde overflader.
Hvis vinduerne er fra før 2000, kan det som regel betale sig at skifte ruderne. Der er nemlig sket meget inden for udviklingen af energirigtige ruder siden slutningen af 1990'erne. Nye energiruder taber kun en tredjedel varme sammenlignet med en lidt ældre termorude, hvis du altså vælger den rigtige type ruder.
Du skal vælge energiruder med varm kant. Er det 2-lagsruder, skal de have en U-værdi på maksimalt 1,1, mens 3-lagsruder kan komme helt ned på en U-værdi på under 0,7. U-værdien er et mål for varmetabet gennem ruden.
Hvis du skifter en hel facade med vinduer, skal de nye vinduer overholde bygningsreglementets krav. I langt de fleste tilfælde vil det betyde, at det skal være 3-lags energiruder. Der findes dog vinduer, som kan leve op til kravene med 2-lagsruder.
Vinduer med sprosser
Hvis dit hus har småsprossede vinduer, er den bedste løsning ofte at sætte et forsatsvindue med energiglas op på vinduets inderside. Her findes der forskellige udgaver, hvor det enten blot er et specielt glas skruet på selve vinduet, eller er en ny ramme med glas som monteres adskilt fra det oprindelige vindue.
Småsprossede vinduer taber mere varme end vinduer med større glasflader, fordi der siver varme ud langs alle sprossekanter og andre samlinger mellem glas og træ. Du opnår derfor den mest optimale løsning både med hensyn til varmetabet og husets stil og udseende ved at sætte forsatsruder op.
Eksempel
Et sidehængt 2-fløjet vindue af træ/alu, som måler 1.088 x 1.188 mm koster ca. 9.000 kr. i indkøb og 3.000 kr. i arbejdsløn at montere. Den samlet udgift er altså ca. 12.000 kr. inkl. moms (2022-priser).
Hvad koster det, og hvor stor er besparelsen ved at skifte til energiruder?
Prisen for at skifte ruderne i dine vinduer afhænger af flere ting. For det første er der selvfølgelig omfanget af arbejdet, hvor mange vinduer der er i huset, og hvor store de er. Og så kan man få enten 2 eller 3-lagsruder. Man kan få med støjdæmpende effekt og filtre på ruderne. Men en rude på 1 m2 vil typisk koste mellem 400 og 700 kr.
Besparelsen afhænger bl.a. af, hvilket varmeanlæg du har. Du sparer mest, hvis du har elvarme, et gammelt oliefyr eller naturgas, og mindst, hvis du har fjernvarme eller varmepumpe. I et 130 m2 hus fra 60’erne – 70’erne vil besparelsen være på mellem 1.500 og 4.000 kr. om året.
Hvornår kan det svare sig at isolere ydervæggene?
Det er som regel ikke så dyrt at få efterisoleret ydermurene, men det kan være en god ide at få undersøgt, om de kan tåle den ekstra isolering. Arkivfoto.
Nogle huse har en hulmur, som kan isoleres. Det er som regel ikke så dyrt at få udført og vil derfor kunne svare sig i de fleste tilfælde. Vær dog opmærksom på, at murværket skal kunne klare den ekstra isolering. Få undersøgt murværket grundigt, hvis du er i tvivl, da der kan opstå risiko for frostsprængning i især ældre murværk som følge af en hulmursisolering.
Du skal have et isoleringsfirma til at gøre det for dig, da det foregår ved, at man laver nogle huller i facaden, fx ved at tage enkelte mursten ud, eller borer huller i mørtlen, og hernæst blæser et løst isoleringsmateriale (granulat) ind i muren.
I huse, som ikke har hulmur, er det som regel lidt dyrere og mere besværligt at isolere ydervæggen, hvilket naturligt afføder flere overvejelser om, hvorvidt det vil kunne svare sig at efterisolere.
Det er muligt at sætte isoleringsmaterialer op på væggen både udvendigt eller indvendigt, og denne løsning kan også bruges i huse med hulmur, hvor du ønsker at isolere ydervæggen endnu bedre. Det er nemlig begrænset, hvor tykt et lag isolering der er plads til inde i hulmuren.
Fordele og ulemper ved udvendig og indvendig efterisolering af ydervæg
Det er bedst at isolere ydervægge udefra af flere årsager:
- Udvendig efterisolering er den sikreste løsning. Indvendig efterisolering kan give problemer med fugt og skimmelsvampe i væggen, hvis den ikke er udført meget omhyggeligt. Det skyldes bl.a., at dugpunktet ændres i konstruktionen.
- Udvendig efterisolering giver færre gener for beboerne, og det er lettere at komme til ydervæggen. Til gengæld er det dyrere i materialer.
- Der går ikke kvadratmeter fra boligarealet, når du isolerer udefra. Det gør der ved indvendig efterisolering, da isoleringsmaterialerne jo tager plads op inde i boligen.
- Udvendig efterisolering kan samtidig fjerne utætheder og kuldebroer (dvs. steder, hvor kulden kan trænge gennem konstruktionen og ind i huset).
Når du skal efterisolere ydervæggen udefra, kan du vælge mellem flere løsninger. Hvad du skal vælge, afhænger af, hvilken type hus du har, og hvilken type facade du ønsker. De mest anvendte løsninger er:
- Isoleringsmåtterne placeres bag på en let beklædning af plader eller brædder.
- Isoleringsmåtterne opsættes på den eksisterende ydervæg, og der lægges et pudslag direkte uden på isoleringen.
- Der mures en ny ydermur (skalmur) op et lille stykke fra den eksisterende ydervæg, og isoleringen placeres mellem de to vægge.
Hvor meget kan du spare på at efterisolere ydervægge?
Du sparer typisk 2.000-5.000 kr. om året på varmeregningen ved at efterisolere ydervæggen. Hvor stor besparelsen er, afhænger bl.a. af, hvilken varmekilde du har, og hvor meget isolering det er muligt at efterisolere med.
Det er ikke muligt at komme med et generelt bud på, hvad det koster at efterisolere ydervæggen i et hus. Det afhænger bl.a. af husets størrelse, facadens type, og hvordan isoleringen udføres. Derfor det svært at komme med et konkret bud på, hvor stor en besparelse, der er at hente ved at efterisolere ydervægge.
Her er et par eksempler på, hvad det kan koste at efterisolere og hvilken besparelse, du kan hente:
Hulmursisolering
Det koster ca. 350 kr. pr. kvadratmeter (2022-priser) inkl. arbejdsløn og moms at hulmursisolere en ydervæg, hvor hulrummet er 125 mm bredt. I en klassisk murermestervilla fra 1920 med 170 kvadratmeter hulmur kommer den samlede pris op på ca. 60.000 kr. inkl. moms.
I en murermestervilla med 170 kvadratmeter hulmur kan du spare ca. 20.000 kr. om året til varme, hvis opvarmningskilden er naturgas. Besparelsen er størst, hvis huset har elvarme eller er udstyret med et ældre oliefyr - og mindst, hvis huset har en billig varmekilde som fjernvarme eller varmepumper (2022-priser).
Udvendig isolering af ydervæg
Det koster ca. 60.000 kr. inkl. moms til materialer at efterisolere 50 kvadratmeter ydervæg udvendigt med 145 mm isolering og en på to træbeklædning af fyr.
Dertil kommer udgiften til arbejdsløn, hvis du skal have håndværkere til at udføre arbejdet. Arbejdsløn er på omkring 100.000 kr. inkl. moms. Det bringer den samlede udgift op på 160.000 kr. inkl. moms. Det svarer til knap 3.200 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.
Ved opvarmning med naturgas, sparer du 8.000-10.000 kr. om året på varmeregningen ved at efterisolere ydervæggen med 145 mm udvendig facadeisolering (2022-priser).
Udvendig efterisolering passer ikke til alle huse
Det passer som regel godt til et parcelhus at få ydervæggen isoleret udefra. Her er tagets udhæng normalt stort nok til, at der er plads til et ekstra lag isolering. Samtidig vil en ny facade af træbeklædning, plader eller puds ofte matche husets oprindelige stil godt. Her kan den udvendige efterisolering altså udføres uden at gå på kompromis med husets oprindelige stil og udseende.
Men det er ikke alle hustyper, der umiddelbart egner sig til at blive efterisoleret udefra. Det er fx svært at få et ordentligt resultat, hvis dit hus er en ældre murermestervilla. En klassisk murermestervilla har ikke noget særlig stort udhæng i gavlene, dvs. at taget ikke rager ret langt ud fra huset. Det betyder, at der ikke er plads under udhænget til et ekstra lag isolering. Det kan kun lade sig gøre at få plads til isoleringen ved at forlænge udhænget, og det er en temmelig dyr løsning. Desuden kræver det stor kyndighed, hvis en så drastisk ændring af huset ikke skal gå ud over husets oprindelige stil og charme. Her vil det være oplagt at undersøge mulighederne for at isolere væggene indefra.
Efterisolering af et ubeboet loft er et af de bedre energitiltag, man kan gøre sig, da meget varme forsvinder gennem tagkonstruktionen. Arkivfoto.
Hvornår kan det svare sig at isolere taget eller loftet?
Huse, der har et ubeboet loftsrum, er lettest og billigst at efterisolere. I huse med andre tag- og loftskonstruktioner er det mere besværligt og dyrere. Det gælder fx, hvis dit hus har fladt tag, førstesal med skråvægge eller et loft, der går til kip.
Hvis der er tilstrækkelig højde i rummet, kan løsningen være at sætte et lag isolering op under loftet og derefter montere et nyt loft uden på isoleringen. Hvis rummet har skunke, kan du isolere inde i dem.
I rum med begrænset rumhøjde, fx en førstesal med skråvægge, kan man ikke altid lægge isoleringen under loftet, da ståhøjden så bliver for lav. Den eneste løsning er at hæve taget. Det er en ret dyr løsning, men den kan anbefales, hvis taget alligevel skal skiftes, fordi det er nedslidt. I så fald koster det ikke så meget ekstra at efterisolere taget, og de ekstra udgifter vil hurtigt tjene sig hjem med besparelserne på varmeregningen.
Hvor meget kan du spare ved at isolere taget eller loftet?
Det er svært at sige noget generelt om, hvad det koster at isolere loftet/taget i et hus, da priserne kan variere meget, men her er et par eksempler:
Eksempel: Isolering af skråvægge
Skal du have isoleret 50 m2 skråvægge med 140 mm isolering koster det ca. 12.000 kr. for isoleringsmaterialet med tillæg af gipsplader, lægter og dampspærre for omtrent 12.000 kr. Dertil skal der medregnes en arbejdsløn på ca. 35.000 kr. Samlet pris for isolering af skråvægge er altså ca. 59.000 kr. Alle priser er inkl. moms. (2022-priser).
Eksempel: Isolering af skunkrum
Skal du have isoleret 50 m2 skunkrum med 140 mm isolering koster det ca. 8.500 kr. for isoleringsmaterialet inkl. lægter og dampspærre. Dertil skal der medregnes en arbejdsløn på ca. 30.000 kr. Samlede pris for isolering af skunkrum er 38.500 kr. Alle priser er inkl. moms. (2022-priser).
Hvornår kan det svare sig at isolere gulvet?
Træk og kolde gulve betyder meget for komforten i et hus og også for varmeregningen. De fleste vil nok være tilbøjelige til at skrue ekstra op for varmen, hvis fødderne har det koldt, også selvom temperaturen i resten af rummet er 21 grader.
Et koldt gulv kan skyldes flere ting. Træk hen over gulvet kan fx skyldes utætte vægge eller vinduer og behøver derfor ikke at have noget med selve gulvet at gøre. Men det kan også skyldes, at der ikke er tilstrækkelig isolering under gulvet. Det kan især være tilfældet for gulve, som ligger lige over husets fundament eller over en uopvarmet kælder eller krybekælder.
At efterisolere gulvet kan være en meget krævende omgang, da det i de fleste tilfælde kræver, at de eksisterende gulve tages op og erstattes med nye, efter der er blevet isoleret. Har man ikke planer om at ændre hele gulvkonstruktionen, kan nogle ældre gulve være opbygget med en tynd betonkonstruktion, som vil give fugtproblemer, hvis der efterisoleres med mere end 50-75 mm.
Forskellige måder at efterisolere gulvet på
Der findes flere måder at efterisolere et uisoleret gulv på. Hvad du skal vælge, afhænger af, hvilken slags gulvkonstruktion huset har, og om der er kælder under huset:
- Hvis der er et hulrum under gulvet, kan du fjerne gulvbrædderne og lægge 50-75 mm isolering på den eksisterende konstruktion. Alt efter gulvets beskaffenhed, kan det være nødvendigt at udlægge en fugtspærre på den eksisterende betonplade.
- I huse med krybekælder anbefales det enten, at man undlader at gøre noget, eller helt fjerner krybekælderen og opbygger et nyt terrændæk. Dette er en dyr og krævende ombygning, som dog giver det bedste resultat, og også vil gøre sig bedst i en salgssituation.
- I huse med kælder sættes isoleringen op på det eksisterende loft, og der laves et nyt loft af gipsplader eller lign. Isoleringen og det nye loft tager ca. 20 cm af loftshøjden, så der vil blive lavere til loftet i kælderen. Det er ikke nødvendigt at isolere gulvet i stueetagen, hvis kælderen er opvarmet. Varmen stiger op gennem gulvet fra kælderen, så du får glæde af den i stueetagen.
- Det er både svært og dyrt at isolere gulvet i huse, hvor gulvbelægningen ligger direkte over terrændækket, og der ikke er plads til isolering under gulvet. Her er den eneste løsning at bryde betonlaget under huset op og grave ud, så der bliver plads til at lægge isoleringen nede under betonlaget. Til det arbejde skal du have hjælp af erfarne entreprenører.
Gulvvarme
Hvis du alligevel skal i gang med at efterisolere dit gulv, kan du overveje, om du i samme ombæring vil etablere et vandbåret gulvvarmesystem som det primære varmefordelingsanlæg.
Selve materialerne til et vandbåret system er i sig selv ikke særlig dyre, set i forhold til den omkostning det er at nedtage det gamle gulv, og derfor vil det relativt set ikke være en markant større meromkostning at få gulvvarme lagt ind.
Du bør aldrig lægge gulvvarme i et gulv, der ikke først er blevet isoleret med minimum 300 mm. For dårlig isolering vil nemlig betyde et meget stort energispild, da en stor del af varmen forsvinder ned gennem gulvet.
Radiatorer er ud fra en energimæssig synsvinkel normalt bedre end gulvvarme, da de typisk er placeret under vinduer, hvormed varmen bliver cirkuleret i rummet. Til gengæld kan gulvvarme være en rigtig god løsning, hvis man sørger for at få isoleret ordentligt. Gulvvarme vil ofte bevirke, at du ved lavere temperaturer opnår en god komfortvarme, da det betyder en del for den måde, vi opfatter varme på, at der ikke er fodkoldt.
Har du planer om at etablere gulvvarme, skal du dog være opmærksom på, at gulvet vil ”bevæge” sig meget, når det bliver udsat for store temperatursvingninger. Det vil især komme til udtryk, hvis du har et massivt trægulv, hvor det ikke ualmindeligt, at der opstår revner. Lægges der nye brædder, skal gulvproducentens anvisninger altid følges.
Du skal også være opmærksom på, at det tager længere tid for systemet at varme op og køle ned. Du skal regne med, at regulering af temperaturen i et rum med gulvvarme kan tage op til et døgn. Derfor er det ikke på samme måde, som ved radiatorer, muligt at lukke effektivt ned for varmen fx om natten.
Hvor meget kan du spare ved at isolere gulvet?
Det koster i omegnen af 5.000 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms at få gravet ud under gulvet, isoleret med 300 mm gulvisolering (polystyrenplader), lagt gulvvarme, støbt betongulv og lagt en ny gulvbelægning. Er gulvet på 150 kvadratmeter, løber det op i en samlet pris på 750.000 kr. inkl. moms (2022-priser).
Besparelsen ved isolering af gulvet er ikke så stor. Et sted mellem 1.000 og 4.000 kr. om året. Her skal man huske, at komforten også er blevet markant forbedret.
Naturlig ventilation, som ofte er nødvendig, kan koste på varmeregningen. Foto: Torben Klint
Genbrug af varmen til ventilation
Det er vigtigt at lufte ud flere gange dagligt for at have et godt og sundt indeklima i boligen- gerne tre gange om dagen med gennemtræk i 5-10 minutter. Der vil altid være et vist varmespild om vinteren når du åbner vinduer, døre og ventilationsspjæld for at lufte ud.
Mange får ikke fulgt rådet om tre daglige udluftninger. Derfor kan det være smart at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding. De kan fås med sensorer, der er styret af CO2- eller fugtniveauer. Ved hjælp af måling, regulerer anlægget sig selv, og spare dig for besværet med at regulere op og ned for luftskiftet.
De mest almindelig ventilationsanlæg bliver indreguleret, så de hele tiden kører med et konstant flow. Derved får boligen den ventilation, der er nødvendig. De kan i perioder sættes til at køre enten i højere eller lavere niveau, hvis der fx er mange gæster, eller hvis huset skal stå tomt i længere perioder
Et ventilationsanlæg med varmegenvinding suger den "beskidte" luft ud fra køkken, bryggers og badeværelse og udnytter varmen i denne luft til at opvarme den friske luft, som blæses ind i stuer og værelser. Dermed får du luftet huset ud uden at spilde varme.
Et ventilationsanlæg med varmegenvinding giver et rigtigt godt indeklima, hvis anlægget ellers bliver vedligeholdt jævnligt, filtrene bliver renset, og anlægget bliver indreguleret, så det er tilpasset beboerne.
Det kan normalt bedst betale sig at installere ventilation med varmegenvinding, hvis dit hus er forholdsvis tæt og velisoleret. Ellers går der for meget varme tabt gennem revner og utætheder i huset. I så fald er det bedre at isolere og tætne huset, før du investerer i et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Hvor meget kan du spare ved varmegenvinding?
Et standard ventilationsanlæg med varmegenvinding til et parcelhus koster typisk 60.000-80.000 kr. inkl. moms og installation. Er du gør det selv-typen, kan du indkøbe anlæg med alle dele for omkring 30.000 kr. inkl. moms (2022-priser). Husk dog at få en elektriker eller installatør til at tilslutte strømmen.
Teoretisk vil du kunne spare op til 33 procent af din varmeregning, hvis der har været en konstant, naturlig ventilation på en halv gang luftudskiftning i timen, som Bygningsreglementet foreskriver. Det er dog de færreste boliger, der har så meget naturlig ventilation, og derfor er 15 og 25 procent en mere realistisk besparelse.
Det er vigtigt, at anlægget og ventilationskanalerne er placeret i den opvarmede del af huset, da der ellers går meget varme tabt.
