Skjulte tagrender kan være med til at understrege husets rene linjer. Foto: Huset Hovmand ApS
Hvad er skjulte tagrender?
På huse fra 1960'erne og 1970'erne er det ret almindeligt, at tagrenderne er bygget ind i en trækasse langs tagudhænget. Det var et arkitektonisk modefænomen. Man ønskede at skjule både tagrender og afslutningen på tagbelægningen med sternbrædder og beklædning, så huset fik mere rene linjer, end hvis tagrenden sad uden på sternbeklædningen.
Den skjulte tagrende kan være en traditionel tagrende, som altså bare er indbygget, dvs. den er skjult af et sternbræt og en udhængsbeklædning. Den kan også være en vandret fordybning, der er bygget op som et kar med bund og sider af brædder eller krydsfinér, der efterfølgende er beklædt med zink eller bly.
Når denne zink eller bly bliver utæt, nedbrydes det underliggende træværk ganske hurtigt, og det breder sig hurtigt til spær og andet træværk. Det kan være ganske vanskeligt at få nye zink- eller bly-render, der er tilpasset disse forhold, fordi det ikke længere er en gængs vare, blikkenslagerne kan levere.
Skjulte tagrender kan medføre skader på udhæng. Foto: Huset Hovmand ApS
Hvilke problemer kan der være med skjulte tagrender?
Det største problem ved skjulte tagrender er, at man ikke kan se, hvis der er noget galt med dem. Det kan betyde, at eventuelle skader ikke udbedres i tide, før der sker større skade på husets øvrige konstruktioner.
Resultatet er, at de omkringliggende trækonstruktioner ved træudhænget bliver opfugtede og efter en periode får svamp og rådner.
Hvis spær-enderne er opfugtede, kan de også blive angrebet af råd, hvormed det kan blive nødvendigt at udskifte dele af spærene.
Et andet problem er, at der ofte er meget lille afstand mellem den nederste tagsten eller bølgeeternit plade og sternbrættet, så det er vanskeligt at rense tagrenden.
Lægger man ikke mærke til, at den er fuld af blade og delvist stoppet, vil den med tiden løbe over, og der vil komme vand på tagudhænget.
Tagrenden kan være også utæt, hvilket man ikke opdager lige så let, hvis den er skjult, eller den har fået bagfald væk fra nedløbsrøret, så vandet løber ud, hvor det ikke skal.
Hvilke skader kan opstå ved skjulte tagrender?
Uanset hvad problemet skyldes, ledes regnvandet ikke væk fra tagrenden på forsvarlig vis og ned i tagnedløbet, men ender i stedet de omkringliggende trækonstruktioner, såsom sternbrædder, spær og udhængsbrædder, hvilket gør dem fugtige.
Disse konstruktionsdele vil med stor sandsynlighed efter et stykke tid få svamp og begynde at rådne, hvis de fortsat udsættes for fugt.
Udhængsbrædder og sternbrædder kan relativt nemt skiftes ud, men det er straks mere besværligt at udskifte dele af spærene, som bærer selve taget.
De defekte tagrender kan også give fugtproblemer andre steder i huset. Der kan fx opstå skimmelsvamp og fugtproblemer på ydervæggene. Sidstnævnte sker dog kun, hvis der er et lille udhæng på taget.
Kan du forebygge problemer med skjulte tagrender?
Taget på et almindeligt parcelhus modtager hvert år i gennemsnit 100 tons regnvand og sne, som skal ledes ned i tagrenderne og videre gennem nedløbsrørene til kloak eller faskine.
Almindelige tagrender bør renses og efterses 1-2 gange om året. Foto: Huset Hovmand ApS
Mens almindelige tagrender bør renses og efterses en-to gange om året, bør skjulte tagrender renses og gennemgås oftere.
Mindst hvert halve år skal tagrenderne renses for blade, grene, nåle og mos, og bagefter skal de og nedløbsrørene spules rene. Samtidig skal det omhyggeligt undersøges, om renderne er tætte, og om det omkringliggende træ har spor af fugtangreb eller råd.
Du kan tjekke, om tagrenderne er tætte, ved midlertidigt at stoppe nedløbet med fx tape og så fylde renden op med haveslangen og se, om vandet bliver stående.
Skjulte tagrender kræver i det hele taget tilsyn og forsvarlig vedligeholdelse, og eventuelle skader skal helst udbedres med det samme, så du undgår yderligere skade på dit hus.
Er det muligt at ombygge skjulte tagrender?
Har du allerede haft problemer med skjulte tagrender, eller vil du forebygge problemer en gang for alle, er den nemmeste løsning at bygge de skjulte tagrender om til åbne tagrender. De åbne tagrender er lettere at vedligeholde, og eventuelle problemer er umiddelbart synlige.
Forskellen på skjulte og ikke-skjulte tagrender er arkitektonisk meget stor, så overvej det nøje. Skal du alligevel have udskiftet tagbelægningen, kan du samtidig få bygget tagrenderne om.
Tagfod før ombygning fra skjult til åben tagrende. Illustration: Jan Pasternak
Tagfod efter ombygning fra skjult til åben tagrende. Illustration: Jan Pasternak
Tagrender, sternbrædder og eventuel anden beklædning omkring renderne tages ned. Herefter skæres lidt af spær-enderne, så de nye sternbrædder kan monteres bag ved tagrenderne. Herefter monteres nye tagrender og nedløb samt nyt fodblik, som er den kant, der leder vandet fra tagfladen ned i tagrenden.
Ombygningen er ikke så kompliceret, men det er vigtigt, at den udføres korrekt, så den bør normalt udføres af en tømrer eller et tagfirma.
Vær opmærksom på, at ændrer du en tagrende fra skjult til synlig, kan det ændre husets udseende betragteligt. Hvis du renser dine tagrender ofte og holder øje med, om de er utætte, kan du sagtens lade tagrenderne være skjulte, hvis du ønsker at bevare arkitekturen.
