Værd at vide om vinduer

Hvordan er vinduet bygget op?

Vinduer udgør en stor del af husets facade, og de er en af de bygningsdele, husejere har mest glæde af. Ud over at vinduet sørger for, at vi får lys ind i rummene, og giver mulighed for at få frisk luft ind i boligen, skal de samtidig sikre, at mindst mulig varme slipper ud af huset.

For bedst muligt at kunne udfylde den funktion består vinduet af en lang række dele. 

Hvilke materialer bruges til vinduer?

Historisk set har vinduer produceret i Danmark næsten udelukkende været lavet af fyrretræ. Tilbage i 1930’erne og frem til 1950’erne brugte man jern.

I de seneste 50 år er der dog kommet mange andre træsorter til, bl.a. teaktræ, egetræ, lærketræ og mahogni, ligesom materialer som aluminium og plastik også integreres i vinduets opbygning.

Udviklingen går i retning af at kombinere forskellige materialer i et vindue for at opnå de bedste resultater både udendørs og indendørs og dermed forlænge vinduets holdbarhed og minimere vedligeholdet. Af den grund vælger nogle fx at have aluminium på den udvendige del af vinduet, træ på den indvendige del, mens den inderste kerne er lavet af plastik.

Der eksperimenteres meget inden for produktion af vinduer, da der stilles skrappere og skrappere krav til vinduerne.

I dag ønsker mange husejere fx at vinduet har en god varmeisolering, og at det ikke kræver noget særligt vedligehold. Nogle ønsker et vindue, der er spinkelt i sin opbygning, så det ikke syner af noget, mens andre efterspørger nye vinduer i gammel stil, der passer til ældre huse.

Hvilken overflade har vinduer?

Vinduer kan leveres helt ubehandlede, det gælder især vinduer af hårdttræ (teak og mahogni). Disse træsorter skal så efterfølgende olieres mindst hvert 2. år.

Fyrretræsvinduer kan være overfladebehandlet med gennemsigtig (ikke-dækkende) maling og træbeskyttelse. Langt de fleste vinduer af træ er dog malet med heldækkende akrylmaling.

Aluminiumsvinduer er ofte malet med en speciel pulverlakering, som i meget få tilfælde gør det muligt at efterbehandle eller reparere malingen.

Moderne vinduer fra sidst i 1980’erne og frem til midten af 90’erne har været meget udskældte for at holde i alt for kort tid. Træets kvalitet har fået skylden, men i langt de fleste tilfælde er det en alt for tæt maling (også kaldet diffusionslukket), der har været årsag til, at træet relativt hurtigt er blevet nedbrudt. Resultatet har været råd og svamp.

Fugt, som er kommet ind i træet/vinduet, har ikke kunnet komme ud igen, og derfor er træet rådnet. I dag er de plast- og akrylmalinger, der anvendes, mere diffusionsåbne og tillader dermed den fugt, der eventuelt sidder i træet, at komme ud.

Hvilken vedligeholdelse kræver vinduer?

Du bør tjekke alle husets vinduer mindst 1 gang om året. Og selvom det kan virke som en omstændelig proces, kan det betale sig, da det er langt bedre og billigere at forebygge end at skifte ud.

Du bør blandt andet sikre, at vinduerne fungerer, som de skal, dvs. at de kan åbne og lukke uden problemer.

Kvalitetssikring og kontrolordninger

Du bør vælge en producent, hvis vinduer har DVV-mærket (Dansk Vindues Certificering). Det er en garantiordning, som skal sikre, at de tilmeldte vinduesfabrikker leverer et produkt, som lever op til en række krav til produktkvalitet, fremstilling, markedsføring og ansvar. Ordningen skal med andre ord garantere relativt ensartede produkter i en god kvalitet, der er egnet til det danske klima.

Hvad siger det gældende bygningsreglement om vinduer?

Eftersom vinduerne er en del af husets klimaskærm, så stilles der krav i bygningsreglementet, som skal overholdes, når du skal bygge nyt, bygge om eller bygge til. Nu om dage er der særlig fokus på energi og hvordan man kan spare på energien. Derfor er varmetab og energitilskud et af de absolut skrappeste krav man stiller til vinduer.

Varmetabet gennem vinduet angives med en U-værdi. Jo lavere vinduets U-værdi er, jo mindre er varmetabet. Du kan få oplyst U-værdien for et bestemt vindue hos leverandøren.

I de tidligere bygningsreglementer var der krav til vinduets U-værdi. I dag stilles der krav til vinduernes Eref værdier, som er et udtryk for, hvor meget et referencevindue på 1,23 x 1,48 m med oplukkelig ramme forsynet med producentens almindelige rude, bidrager med et varmetilskud (også kaldet gratis varme). Man kan sige, at jo højere Eref tal, des højere et energitilskud.

I bygningsreglementet 2018 er energikravet til vinduerne formuleret som vinduets energitilskud. U-værdien alene kan derfor ikke bruges, hvis du vil skifte vinduer til nye, der lever op til bygningsreglementets krav.

1. juli 2020 kom der en opdatering til bygningsreglementet, som betød at kravene til vinduer blev skærpet gældende fra 1. februar 2021. For vinduer og glasydervægge gælder det, at energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke må være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. Denne type vindue svarer til et energimærke A. Bemærk, at hvis du vil renovere dit eksisterende vindue, så findes der ikke krav eller energikrav til ruderne, men det kan være en god ide at vælge energirigtige ruder. Der kan nemlig opnås gode økonomiske, varme- og komfortmæssige gevinster ved at gøre det.  

Beregningen af vinduets energitilskud er et komplekst regnestykke, hvor der skal tages hensyn til sprosser, rammer og karme, samt om der er varm kant i ruden m.v.

For at gøre det nemmere har Energistyrelsen og Vinduesindustrien indført en energimærkning af vinduer, hvor alle de forhold, der skal regnes på, er medtaget. Mærkningen svarer til den, du kender fra hårde hvidevarer og elpærer. Det er en skala fra A til F, hvor A er det energimæssigt bedste vindue. Ordningen er frivillig for vinduesproducenterne, så det er ikke alle vinduer, der er mærket. De vinduer som du oftest vil kunne bestille, er enten A-mærkede eller B-mærkede.

Læs mere hos Energivinduer