Fremtiden for dansk energi er grøn og vedvarende. Der er ingen tvivl om, at vi får langt flere vindmøller og solceller – og at de private boligejere også skal tage affære. Foto: iStock
Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling.
Det siger regeringen. Det siger Dansk Industri. Og det siger World Energy Council, der har kåret Danmark som verdens bedste land til at omstille til grøn energi – i 2016 og 2017.
Den grønne omstilling kræver nogle forbrugervalg, fx køb af varmepumpe og elbil. Og så kræver det en positiv, folkelig opbakning.
Faktisk er vi så gode, at vi er foran EU’s officielle mål for brug af grøn energi. Læg dertil, at vores andel på omkring 40 procent af al strøm produceret på vindkraft er en verdensrekord og vores eksport af energiudstyr i forhold til den samlede eksport er den højeste i verden.
Danmarks mål for CO2-udledning
Målet er, at vi i 2050 skal udlede færre drivhusgasser, end vi kan optage. For at nå dette skal vi nedbringe CO2-udledningen med 70 procent fra 1990 til 2030 – og derfor er det vigtigt, at den grønne omstilling er godt i gang.
– Overgangen til vedvarende energi er næsten altafgørende for, at vi kommer i mål med vores CO2-reduktion. Vi gør det godt og har allerede reduceret CO2-udledningen med 30 procent i forhold til 1990. Nu skal vi så bare nå dobbelt så meget på 10 år, siger Poul Erik Morthorst, professor i energiøkonomi hos DTU samt medlem af Klimarådet.
Målene er præsenteret i Energiaftalen for 2018, men er blevet bindende med Danmarks første klimalov, som blev vedtaget af et bredt udsnit af Folketinget i december 2019.
Danmarks mål for grøn energi
Overordnet at støtte FN’s verdensmål nr. 7 – bæredygtig energi
- Mindst 50 procent af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.
- Kul skal være helt udfaset af elproduktionen frem mod 2030.
- Danmark skal være et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050.
Energi er største klimasynder
Grunden til, at grøn energi er så vigtig, er, at energiproduktionen er den største CO2-synder i Danmark – også selvom den er mere end halveret fra 1990 til 2016. Udover energisektoren er de store akilleshæle for CO2-reduktionen og drivhusgasser generelt transport og landbrug.
– Man kan sige, at energisektoren har vist vejen. Men selvom det går godt, er vi ikke i mål, og især på varmen har vi en udfordring, fordi forbruget af naturgas og olie fortsat er højt, siger Kristine van het Erve Grunnet, branchechef for vedvarende energi hos Dansk Energi.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Flere vindmøller skal minimere CO2-udledning
Udledningen af CO2 er ifølge Energistyrelsen hovedsageligt reduceret som følge af den stigende mængde vedvarende energi i både fjernvarme- og strømproduktionen. Især overgangen til grøn strøm går godt. Energistyrelsens fremskrivning vurderer, at andelen af vedvarende energi på elnettet allerede kan overstige 100 procent i 2028 – altså at vi kan producere mere energi, end vi har brug for.
Den primære årsag er statens store investeringer i blandt andet havvindmølleparker. Men selvom staten trækker det største læs, har de private også et ansvar.
– De næste 10-12 år skal alle bidrage over en bred kam. Det er et ambitiøst mål i 2030 og 2050, og det kræver, at alle er med. De største udfordringer er dog fortsat transporten og landbruget, men energisektoren skal fortsat forbedres, siger Poul Erik Morthorst.
Boligejere skal også bidrage til den grønne omstilling
Den holdning deler danskerne. I en YouGov-undersøgelse foretaget for Videncentret Bolius i oktober 2019 svarer hver anden boligejer, at ”alle i samfundet har samme ansvar for at fremme brugen af grøn energi”. Blot to procent svarer, at ingen har et ansvar.
Hvis vi skal i mål med 100 procent vedvarende energi i 2050, bliver det en hård kamp, mener eksperterne – også selvom det går godt nu. Vi kan forvente flere vindmøller, både på land og vand, flere solcelleparker og formentlig også en form for offentlig styring af hvordan og hvornår private bruger offentlig energi, fx med billigere elpriser om natten eller ved generelt at sænke fjernvarmens temperatur.
Dertil skal især boligejerne bidrage direkte gennem deres valg. Derfor peger tendensen mod en fremtid, hvor solceller, batterier, elbiler og varmepumper kan blive helt almindelige på de danske villaveje, i landsbyer og ved landejendomme. Og der skal flyde grøn strøm ud af stikkontakterne til alle boliger.
– Den grønne omstilling kræver nogle forbrugervalg, fx køb af varmepumpe og elbil. Og så kræver det en positiv, folkelig opbakning, for den grønne omstilling er en kæmpe opgave, der ikke kan gemmes væk. Så vi kommer fx til at have flere vindmøller og solceller til lands, siger Kristine van het Erve Grunnet.
Fremtidens villakvarterer vil formentlig få langt flere elbiler. Derfor kommer der med stor sandsynlighed også flere private ladestandere. Foto: Per Morten Abrahamsen
Varmepumper og elbiler kan presse elnettet
Flere varmepumper og elbiler vil stille store og nye krav til den eksisterende elnetstruktur, da et gennemsnitligt parcelhus uden fjernvarme potentielt kan få tredoblet sit elforbrug. Den største belastning vil komme fra opladning af elbiler, og derfor får det afgørende betydning, hvor danskerne vil oplade deres elbiler. Samt om de skal oplades af strøm fra staten eller fra husstandens egenproduktion fra fx solceller.
– Vi skal nok få rigelig vedvarende energi til at dække vores forbrug, men distributionsnettet på villavejene kan blive presset. Så enten skal det forstærkes, hvilket er meget dyrt, eller også skal der indføres mere smart ladning, hvor bilerne fx lader på skift eller priserne varierer afhængigt af nettets kapacitet, siger Poul Erik Morthorst.
Poul Erik Morthorst forventer, at priserne på elbiler vil falde markant, men måske først i slutningen af 20’erne. Til den tid vil mange villaer formentlig selv installere ladestationer – og måske også solceller.
Danske frontløbere inden for grøn omstilling
- Langeland har haft så stor succes med vindmøller og solcelleanlæg, at kommunen i dag producerer over 50 procent mere grøn energi, end den har behov for.
- Frederikshavn er på vej mod målet om at blive CO₂-neutral inden udgangen af 2030. Udfasning af naturgas til vedvarende energi, udvidelse af den kommunale vindmølleplan samt energirenovering og -optimering af kommunale bygninger og private boliger har resulteret i en besparelse på 5,8 procent af kommunens samlede energiforbrug.
- Silkeborg har verdens største solvarmeanlæg på 157.000 m2.
- Samsø vil være uafhængig af fossile brændstoffer i 2030. Dækkes i dag 100 procent af vedvarende energi.
- Ringkøbing-Skjern er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020. De har reduceret CO₂-belastning med 483 tons fra 2007 til 2015.
Kilde: Realdanias Klima 100
Prisen falder på solceller
Udover den øgede mængde elbiler på villavejene anser Dansk Energi i en rapport især solceller og batterier på villavejene for en vigtig gamechanger i de kommende år. De vurderer, at prisen på solceller mere end halveres fra 2011 til 2030, batterierne bliver bedre, og prisen på den el, du køber, stiger. Derfor kan der komme et større indryk af solceller på private tage, hvilket kan aflaste det fælles net.
Og netop den faldende pris på solceller er afgørende, hvis danskerne i stigende grad skal bidrage til den grønne omstilling. At det er for dyrt, er nemlig den mest udbredte årsag til, at danskerne ikke benytter grøn energi. Det siger næsten hver tredje i Videncentret Bolius’ undersøgelse, der også viser, at det, der kan få flest private til at investere i grøn energi, er økonomiske tilskud. Derudover er muligheden for bedre lagring af energien, samt at investeringen giver en værdiforøgelse af boligen, de væsentligste faktorer.
– At økonomien og praktikken spiller en stor rolle, er ikke overraskende. Men man kan også se det som sit bidrag som boligejer til et bedre klima. I første omgang kan man starte med at lave en økonomisk beregning, for måske er det hverken så dyrt eller besværligt, som man tror, siger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.
Største klimasynder er oliefyret
Henrik Bisp og Poul Erik Morthorst ser dog et fortsat uudnyttet potentiale til mere grøn energi. Vi skal væk fra oliefyr og have varmepumper i stedet. For selvom to ud af tre danskere har klimavenlig fjernvarme, har en stor del fortsat olie- og naturgasfyr.
– Oliefyr er den værste opvarmningsform for klimaet. Her er et skift til varmepumper oplagt, siger Poul Erik Morthorst, og Henrik Bisp supplerer:
– Vores undersøgelse viser, at kun 13 procent af dem med fyr overvejer at skifte det ud snart. Men gør man det, kan man både hjælpe klimaet og sin pengepung. Med en investering fra et gammelt fyr til en varmepumpe kan man i nogle tilfælde halvere varmeudgiften, siger fagekspert Henrik Bisp.
Cases: tre metoder til mere grøn energi
Du kan som boligejer selv bidrage til den grønne omstilling på flere måder. Herunder fortæller vi om tre muligheder, sol, vind og jordvarme – eksemplificeret med tre danske boligejeres erfaringer.
Status på vindenergi
Vindenergi er den største grønne energikilde i Danmark. I 2018 udgjorde vind 38 procent af al vores strøm. Vi er den nation i verden, der har den højeste procentvise produktion af vindenergi. Den største produktion står Kina for. Med 221 GW årligt står de alene for en tredjedel af al verdens vindenergi. USA er nummer to, mens Tyskland er nummer tre på listen. Til sammenligning producerer Danmark 6 GW.
Der er også problemer med vindmøller. Årligt dræbes omkring 2.000 fugle i Danmark, og der indberettes cirka 350 klager. Når en vindmølle er udtjent, kan det meste genanvendes, undtagen vingerne, der er lavet af glasfiber.
De største typer af husstandsvindmøller dækker hele boligens elforbrug samt overskydende strøm, der kan sælges. Der findes 1.336 husstandsvindmøller i Danmark pr. oktober 2019 – det svarer til 21,33 procent af det samlede antal vindmøller i Danmark. Da husstandsvindmøller som udgangspunkt maksimalt kan yde 25 kW, er deres andel i den danske vindmøllekapacitet dog begrænset. Kun 0,3 procent af al vindmølleenergi bidrager private vindmøller med. Opsætning af vindmølle skal godkendes af kommunen. Vil du have en husstandsvindmølle, er der en del strenge krav, og du skal også søge byggetilladelse og godkendes af en certificeret virksomhed.
Status på solceller
Solceller bidrog i 2018 til 4 procent af strømforbruget. Til sammenligning var udbyttet på bare 0,3 procent i 2012. Der er godt 106.000 solcelleanlæg i oktober 2019 – det dækker alle solceller i Danmark, både for private, offentlige og erhverv. På verdensplan bidrager solenergi også kun med 4 procent af vores energiforbrug. Men udbygningen og teknologien er i hastig fremgang, så det forventes, at solenergi vil stå for den største kapacitetsfremgang af alle energikilder. Ligesom med vindenergi er det især Kina, der går forrest. De står alene med næsten halvdelen af al etablering af solenergi. Dernæst følger USA og Indien, men Europa spiller også en væsentlig rolle.
Solen kan forsyne din bolig med både varme og el – med et solvarmeanlæg producerer du varme, og med solceller producerer du el. Især indenfor solceller er udviklingen i gang. Prisen falder, batterierne bliver bedre, og både æstetik og effektivitet forbedres, fx er det muligt at få solceller integreret i tagets teglsten eller få et hybridsolcelleanlæg med batterilager. Solceller må kun opsættes af autoriseret installatør.
Status på varmepumper – herunder jordvarme
Varmepumper udnytter energien fra husets omgivelser, fx jorden eller udeluften, og omdanner den til varme i boligen. De tre mest almindelige er jordvarme (væske til vand), luft til vand og luft til luft. Samlet set bidrager varmepumper med næsten det dobbelte af solenergi – og indtager en fjerdeplads i produktion af vedvarende energi efter biomasse, vindkraft
og biogas. Da varmepumper er en af de mest klimavenlige opvarmningsformer, er der fra statens side et stort ønske om, at boligejerne dropper olie- og gasfyr samt elvarme med elradiatorer for i stedet at få en varmepumpe. Det er også en af de billigste opvarmningsformer. Den bedste, men også dyreste varmepumpe er jordvarmen. Alternativt kan du installere en luft til vand-varmepumpe, der er knap så effektiv, men billigere at installere. Den sidste mulighed er en luft til luft, der normalt anvendes i sommerhuse, da den ikke leverer varmen til et centralvarmeanlæg og til brugsvand.
