Fusionskraftværket ITER i Frankrig forventes færdig i 2025 og kan betyde en revolution for fremtidens energiforsyning. Wikimedia
Vedvarende energi er løsningen til at mindske CO₂-udledningen i energiforbruget – det står fast, og vi er også på rette vej især med en stor stigning i mængden af energi fra vindmøller.
Men den primære ulempe er, at alle eksisterende vedvarende energikilder er uforudsigelige i deres produktion. Derfor forskes der på at udvikle nye teknologier, der kan gøre vedvarende energi mere forudsigelig.
Fusionsenergi med havvand
Den umiddelbart mest lovende teknologi er ITER, der kort sagt omdanner tung brint fra havvand til energi ved at blive udsat for ekstrem varme.
ITER er et fusionskraftværk i Frankrig, der hvis det lykkes, kan producere uudtømmelige mængder energi, der ikke forurener og har minimale risici og gener for både miljø og mennesker.
Kraftværket, der har kostet 200 milliarder kr., er et forsøgsanlæg, der forventes at være færdigt i 2025.
Fusionsenergien fungerer som på solen – atomkerner varmes op til 150-200 millioner grader og med en tæthed, der sikres af kraftige magnetfelter. Dermed dannes der plasma bestående af elektroner og isotoper, der ved kollision danner fusion, der giver energi. Hvis bare en af processerne fejler, kan fusionen ikke lade sig gøre og stopper dermed øjeblikkeligt. Der er dermed ingen risiko for radioaktivitet eller sprængning.
ITER kan erstatte energi fra kul, vind og sol
Hvis fusionsteknologien bliver en succes, kan det uden problemer erstatte behovet for kulkraft, men også vindmøller og solceller. Teknologien forventes dog først at være klar til reel anvendelse om 20-30 år, hvis det overhovedet bliver en succes.
Projektet styres af EU, der står for halvdelen af budgettet, men lande som USA, Rusland og Kina står også bag.
Danmark bidrager direkte med cirka 300.000 kr. årligt til projektet og indirekte via EU-budgettet med godt 64 mio. kr. årligt i perioden 2007-2020, svarende til 2 procent af EU's andel.
Opbevaring af el med brint
Brint kan også afhjælpe uforudsigeligheden ved at lagre den vedvarende energi i brint, så det kan bruges, når det er nødvendigt.
Strømmen fra fx vindmøller kan omdannes til brint gennem elektrolyse, når der sættes strøm til vand.
Metoden kan især få en stor påvirkning på transportsektoren, hvor det er sværere at undlade at bruge fossile brændstoffer.
