Fjernvarmen er stadig kun lysegrøn

De kolde morgener er det tillokkende at blive inde i varmen og måske endda skrue lidt ekstra op på termostaten, så det bliver lidt mere behageligt. For to tredjedele af danskerne sætter et lille skru på termostaten en kædereaktion i gang, der sker under jorden i de over 60.000 kilometer rør, som fragter varmt vand frem og tilbage til husene i fjernvarmenettet. 

For fjernvarmen har været en del af danskernes hverdag siden starten af 1900-tallet, og hos mange er den så indgroet en del, at vi ikke skænker 
den mange tanker. 

Er fjernvarme miljøvenligt?

Det forventes, at det mål kan nås i 2030, men indtil da er der stadig nogle store klimasyndere i brug, der sørger for, at vi har varmt vand i haner og radiatorer. Eksempelvis bruges der i Aalborg, Esbjerg og på Fyn stadig kul til at producere noget af varmen, og det fortsætter de næste 5-8 år. I alt fremstilles godt 10 procent af fjernvarmen med olie og kul, mens godt 18 procent bliver fremstillet på naturgas. 

Fjernvarmeselskaberne er fokuserede på den grønne omstilling, og det kommer til at ændre på den måde, fjernvarmen og el er blevet produceret på kraftvarmeværkerne i mange år, forklarer udviklingschef i brancheforeningen Dansk Fjernvarme Kim Behnke.

– I mange år har vi produceret både varme og el på de samme kraftvarmeværker, men det er ikke længere hensigtsmæssigt, fordi vi producerer så meget strøm med vindmøller. Derfor kan vi nu udfase kulværkerne, ligesom naturgaskedlerne fra 2030 hovedsageligt vil blive brugt, når der er spidsbelastning på fjernvarmenettet, forklarer han.

Der er stadig et stykke vej til, at fjernvarmen kan blive helt grøn. Men det er heller ikke det vigtigste, mener danskerne. 

Netop miljøvenligheden vægter husejerne ret lavt i en YouGov-undersøgelse, hvor Videncentret Bolius har spurgt 1.019 husejere om deres opvarmningsformer. Her svarer de, at pris betyder klart mest for deres valg, mens kun 13 procent vægter miljøvenligheden højest, når de vælger opvarmningsform til deres hjem.

• Der er ca. 60.000 km fjernvarmerør i Danmark – 30.000 km fremløb, 30.000 km returløb.
• Fjernvarmenettet rummer omkring 1 milliard liter vand.
• 1.736.668 husstande er tilknyttet fjernvarmen.
• Ca. 3,6 millioner personer lever i et hjem med fjernvarme.
• Fjernvarmen produceres i dag hovedsageligt på affald, flis, halm, vind, solvarme, geotermi, naturgas, olie, kul og overskudsvarme fra industri.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Alligevel er den grønne omstilling synlig flere steder i landet. I Silkeborg er mere end 156.000 m2 blevet dækket med et solfangeranlæg, som – når solen skinner – bruges til at producere varmt vand. Det er især den teknologi, som Kim Behnke fremhæver som fremtiden i fjernvarmebranchen. 

I Silkeborg kan solfangeranlægget dække en femtedel af varmebehovet i byen, men det har også en stor udfordring. Når solen skinner kraftigst i Danmark, har vi ikke brug for ret meget varmt vand. Derimod er der i de grå vintermåneder brug for meget varme.

Derfor har branchen arbejdet med at finde en løsning på, hvordan de kan lagre energien, forklarer Kim Behnke.

– Vi kan gemme varme i fjernvarmerørene i vejen i 4-5 timer, eller vi kan gemme det i tanke, hvor det holder varmen i 4-5 dage. Men for at kunne udnytte solvarme skal vi kunne udnytte sommerens sol til at lave varme om vinteren. Det kan vi ved at lave et damlager, hvor vi gemmer varmen i en sø, der er isoleret med plastik i bunden og et plastiklåg. Så kan vi gemme varmen i 4-5 måneder, siger han. 

Vejen til målet om CO2-neutral varme handler om at udnytte alle de teknologier og energikilder, der findes i Danmark. Og her kommer både halmmarker, undergrunden og byens fabrikker i spil.

– Vi forventer også at bruge mere genbrugsvarme fra industrien, som i stedet for at blive sendt ud til gråspurvene kan hjælpe med at skabe varme i radiatorerne, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Generelt er der mange muligheder for at lave fjernvarme med sol, overskudsvarme, varmepumper, geotermi, halmværker og biomasse. Der vil også i fremtiden blive anvendt forskellige teknologier, alt efter hvor i landet varmen bliver produceret.

Flere steder i Danmark har fjernvarmen mødt modstand de seneste år. I Horsens har over 2.000 borgere kæmpet imod tvungen fjernvarme, mens mere end 200 har forladt fjernvarmenettet i Viborg på grund af prisen.

Derfor er spørgsmålet, om det økonomisk giver mening at vinke farvel til fjernvarmen. Svaret er for langt de fleste enkelt, forklarer Henrik Bisp, der beskæftiger sig med energiformer i private boliger som fagekspert i Videncentret Bolius.

53 % af dem med fjernvarme mener, at alle har et ansvar for at fremme brugen af grøn energi.

84 % af fjernvarmebrugerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres opvarmningsform.

4 % af fjernvarmebrugerne er utilfredse eller meget utilfredse. Det er den laveste utilfredshed målt blandt de forskellige opvarmingsformer.

Kilde: YouGov-undersøgelse for Videncentret Bolius, oktober 2019

– Set ud fra et økonomisk synspunkt giver det ikke mening for ret mange mennesker at vælge fjernvarmen fra, siger Henrik Bisp.

Årsagen er, at fjernvarmen for langt de fleste er den billigste løsning, hvis man er en af de mere end 1,7 millioner husstande i Danmark, der har fjernvarme. 

Derudover findes der i nogle områder en forblivelsespligt, som betyder, at man reelt ikke kan vælge fjernvarmen fra. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor hårdt den bliver håndhævet. 
Nogle steder kan man slippe med at betale et engangsbeløb for at få afbrudt forbindelsen til fjernvarmen.

Engangsbeløb for at droppe fjernvarmen

Det er fx tilfældet hos Fjernvarme Fyn, hvor det kan koste fra 7.500 kr. i engangsbeløb.

– Vi har heldigvis til gode at prøve, at nogle gerne vil forlade os. Vores mål er at være attraktive, så kunderne vælger os til. Men vores holdning er, at vi ikke vil holde på kunder, hvis de ikke vil være her, siger Allan Stihøj, kundecenterchef hos Fjernvarme Fyn.

Hos de mindre fjernvarmeleverandører er der et andet syn på reglerne. Her er der meget få til at fordele driftsomkostningerne, hvorfor forblivelsespligten bliver håndhævet hårdt. Og det betyder, at du stadig vil skulle betale for at være tilsluttet, selvom du reelt ikke bruger fjernvarmen. Et beløb, der kan ligge på over 10.000 kr. om året.

– Derfor er der også en fællesskabs­tanke omkring fjernvarmen, man skal have med i overvejelserne, siger Henrik Bisp.

– Fjernvarmeselskaberne er ikke styret af at skulle lave så stort overskud som muligt. Faktisk må de slet ikke tjene penge, men i stedet bruger de pengene fra fjernvarmen til at geninvestere i fjernvarmenettet og derved også at gøre det så grønt som muligt. Det er altså alle fjernvarmebrugerne, der sørger for, at fjernvarmesystemet kører rundt. Hvis vi en efter en forlader det, så bliver det langt sværere at gøre det 100 procent grønt, siger Henrik Bisp.

Selvom fjernvarmen er ret grøn, så forventer branchen, at der går i omegnen af 10 år, før den kan være 100 procent grøn. 

Hvis man vil være helt grøn allerede i dag, så er den eneste mulighed at lave et system på egen grund. Som husejer kunne det være med et jordvarmeanlæg til varmen. Det kræver dog strøm at omdanne jordvarmen til varme i radiatorerne, og den skal så komme fra et solcelleanlæg. Hvis du skal kunne lave så godt som 100 procent grøn strøm, så har du også behov for et batteri til at lagre strøm til de dage, hvor solcellerne ikke kan producere så meget. 

Med andre ord er der tale om en stor investering på omkring 300.000 kr., forklarer Henrik Bisp.

– Og så har vi slet ikke indregnet, hvad det koster på CO2-regnskabet at producere materialerne til jordvarme, varmepumpe, solceller og et batteri, uddyber han.

Både Folketinget, fjernvarmebranchen og forskerne er opmærksomme på, at det kræver store investeringer at lave et grønt Danmark.

På Aalborg Universitet beskæftiger Henrik Lund sig netop med at finde de bedste og billigste løsninger til overgangen til et helt vedvarende energisystem her i landet. Og selvom fjernvarmen lige nu ikke er 100 procent grøn, så skal sammenspillet mellem fjernvarmeproduktionen og resten af samfundet være med til at opnå målet om et grønt Danmark.

– Fjernvarmen har en stor rolle at spille i at opsamle overskudsvarme fra andre dele af energisystemet og genbruge det til opvarmning af bygningerne. På den måde får vi samlet set et mere energieffektivt system. Men vi skal også spare på energien og renovere vores bygninger. Det er, når vi både energirenoverer og benytter os af fjernvarme, vi får det billigste og det mest effektive energisystem, siger Henrik Lund.

Han forudser ikke, at den grønne omstilling i fjernvarmen kommer til at kunne mærkes i de danske hjem. Men så alligevel. For temperaturen på vandet i fjernvarmerørene skal gå fra de nuværende op mod 80 grader til 60 eller endda 50 grader for at spare på energien og øge effektiviteten, og det stiller krav til huse og lejligheder.

– Det enkelte hus skal kunne klare sig med lavere temperatur på fjernvarmen, og det gør, at vi bliver involveret i processen. Men det går godt hånd i hånd med, at mange boliger isoleringsmæssigt skal forbedres, siger Henrik Lund.

Mens det kan være svært helt at forstå, at over en milliard liter varmt vand hele tiden løber frem og tilbage i fjernvarmenettet for at holde de danske huse varme, så er konklusionen mere enkel: Fjernvarmen er en opvarmningsform, der er kommet for at blive. Og den bliver kun grønnere de kommende år.