Reducér din varmeregning

Varmeforbruget er i høj grad afhængigt af, hvor godt et hus er isoleret og vedligeholdt samt af vinduer og dæres stand. Her kan du se tre eksempler på, hvor meget energi der bruges på at varme et hus op. 

Eksemplerne er:

1. Et typisk enfamiliehus fra 1960-1970'erne med gennemsnitlig isolering, vinduesstandard og bygningsvedligeholdelse. 

2. Et energirenoveret hus, med energiforbrug svarende til energimærke B

3. Et nybygget hus som overholder krav i BR18 (Bygningsreglementet fra 2018)

Priserne på fjernvarme, olie og gas varierer afhængigt af forhold som leverandør, abonnement, årstid og energiprisernes svingninger. Aktuelle priserne (med forbehold for store udsving) kan ses i Det koster de forskellige opvarmningsformer. 

Hvis du har en ydermur med en hulmur, som ikke er isoleret, er det værd at hulmursisolere den. Hulmursisolering er en af de opgaver, hvor tilbagebetalingen er kortest. Her skal du være opmærksom på, at ydermuren skal undersøges og være i en rimelig god stand, inden den efterisoleres, da slagregn ellers kan trænge igennem facaden og skabe problemer.

Er din kælder uopvarmet, kan du sandsynligvis isolere etageadskillelsen mellem stueetage og kælder. Er dit hus med krybekælder, anbefales det at nedlægge krybekælderen og etablere et terrændæk. 

UIdskiftning af vinduer er også et område, hvor du i mere end en forstand kan få meget for dine investerede penge. Hvis du skifter dine gamle og udtjente termoruder ud med nye energiruder, får du en forbedring af isoleringseffekten på helt op til fire gange. En termorude er udtjent, når den er 10-20 år. Det er ikke altid nødvendigt at skifte hele vinduet, da træet i vinduesrammen kan være i ganske god stand på ældre vinduer.

Er dine vinduer utætte eller nedbrudte kan det være en fordel, at skifte hele vinduet. Det er forholdsvis dyrt at skifte vinduerne, men det giver et langt bedre indeklima uden træk, og samtidig kan det give husets facader et løft.

Nogle energivinduer er i dag så godt isolerende og konstrueret på en måde, så de faktisk tilfører boligen energi i form af solenergi igennem ruderne.

Din egen adfærd i huset har også indflydelse på dit varmeforbrug. Det er en god idé at føre nøje regnskab med sit energiforbrug. Du kan f.eks. føre logbog over dit forbrug af både el, vand og varme. På den måde kan du registrere, om der er store udsving i forbruget.

Sæt termometer op og skru ned for varmen

Det er vigtigt at have den rigtige temperatur i boligen. Alt efter rumtype ligger den rigtige temperatur inden døre på 19-21 grader. Hvis du sænker indendørstemperaturen med ca. 1 grad, sparer du omkring 5 procent i varmeudgift om året.

Kort udluftning

Et andet sted, du kan sætte ind for at spare på varmen, er omkring udluftning af din bolig. Når du lufter ud om vinteren, bør du gøre det kraftigt og med gennemtræk, men i kort tid. Så når vægge og andre indvendige bygningsdele ikke at blive for kolde og dermed svære at varme op igen.

Det er meget vigtigt, at du lufter grundigt ud 3 gange dagligt. Skru helt ned for varmen på termostaterne, åbn vinduer og evt. døre, så du får gennemtræk. Udluftningen bør vare i 5-10 minutter. Luk døre og vinduer og skru op for varmen igen.

Skift dit gamle fyr ud

Det kan at betale sig at skifte sit olie- eller gasfyr ud.

Et oliefyr er relativt robust og står derfor ofte i flere år, end det er fornuftigt. For jo ældre fyret er, jo lavere er virkningsgraden, dvs. varmeudbyttet af det, som fyret forbruger. Mens et nyt fyr har en virkningsgrad på 90-99 procent, er det ikke unormalt, at et gammelt fyr kun har en virkningsgrad på omkring 70-80 procent.

Det samme gælder gasfyr, selvom der er færre rigtig gamle gasfyr, da de ikke holder så længe som oliefyr. Men hvis dit gasfyr er mere end 5 år gammelt, bør du få det udskiftet med en ny varmekilde.

Fra 2013 var det ikke længere tilladt, at installerer olie- og naturgasfyr i nye huse. Fra 2016 var det ikke tilladt at installere oliefyr i både nye og eksisterende boliger. Der er visse undtagelser, f.eks. hvis der ikke er mulighed for anden varmekilde.

Få bedre kontrol og styring af dit varmeforbrug

Du kan også gøre noget for bedre at kunne kontrollere og styre varmen i dit hus. Jo bedre kontrol, jo bedre mulighed har du for at styre varmeregningen.

Udskift termostaterne

Det er vigtigt, at termostater på radiatorerne virker. Hvis de er meget mere end 10-15 år gamle, bør du overveje at få nogle nye, som reagerer hurtigere på temperaturskift i boligen. Det er desuden vigtigt at have den helt rigtige fordeling af radiatorer i huset. Hvis en enkelt radiator "pulser løs" for at varme to større rum op, vil det normalt være relativt uøkonomisk. Du kan også vælge at installere smarte termostater, der selv styrer varmereguleringen, så der f.eks. er køligere om natten, og mens du er på arbejde.

Natsænkning

Natsænkning af fyret er efterhånden almindeligt, og har du ikke det, bør du kraftigt overveje det. Natsænkning er en tidsstyring af fyret, som sørger for, at temperaturen inden døre falder, mens du sover eller af anden grund ikke bruger boligen.

Vejrkompenseringsanlæg

Et vejrkompenseringsanlæg er en styringsenhed, som er lidt mere intelligent end de noget ældre natsænkningsure. Styringen tager nemlig højde for temperaturen udendørs og tilpasser fyrets forbrug derefter.

Varmegenvindingsanlæg

I de fleste ventilationsanlæg er der varmegenvinding. Når den brugte varme luft suges ud, overføres varmen til den nye friske luft, som trækkes ind i boligen. Varmegenvindingsanlægget smider ikke den brugte luft i boligen ud i det fri, ligesom f.eks. en ventilator i badeværelset gør. På den måde sparer du energi til opvarmning.

Andre varmekilder

Der er ingen, der præcist ved, hvor langt ud i fremtiden vi stadig kan benytte fossile brændstoffer som naturgas og olie. Men man forventer ikke, at det drejer sig om meget mere end 75-100 år. Fra 2013 har det ikke længere været tilladt at installere oliefyr eller naturgasfyr i nye huse. Der dog undtagelser. Hvis der ikke er andre mulige varmekilder, kan man få dispensation. 

Der findes i dag en række energiformer, som de seneste år har fået et opsving på grund af energiprisernes himmelflugt.

Varmepumper

Der findes overordnet 3 typer varmepumper. Luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper og jord-vand varmepumper.  

• Luft-luft varmepumpen benyttes primært i sommerhuse. Den trækker varmeenergi ud af luften uden for huset og bruger varmeenergien til at opvarme luften inde i huset. Det er ikke frisk udeluft, der sendes ind, men blot luften indenfor, der opvarmes i indedelen ved hjælp af energien fra udedelen.
• Luft-vand varmepumpen bruger varmeenergien udefra til at opvarme et kølemiddel, som inde i boligen benyttes til at opvarme brugsvand og vandet i varmesystemet.
• Jord-vand varmepumper fungerer sådan, at en væskefyldt slange, som ligger nede i jorden, bliver opvarmet af af den energi, som solen giver jorden. Væsken pumpes ind i varmepumpen, hvor varmen trækkes ud og føres ud i boligens radiatorer.

Biobrændsel dækker over mange former for træbrændsel (træpiller, træflis, træbriketter m.v.). Biobrændsel er traditionelt blevet betegnet som en CO2-neutral energi. Imidlertid er der i de senere år opstået uenighed om, hvorvidt biomasse nu også er så uskadeligt for klimaet, som man ellers har troet. Der er dog stadig tale om en relativ grøn energiform, der i alle tilfælde udleder mindre CO2 end for eksempel olie og kul, så længe produktionen af bioenergi ellers forvaltes med fornuft.

Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer elektricitet af solens lys. De solceller, der findes i dag, kan omsætte op til ca. 20 procent af lysets energi til elektricitet. Man betragter solceller som en vedvarende energikilde, men der bruges dog en del energi til produktionen, transport, installering og bortskaffelse.