Det nybyggede hus gemmer på en hemmelighed knap en meter under jorden. Her sørger et jordvarmeanlæg for, at der er varmt vand i radiatorer og vandhaner inde i huset.
Det kan virke utroligt, at det er muligt at hive varme ud af en vinterkold græsplæne. Og endnu mere, at denne varme kan opvarme et helt hus. Men det gør den i Haderslev, hvor Metha og Henning Juhl i maj 2019 flyttede ind i et nybygget hus.
Status på varmepumper – herunder jordvarme
Fra 2009-2021 blev der installeret 36.892 jordvarmeanlæg.
På samfundsplan:
Varmepumper udnytter energien fra husets omgivelser, fx jorden eller udeluften, og omdanner den til varme i boligen. De tre mest almindelige er jordvarme (jord til vand), luft til vand og luft til luft.
Samlet set bidrager varmepumper med næsten det dobbelte af solenergi – og indtager en fjerdeplads i produktion af vedvarende energi efter biomasse, vindkraft og biogas.
Da varmepumper sammen med fjernvarme har den mindste CO₂-udledning af alle opvarmningsformer, er der fra statens side et stort ønske om, at boligejerne dropper olie- og gasfyr samt elvarme med elradiatorer for i stedet at få en varmepumpe, når det ikke er muligt at få fjernvarme.
For private:
Udover at være den mest CO₂-venlige opvarmningsform er det også den billigste. Så medmindre du som flertallet har fjernvarme, kan det som udgangspunkt godt betale sig at skifte til en varmepumpe.
Den bedste, men også dyreste, varmepumpe er jord til vand, der omdanner en kølervæske i nedgravede slanger til varme, du kan bruge til opvarmning og brugsvand. Et jordvarmeanlæg koster omkring 140.000-160.000 kr. (2022-priser) og kan ved fx udskiftning af et gammelt oliefyr give en årlig besparelse på omkring 10.000-15.000 kr.
Alternativt kan du installere en luft til vand-varmepumpe, der fungerer næsten på samme måde, den er knap så effektiv, men billigere at installere.
Den sidste mulighed er en luft til luft-varmepumpe, der normalt anvendes i sommerhuse, da den ikke leverer varmen til et centralvarmeanlæg og til brugsvand.
Kilder: Energinet, Energistyrelsen, GreenMatch, Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius, Grøn Forskel, Videncentret Bolius’ YouGov-undersøgelse, Det Internationale Energiagentur
For udover det synlige byggeri på grunden – et hus på 180 m2 med tilhørende garage på 63 m2 – så er der også blevet lavet lidt ekstra arbejde under græsplænen.
Mens byggeprocessen stod på, blev grunden endevendt, og der blev lagt omkring 275 meter plastikslange ned i jorden. Det er denne slange, som ligger i 70-90 centimeters dybde, der sørger for, at parret uden problemer kan holde varmen indendørs. En frostvæske i slangerne optager den sparsomme varme, der findes i jorden, og inde i huset omsættes det til varmt vand.
– Det fungerer rigtig godt det hele. Vi oplever ingen problemer, siger Henning Juhl om jordvarmeanlægget, der kostede ca. 125.000 kr. at etablere.
Valg mellem jord til vand- og luft til vand-varmepumpe
Nybyggeriet i Haderslev ligger et sted i byen, hvor der hverken er fjernvarme eller gas i vejen. Det betyder, at parret reelt kun kunne vælge mellem jordvarme eller en luft til vand-varmepumpe.
– Alle andre, der har bygget i dette område, har valgt en af de to ting. Jeg undersøgte de to former og fandt flest fordele ved jordvarmen. Derudover er der også i forhold til udseendet en fordel at hente ved jordvarmen, så vi slap for at have en blæser stående udenfor, som luft til vand-varmepumperne kræver, siger Henning Juhl.
Jordvarmen skal nu holde familien varm for første gang denne vinter, hvor varmen spredes i huset via gulvvarme. Og selvom de endnu ikke helt ved, hvad de skal forvente, så er de glad for det valg, de har truffet.
Fakta om jordvarmen
- Har kostet 125.000 kr. at etablere.
- Der ligger 275 meter jordvarmeslange i haven i knap en meters dybde.
- I huset fylder anlægget det samme som et gammelt oliefyr.
Inden i huset fylder teknikken ikke meget, hvis man sørger for at integrere det i indretningen. Det har Henning Juhl gjort, og herfra kan han lave justeringer på anlægget. Foto: Maria Hedegaard
– Vi vidste, da vi valgte at købe denne byggegrund, at vi ikke havde frit valg af opvarmningsform. Vi har været i dialog med flere, der har jordvarme, og de er glade for det. Derfor skræmte det os heller ikke – tværtimod, siger han.
– Vi tænker ikke over, at vi har jordvarme
Udover de knap 300 meter slange, der løber rundt i haven, er det ikke, fordi der er så meget at få øje på inde i huset. Her fylder installationen, der omdanner varmen hentet ude i græsplænen til varme gulve, ikke mere end et gammeldags oliefyr. Og da det har været tænkt ind fra starten i byggeprocessen, er Henning godt tilfreds med løsningen.
– Vi tænker overhovedet ikke over, at vi har jordvarme. Det fungerer bare, siger han og fortsætter:
– Hvis vi havde haft flere muligheder at vælge imellem, tror jeg faktisk, vi alligevel ville have valgt jordvarmen. Selvom det er lidt dyrere at installere end så meget andet, så håber jeg på, at det på sigt giver færre vedligeholdelsesomkostninger.
Grøn energi er slet ikke nyt for Henning Juhl. Han har tidligere drevet et landbrug i området, hvor han i 1999 installerede en vindmølle. Og i det nye hus er jordvarmen blevet suppleret af otte solpaneler på taget.
– Det er ikke en fjern tanke for os at have grøn energi. Og med den viden, vi i dag har om jordvarme, vil jeg absolut anbefale andre også at få det.
