Sådan er livet med en vindmølle

Vi er vant til at se vindmøller tårne sig op ud for kyster og i landområder. Generelt er de store vindmøller placeret et pænt stykke fra den nærmeste ejendom. Men sådan er det ikke hjemme hos Mark Steiniche, som bor tættere på en vindmølle end de fleste.

Tre procent af boligejerne har egen vindmølle ifølge en YouGov-undersøgelse for Videncentret Bolius i 2019.

På samfundsplan:
Vindenergi er den største grønne energikilde i Danmark. I 2018 udgjorde vind 38 procent af al vores strøm. 15. september 2019 blev det første døgn nogensinde, hvor vindmøller producerede mere strøm, end vi havde brug for.
Vi er den nation i verden, der har den højeste procentvise produktion af vindenergi. Den største produktion står Kina for. Med 221 GW årligt står de alene for en tredjedel af al verdens vindenergi. USA er nummer to, mens Tyskland er nummer tre på listen. Til sammenligning producerer Danmark 6 GW. 
Havvind alene kan ifølge Det Internationale Energiagentur producere mere strøm end verdens nuværende samlede strømforbrug.
Der er også problemer med vindmøller. Årligt dræbes omkring 2.000 fugle i Danmark, og der indberettes cirka 350 klager. 
Når en vindmølle er udtjent, kan det meste genanvendes, undtagen vingerne, der er lavet af glasfiber.

For private:
De mindste private vindmøller kaldes husstandsvindmøller og  dækker omkring en fjerdedel af et normalt elforbrug i en husstand. De største typer kan dog dække hele dit elforbrug samt sælge overskydende strøm til samfundet. 
Der findes 1.336 husstandsvindmøller i  Danmark pr. oktober 2019 –  det svarer til 21,33 procent af det samlede antal vindmøller i Danmark. Da husstandsvindmøller som udgangspunkt maksimalt kan yde 25 kW, er deres andel i den danske vindmøllekapacitet dog begrænset. Kun 0,3 procent af al vindmølleenergi bidrager private vindmøller med. 
Opsætning af vindmølle skal godkendes af kommunen. Vil du have en husstandsvindmølle, er der en del strenge krav, og du skal også søge byggetilladelse og godkendes af en certificeret virksomhed.

Kilde: Energinet, Energistyrelsen, GreenMatch, Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius, Grøn Forskel, Det Internationale Energiagentur
 

Set fra vejen tårner familiens vindmølle op over husets tag, og når vinden blæser over byen Hjerm nord for Holstebro, suser vindmøllens to vinger rundt og producerer masser af grøn strøm.

Den røde murstensbolig ligger i et landområde omgivet af marker, og med et par hundrede meter til nærmeste nabo er der ikke meget, der skjuler vindmøllen. Derfor er det også noget, der er blevet et vartegn, og som alle lægger mærke til, siger Mark Steiniche.

– Vi er kendt som dem med vindmøllen på toppen af huset.

Det er ikke kun over huset, at der bliver produceret store mængder af grøn strøm. Når Mark kigger ud ad vinduerne, kan han også se fire store vindmøller tårne sig op en kilometer fra egen matrikel. Og generelt er området præget af vindmøller.

– Der står en et par kilometer fra os, som er identisk med vores, og generelt er der flere i området, som ligner vores vindmølle, siger han. 

Æstetik har en ikke uvæsentlig indflydelse på, hvad boligejere vælger at lave ved deres bolig. Derfor kunne man forestille sig, at det indsnævrer målgruppen, den dag Mark og familien skal sælge huset. Men det bekymrer nu ikke i Hjerm.

– Langt de fleste bliver overbevist om værdien ved at have vindmøllen, når de ser, hvor meget strøm den producerer, siger han.

• Vindmøllen blev installeret i 1998
• Den producerer årligt 40.000 kWh
• Familien bruger selv halvdelen af strømmen og sender den sidste halvdel ud i elnettet

Årligt produceres der 40.000 kWh, hvilket kan dække elforbruget i op mod otte gennemsnitlige husstande. Mark og familien har dog et noget større elforbrug end de fleste og bruger cirka halvdelen af den strøm, vindmøllen producerer.

En stor del omsættes til varme med hjælp fra en varmepumpe, ligesom Mark Steiniche har et whiskydestilleri i forbindelse med huset, som aftager en betydelig mængde. Cirka halvdelen af den strøm, vindmøllen producerer, sender de ud i nettet.

Selvom vindmøllen en stor del af året drives rundt af den stabile danske blæst, så stiller det ikke store krav til Mark at være producent af grøn strøm. 

– Vindmøllen får et servicetjek hvert år, og der er da nogle reparationer på en gammel mølle. Men det kan økonomisk sagtens betale sig med al den strøm, vi ikke behøver at købe gennem elnettet, forklarer Mark Steiniche.

Familien har tidligere overvejet at kombinere vindmøllestrømmen med jordvarme for at få endnu mere ud af elproduktionen.

– Da vi udskiftede vores pillefyr, undersøgte vi, om vi skulle have jordvarme. Det er billigere i strømforbrug, men dyrt i anskaffelse. Da vi i forvejen producerer mere strøm, end vi selv kan bruge, så endte det i sidste ende med ikke at være en fordel for os. Derfor valgte vi en luft til vand-varmepumpe i stedet for, siger Mark Steiniche.