Kom med hjem til Gert Hansen og bliv klogere på, hvordan livet er med et solcelletag, og hvilke overvejelser han har gjort sig, inden han investerede 400.000 kroner i taget.
Det er sjældent, at et tag virkelig skiller sig ud fra mængden. Men det gør det sorte tag på parcelhuset i Måløv, som Gert Hansen fik installeret for godt et år siden. Han er en af de første i Danmark, der har et helt tag med solceller, og det tiltrækker opmærksomhed.
– Der er mange, der lægger vejen forbi og interesseret spørger ind til, hvordan det er at have et solcelletag, siger han.
Status på solceller i Danmark
Solceller på samfundsplan:
Solceller bidrog i 2018 til 4 procent af strømforbruget. Til sammenligning var udbyttet på bare 0,3 procent i 2012.
Der er godt 106.000 solcelleanlæg i oktober 2019 – det dækker alle solceller i Danmark, både for private, offentlige og erhverv.
På verdensplan bidrager solenergi også kun med 4 procent af vores energiforbrug. Men udbygningen og teknologien er i hastig fremgang, så det forventes, at solenergi vil stå for den største kapacitetsfremgang af alle energikilder.
Ligesom med vindenergi er det især Kina, der går forrest. De står alene med næsten halvdelen af al etablering af solenergi. Dernæst følger USA og Indien, men Europa spiller også en væsentlig rolle.
Solceller for private:
Solen kan forsyne din bolig med både varme og el – med et solvarmeanlæg producerer du varme, og med solceller producerer du el. Især indenfor solceller er udviklingen i gang. Prisen falder, batterierne bliver bedre, og både æstetik og effektivitet forbedres, fx er det nu muligt at få solceller integreret i tagets teglsten. Man kan også få et hybridsolcelleanlæg med batterilager.
Solceller må kun opsættes af autoriseret installatør og koster normalt fra 50.000 kr. og opefter. Et komplet, integreret solcelletag koster omkring 400.000 kr.
Afskrivningstiden afhænger
meget af det enkelte anlæg, så spørg en ekspert for en beregning. Solvarmeanlæg koster typisk lidt mindre, men det tager også lidt længere tid, inden de
har tjent sig ind igen.
Kilde: Energistyrelsen, Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius
Lange udsigter til Teslas solcelletag
Gert kan holde øje med tagets energiproduktion på sin tablet. I kælderen sidder en gul boks, der er tagets styreenhed og under denne står batteriet, som gør det muligt at lagre energi til de timer af døgnet, hvor solen ikke skinner. Foto: Henrik Frydkjær
Han havde skrevet sig op til at få et solcelletag fra Tesla. Men med lange udsigter til at få det leveret gik Gert i gang med at lede efter alternativerne. For det gamle tag af skifereternit kunne ikke mere, så der skulle findes en anden løsning, og den skulle være grøn.
– Jeg ledte mange steder efter andre løsninger, og i det sydlige Tyskland fandt jeg frem til nogle huse, der havde fået et helt solcelletag. De havde gode erfaringer dernede, og så fandt jeg et firma i Danmark, der kunne levere et lignende produkt, siger Gert Hansen.
Gerts tag er fra firmaet Ennogie, men der findes også flere andre både danske og internationale aktører, fx Solartag, Steni og Galaxy Energy.
Solcelletag leverer stabil strøm - også i gråvejr
Løsningen er et helt tag, hvor der i alt er 160 m2 solceller. Teknologien er såkaldte tyndfilmssolpaneler, som adskiller sig fra den typiske solcelle, der for nogle år tilbage blev installeret på danske huse i massevis.
Fordelen ved denne type paneler er, at de leverer en mere stabil strømmængde, som giver mindre strøm i fuld sol, men højere produktion i det gråvejr, der ofte lægger sig over Danmark i de kolde måneder.
Hvad koster et solcelletag?
I alt har det kostet Gert Hansen og hustruen Marianne 400.000 kr. at få det nye tag. Det er en merudgift på ca. 150.000 kr. i forhold til et nyt tag uden solcelleteknologien.
– Det gamle tag ligger stadig under solcelletaget, der kun tog en uge at installere. Hele processen med at få det op at køre gik meget nemt, siger Gert Hansen og fortsætter:
– Vores eneste krav, for at vælge solcelletaget var, at det skulle give økonomisk mening og tjene sig selv hjem indenfor 10 år. Med ændret adfærd, etableringen af en luft til luft-varmepumpe, sparede elafgifter og salg af overskydende el er vi nede på en tilbagebetalingstid på omkring seks et halvt år på solcelletaget, så vi er godt tilfredse, siger Gert Hansen.
Ennogie, der står bag Gerts tag, vurderer i egne beregninger, at deres solcelletage på 30 år som udgangspunkt vil indtjene ejeren mere end 350.000 kr. efter udgifterne til taget er betalt.
Fakta om solcelletaget
- Effekten er 8 kW på en sommerdag.
- På en grå vinterdag er effekten ca. 600 watt.
- 2.100 kWh har taget leveret på én måned i løbet af sommeren 2019.
- Solcelletaget giver en årlig besparelse i elforbruget på ca. 17.000 kr.
Et godt udseende var vigtigt
Taget består af mange solcellemoduler, der installeret på stålskinner. Hvert modul er lagt med et lille overlap på det næste modul for at gøre det tæt og æstetisk ligne et normalt tag. Foto: Henrik Frydkjær
Som Gert selv formulerer det, så kan han godt lide at nørde – både med teknologi og optimal udnyttelse af det nye tag. Et Excel-dokument fyldt med farvede kolonner viser, hvor stor besparelse de har opnået indtil nu – og det er mærkbart.
I alt har de over de seneste 12 måneder sparet næsten 17.000 kr. på el inklusive varmepumpens forbrug. Oven i det kan lægges, at de har brugt mindre naturgas og her sparet 3.500 kr.
– Vi tænkte over det æstetiske med et tag, der er anderledes end dem, vi ser i området. Og vi ville aldrig have valgt det, hvis det lignede de klassiske solceller, man ser på mange tage. Vi er tilfredse med, hvordan det ser ud, og de mange fordele økonomisk og komfortmæssigt gør, at vi på ingen måder fortryder vores valg, forklarer Gert Hansen.
Han har en klar opfordring, hvis andre går og er i tvivl om, hvorvidt de skal skifte et klassisk tag ud med et moderne og grønt et af slagsen.
– Lad være med at tøve, og spring ud i det. Find den rigtige løsning for jer og en leverandør, I føler jer tryg ved. Det er en stor investering, så sørg også for at vælge en løsning, som I teknisk set kan finde ud af at håndtere i hverdagen, så I får det maksimale ud af taget.
Batteri i kælderen
Inde i huset er der ikke meget, der afslører, at der over hovedet på familien trækkes energi ud af solens stråler de fleste vågne timer i døgnet. Det er kun i kælderen ved siden af eltavlen, hvor en stor, gul boks påtrykt ”Sunny Island” indikerer, at noget er anderledes. Her står også det batteri, der gør det muligt at gemme 10 kWh strøm, som kan bruges i døgnets mørke timer.
Den grønne har haft en afsmittende effekt på, hvordan de lever deres hverdag.
– Vi prøver at lægge vores strømforbrug der, hvor det giver mest mening i forhold til elproduktionen. Eksempelvis så starter konen vaskemaskinen, når solen skinner, og vi har en udendørs spa, som vi også varmer op med den grønne energi. Mit bud er, at alene vores ændrede adfærd har sænket vores elforbrug med 20 procent.
Holdbarhed, funktion og energioptimering
Selvom taget har en blank overflade, har naboerne ikke brokket sig over genskin af solens stråler. Derimod tiltrækker taget mange nysgerrige blikke og afføder mange spørgsmål om teknologien, lyder det fra Gert Hansen. Foto: Henrik Frydkjær
– I mit arbejdsliv har jeg altid arbejdet efter at lave energioptimering i de virksomheder og arbejdsopgaver, jeg har været involveret i. Så det ligger i mit DNA at tænke grønt. Jeg har med taget ikke tænkt over, at vores tag skulle spare miljøet for CO₂, men det er jo en sidegevinst.
Et tags vigtigste funktion er dog at beskytte mod vind og vejr. Det kunne Gert og Mariannes gamle tag ikke længere, og selvom de har valgt et solcelletag på grund af den grønne energi, skulle holdbarhed og selve tagets evne til at holde tæt være i orden.
– Inden installationen har jeg med min egen vægt testet, hvor holdbar en af de nye tagplader er. Og jeg er ikke nervøs. Teknologidelen er der 30 års garanti på og højst 30 procents effekttab, og taget alene skulle kunne holde i 50 år. Så det har ikke givet anledning til bekymring, siger han, og det gør den teknologiske udvikling heller ikke.
– Merudgiften for tager er hurtigt tjent hjem, så hvis der kommer en ny teknologi om 10 år, så har taget tjent sig selv hjem inden. Jeg er ikke nervøs for, at udviklingen får os til at fortryde vores investering, siger Gert Hansen.
