
Du kan bruge hyldebær til mange lækre drikke. Bl.a. hyldebærsaft. Foto: Jesper Ellegaard, Baghuset.
Det skal du bruge for at lave hyldebærsaft
- 1 kg hyldebær.
- ½ kg æbler.
- 1½ l vand.
- 200 g sukker.
Se flere opskrifter
Sådan gør du
- Skub bærrene af stilken med en gaffel. Det er nemt, men det sviner.
- Skyl dem.
- Kog dem ca. 20 min. til frugterne bliver blege, og saften er trukket ud.
- Hæld det hele igennem et klæde i en skål og pres også bærrene gennem klædet.
- Tilsæt sukker. Brug 100 g sukker pr. liter saft. Smag dig frem.
- Tilsæt mere vand, hvis det skal være drikkeklart, og lad være, hvis du ønsker det koncentreret til opblanding senere.
- Fyld saften på flasker. Skyl først flaskerne i lidt atamon - det er bakteriedræbende, og der er ikke så meget konserverende sukker i saften. Med atamon holder saften nemt et år.
Forberedelsestid: 20 minutter
Kogetid: 25 minutter
Kalorier: 220