Har du hyldebær i haven, kan du bruge dem i en snaps. Hyldebær egner sig nemligt fornemt til at lave hyldebærsnaps.
Opskriften er simpel og kræver få ingredienser.
Når snapsen er færdig, bliver den lidt tyk. Den kan sagtens drikkes, som den er, men det smager også skønt blandet op med en sodavand som Sprite eller on the rocks - altså med masser af isterninger. Det kan bruges som en lækker sommerdrik eller en aperitif.
Se flere opskrifter
Det skal du bruge for at lave hyldebærsnaps
- Hyldebær - nok til at fylde et syltetøjsglas.
- Snaps eller vodka.
Sådan gør du
- Vask hyldebærrene.
- Kog hyldebærrene i 15 - 20 minutter for at ødelægge det naturlige giftstof, der findes i hyldebær. Hæld vandet fra.
- Fyld snaps eller vodka på glasset med hyldebær.
- Lad det trække 1-2 måneder, afhængigt af hvor kraftigt du vil have det. Smag på hyldebærsnapsen efter en måneds tid. Stil glasset et mørkt sted.
- Smag til med mere snaps eller vodka. Bland, til smagen er god og som du gerne vil have den.
Forberedelsestid: 2 minutter
Kogetid: 15 minutter
Kalorier: 50