Jordbær er rimelig nemme at dyrke, men der er nogle simple ting, du kan gøre for at få endnu flere og bedre jordbær. Foto: Jesper Carl Corfitzen.
Hvilken sorter giver de bedste jordbær?
Her er et bud på nogle af de jordbærsorter, der smager godt og giver et fint udbytte. Men der kommer hele tiden nye, spændende sorter til, mens andre forsvinder, så spørg på planteskolen, eller hvor du køber dine jordbærplanter.
- Honeoye: Syrlig smag. Middel udbytte. Tidligt moden.
- Polka: God smag. Stort udbytte. Moden midt på sæsonen.
- Korona: God smag. Stort udbytte. Moden midt på sæsonen.
- Florence: God smag. Stort udbytte. Moden sidst på sæsonen.
Mange jordbærplanter betyder ikke nødvendigvis mange jordbær. For planterne skal have gode betingelser og passes korrekt, hvis du vil have den helt store bærhøst. Heldigvis er jordbær nemme at dyrke i haven, men der er alligevel nogle ting, du skal være opmærksom på, før du anlægger et jordbærbed derhjemme.
Herunder finder du en række gode råd til alt fra anlægning af jordbærbed, pasning og dyrkning, samt hvornår det optimale tidspunkt er for plantning for at få flest af de sommersøde bær.
Anlægning af jordbærbed
Køb dine jordbærplanter på planteskolen, så du er sikker på, at de er sundhedkontrollerede. Hvis du får en jordbærplante fra naboen, er der en risiko for, at der fx kan medfølge æg fra dræbersnegle.
Sæt planterne et solrigt sted. Jordbærplanter har godt af masser af sol.
Grav jorden godt igennen og tilfør evt. 5-8 cm mild kompost. En mild kompost er typisk en kompost, der ikke er tilsat husdyrgødning og ikke er helt nedbrudt. Du kan også bruge en langsomt virkende gødning, fx organisk gødning i pilleform.
Plant jordbærplanterne, men ikke for tæt eller dybt. Regn med ca. 25-30 cm mellem hver plante og 50-60 cm mellem rækkerne. Hjerteskuddet, der hvor bladene springer ud fra, må ikke dækkes til med jord.
Læg evt. et lag af halm ud mellem jordbærplanterne. Halmen holder jordbær fri fra direkte jordkontakt og kan forhindre, at de får fugt eller skimmel fra fugt fra jorden.
Bland gerne flere sorter i samme bed, så du har jordbær hele sæsonen.
Vand grundigt, indtil planterne har sat de første blomster.
Plant jordbær i et højbed
Hvis din have er plaget af snegle, skal du etablere jordbærrene i et højbed for at undgå, at sneglene spiser dine bær. Du kan hindre dem i at nå frem til jordbærrene ved hjælp af en sneglekant, sneglehegn eller et kobberbånd på siderne af højbedet.
Fordelen ved et højbed er også, at det bliver mere behageligt at passe jordbærrene. Du skal nemlig ikke bøje dig så langt for at nå ned til planten.
Hvis dine jordbær står i et højbed, kræver de dog mere vand, end når jordbærrene er plantet nede ved jorden. Et højbed tørrer nemlig ud hurtigere, og jordbær består næsten udelukkende af vand.
Pasning af jordbærbed
- Vand jordbærrene moderat i meget tørre perioder, men endelig ikke for meget. Svømmer bærrene i vand, risikerer du meldug og skimmelsvamp. Planterne har dog heller ikke godt af udtørring. Vand præcis på planten med en vandkande og ikke over det hele.
- Beskyt dine jordbær ved at sprede halm ud i gangene mellem planterækkerne - så hviler bærrene på blødt halm og bliver ikke sovset ind i jord, når regnen vælter ned.
- Lug ukrudtet væk mellem planterne, hvis du ikke har dækket med halm.
- Gød planterne moderat og gerne med en organisk gødning i pilleform. Tilfører du mild kompost, kan du reducere mængden af gødning.
Sådan beskytter du dine jordbær mod fugle, snegle og insekter
For at undgå, at fugle spiser dine jordbær, kan du lægge et fintmasket, grønt fuglenet over jordbærplanterne. Du kan også bruge en fiberdug, som ellers normalt lægges over grøntsager. Fordelen ved fiberdugen er, at den også holder sommerfugle væk, og regn kan sagtens trænge igennem dugen.
Både fuglenet og fiberdug kan købes i havecentre og byggemarkeder.
Snegleangreb kan mindskes ved at sætte sneglehegn rundt om dine bede.
Er jordbær en nød, grøntsag, bær eller frugt?
Selv om det hedder jordbær, så er jordbær faktisk ikke bær. I virkeligheden er jordbær en såkaldt flerfoldssamfrugt (en falsk frugt) og er en slægt i rosenfamilien
Ægte bær, som solbær eller blåbær, består af en frugtknude, som er svulmet op.
Ifølge Den Store Danske er jordbær en ”urteagtig plante med lange, overjordiske udløbere”. Ved opsvulmning af frugtbunden dannes en falsk frugt, som bærer mange småfrugter, der hver for sig er en nøddeagtig (tyndkødet) stenfrugt.
Den falske frugt er det røde frugtkød, mens småfrugterne er de lyse prikker, der er en samling af meget små nødder.
Kilder: denstoredanske.dk og tv2.dk
Lav selv nye jordbærplanter
- Indsaml udløbere - også kaldet stiklinger - fra dine gamle planter. Udløberne er lange stilke, der vokser fra jordbærplantens midte og kan slå rod lidt væk fra den gamle plante.
- Tag stiklinger fra de planter, der har givet flest bær – markér evt. planten med en pind, så du kan kende den.. Har udløberne allerede sat sig fast i jorden, klippes stænglen af et par cm fra det nye rodskud.
- Grav forsigtigt udløberne op, når bærsæsonen er slut.
- Plant stiklingerne på det ønskede sted i juli eller august – gerne et andet sted end de oprindelige. Sæt evt. en lille, vinklet gren fast i jorden, der kan holde rodskuddet på plads.
Hvornår skal du plante jordbærplanterne?
August er den optimale måned for plantning af jordbær. Foto: Bigstock
Auguster det mest optimale tidspunkt at plante jordbær. Jordtemperaturen er høj, og planterne når at gro godt til og danne blomsteranlæg i efteråret, så du allerede den første sommer efter udplantningen kan få en god høst af røde, saftige bær.
Alternativt kan du anlægge jordbærbedet i foråret omkring april måned, hvor jorden ikke er for kold. Planterne vil skulle bruge mange kræfter på at etablere sig, så derfor vil udbyttet af bær den kommende sommer ikke blive så stort.
Undgå, at dine jordbær rammes af sygdomme og dårlig høst
Jordbær kan rammes af et væld af sygdomme, men det sker yderst sjældent for jordbærplanter, der er yngre end 3 år. Derudover vil mængden af høsten ofte fortage sig efter 2-3 år.
Derfor er det en god idé at skifte dine jordbærplanter ud efter 3 år. Du kan fx plante nye jordbærplanter med stiklinger fra den tidligere plante, men gør det helst et nyt sted, så du ikke udpiner jorden.
Podcast: Mig og min have
Episode 6: Frugt i haven
Frugt har været en del af havelivet lige så længe, vi har dyrket haver. Frugt var førhen en vigtig del af husholdningen og den selvforsynende have. Sådan er det ikke længere, og i dag kan vi få al slags frugt på alle tider af året. Smagen er dog bare bedre, når man høster af egen avl.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnitPodcast: Mig og min have
Episode 7: Køkkenhaven
Jesper besøger Andreas' altan for at tale om urban gardening, køkkenhave og prydhave. Projektet går på at få plads til planteglæden på altanen, uanset om man søger prydplanter og sommerblomster eller nytteværdien fra afgrøder. Jesper guider Andreas i gang og udnytter alle kvadratmeter der står til rådighed. Inden de to værter når så langt, er Andreas på forarbejde. Han besøger byhaven Østergro, som er en køkkenhave på tagterrassen af en gammel bilfabrik på Østerbro. Her fortæller Olivia om, hvordan de siden 2014 har høstet afgrøder lige fra spiselige blomster til jordbær og radisser. De besøger også dyrelivet på tagterrassen, som blandt andet inkluderer høns og bier.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
