I 1925 købte Oluf Høst sin tante Lises hus med udsigt over Nørresand nødhavn – på bornholmsk: Norresân – ved Gudhjem. Få år senere købtes nabohuset til, og de to boliger blev slået sammen, så familien Høst havde god plads til familieliv og atelier. I dag udgør huset og haven Oluf Høst Museet.
Kort om maleren Oluf Kristian Alexander Høst
Oluf Høst malede på alt, fra han var helt lille. Her er han fotograferet som 18-årig.
- Født 1884 i Svaneke som efternøler i en børneflok på fire. Faren var jurist og gik konkurs, da Oluf Høst var ung teenager. Efter 7. klasse blev han skibsdreng og aftjente senere værnepligt i København.
- Fik friplads hos maleren Vermehren, som er en forskole til Kunstakademiet. På malerskolen mødte han sin kommende hustru, rigmandsdatteren Hedvig Wiedemann.
- Blev optaget på Kunstakademiet, men droppede ud efter halvanden måned for i stedet at rejse rundt i Italien med Hedvig. Debuterede i 1908 på Kunstnerens Efterårsudstilling.
- Giftede sig med Hedvig Wiedemann i 1913. Hendes forældre købte hus til dem i Dragør, og undervejs studerede Oluf Høst hos modernisten Harald Giersing. De fik sønnerne Ole og Niels i hhv. 1915 og 1919. Ole Wiedemann Høst døde i 1943 i kamp for nazismen på østfronten.
- Overtog i 1921 tante Lises hus i Norresân ved Gudhjem. Huset udvidedes senere med nabohuset, et par atelierer i haven og gården Bognemark i gåafstand.
- Modtog i sin karriere Eckersberg Medaillen (højeste billedkunstneriske pris) og blev Ridder af Dannebrog.
- Førte logbog over sine arbejder og tanker. En stor del af logbøgerne, ca. 1.800, befinder sig på Det Kongelige Bibliotek.
- Døde som 82-årig i 1966 i Norresân ved Gudhjem, mens Hedvig døde i 1973.
Det er nok ikke for alle danskere, at navnet Oluf Høst umiddelbart ringer en klokke – men er du gymnasieelev i Rønne, er der en god sandsynlighed for, at du har været en tur forbi Oluf Høst Museet ved Gudhjem, for det er en oplagt ekskursion.
Her vil de unge ikke blot støde på Oluf Høst-malerier, men også på besøgende fra især Tyskland, England og andre dele af Danmark, som er rejst langt for at se på den bornholmske malers værker, men også for at opleve Oluf og hustruen Hedvigs rødkalkede hjem på den klippefyldte grund med udsigt over røgerier og Østersøen.
Oluf Høst Museet fortæller historien om maleren og hans familie
Hjemmet har siden 1998 været museum for Oluf Høst og samtidig været fortællingen om malerens familie. En fortælling, der ikke mindst også handler om hustruen Hedvig Wiedemann, som kom fra overklassen og havde et stort maletalent, der aldrig blev udfoldet, fordi hun som andre kvinder i tiden tog sig af mand, børn og hjem fra den dag, hun blev gift.
Hun var også maniodepressiv, og sygdommen slog ud i lys lue, da den ældste søn, Ole Wiedemann Høst, i 1943 døde på østfronten, mens han kæmpede på nazisternes side.
Museet er dog allermest historien om en kunstner, der formåede at male motiver fra den barske bornholmske natur med en dybde og indlevelse, der stod ud i en grad, hvor Oluf Høsts billeder i dag sælges for store summer. Det gælder blandt andet billedet af en sankthansnat i Gudhjem, der blev solgt for 1.550.000 kroner under auktion hos Bruun Rasmussen i 2021.
Oluf Høst blev født på Bornholm
I 2024 ville Oluf Høst være fyldt 140 år – han kom til verden i 1884 i Svaneke. Faren var jurist og embedsmand, men gik konkurs, da Oluf Høst var ung teenager, og han måtte derfor afslutte 7. klasse og tage hyre som skibsdreng på handelsskibe, der bragte ham både til USA og Rusland.
Efter nogle år på havet og aftjent værnepligt i København fik Oluf Høst endelig mulighed for at forfølge sin store passion: at tegne og male. Noget, han havde gjort altid og med de redskaber, der var til rådighed i barndomshjemmet som fx brevpapir og rødbedesaft.
Chatollet i flammebirk var en bryllupsgave fra Hedvig Wiedemann Høsts forældre. Flammebirk var tilbage i 1913 allerhøjeste mode.
Oluf Høst boede i Dragør med Hedvig Wiedemann, men malede på Bornholm
I København betød Oluf Høsts åbenlyse talent, at han fik friplads på Gustav Vermehrens malerskole, der var en slags forskole og alternativ til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Opholdet gav pote, for Oluf Høst blev optaget på Kunstakademiet, men valgte allerede efter halvanden måned at droppe ud for i stedet at rejse til Italien med sin medstuderende Hedvig Wiedemann. Hendes far var pølsefabrikant og en del af det københavnske borgerskab og bestemt ikke tilhænger af, at datteren havde kastet sin kærlighed på en ung, fattig bornholmer med kun syv års skolegang.
Ikke desto mindre blev Oluf og Hedvig gift, og de bosatte sig i et hus i Dragør, som hendes forældre købte til dem. Senere blev Dragør skiftet ud med en lejlighed på Frederiksberg, hvor Hedvig Wiedemann Høst og de nu to sønner, Ole og Niels, var meget alene, for Oluf Høst tog til fødeøen Bornholm i mange måneder ad gangen for at lave det, som han elskede allermest: at male.
– Faktisk er han så meget væk, at det slår gnister i ægteskabet. Man kan sige, at Oluf Høst har en livslang affære med sit maleri, fortæller Martin Brandt, der er museumsdirektør på Oluf Høst Museet.
Bolig på Bornholm i stedet for skilsmisse
Gnisterne var så voldsomme, at Hedvig Wiedemann Høst i et brev til sine forældre skrev, at hun vil skilles. Det blev dog kun ved tanken, for hendes far truede med at lukke pengekassen i og gøre hende arveløs, hvis en skilsmisse blev realiseret.
– Og farens penge er nødvendige. Oluf Høst er anerkendt i sin samtid, men tjener ikke nok til selv at kunne forsørge familien og samtidig købe sin tante Lises hus i Gudhjem og senere nabohuset for at slå de to huse sammen og lave det hus, som i dag udgør museet, siger Martin Brandt.
Ægteskabet synes da også at bedres, da familien i 1925 flyttede til Gudhjem og fra da af har deres hverdag på øen.
Det store rum på første sal fungerede som vinteratelier og havde store vinduer mod havet og haven, så motiverne kunne hentes ved blot at se ud ad ruderne. Bordet i midten med stenplade står originalt med malerklatter.
Lokale yndlingsmotiver på Bornbolm
Da den rige svigerfar døde, arvede Hedvig og Oluf Høst det, der i nutidspenge svarer til 20 millioner kroner. De penge bruges ikke til alverdens luksuriøse udskejelser, men til blandt andet at købe gården Bognemark, der nærmest ligger i baghaven ved huset i Gudhjem.
Gården var en faglig investering, for Oluf Høst sværger til de enkle motiver, der omgiver ham lokalt, og som han kan male igen og igen med den udfordring og fornyelse, der ligger i årstidernes og lysets skiften. Bognemarks længer, havet, haven og klipperne blev Oluf Høsts yndlingsmotiver, som han med årene maler mere abstrakt.
– Oluf Høst sagde, at han ikke som Gauguin behøvede at rejse til Tahiti for at finde egnede motiver. Han fandt dem lige uden for døren, hvor den bornholmske natur var nok til at sætte hans fantasi i gang, fortæller Martin Brandt.
Søn blev nazist og døde i krig
I 1932 blev Oluf Høst sammen med en stribe andre danske kunstmalere udstillet i Berlin, og han fik derigennem sit internationale gennembrud. I forbindelse med udstillingen fik Oluf Høst kontakt til den østrigske kunstkritiker Fritz Waschnitius, der var nationalsocialist og med til at danne kunstgruppen Ringen, som forfatteren og den senere forlagschef Ole Wivel og Louisianas grundlægger, Knud W. Jensen, blandt andre blev en del af.
Hedvig og Oluf Høst fik sønnerne Ole og Niels, der her er ca. 16 og 14 år gamle.
Det samme gjorde Oluf og Hedvig Høsts ældste søn, Ole Wiedemann Høst, da han var i midten af 20’erne. Han havde indtil da forsøgt at gå sin far i malerbedene, men uden større succes, og han havde vanskeligt ved at finde sin rette hylde i livet, indtil han altså blev fanget af den tyske nationalsocialistiske idé i en grad, hvor han meldte sig til tysk krigstjeneste og blev sendt til østfronten.
– Hedvig og Oluf forsøgte at tale sønnen til fornuft, og det samme gjorde Oles kæreste, der dog brød forholdet, da Ole nægtede at opgive den nazistiske ideologi. Da Ole så dør i tysk krigstjeneste, tager det selvfølgelig hårdt på familien, der samtidig skal kæmpe med den skam, som ligger i, at sønnen var nazist, fortæller Martin Brandt.
Niels Wiedemann Høst blev biografdirektør
For at holde den yngste søn, Niels Wiedemann Høst, tæt på hjemmet og væk fra eventuelle farer, købte Oluf Høst en stor bygning i Gudhjem, lavede den om til biograf og gjorde sønnen til direktør for stedet. Imens og i årene fremover blev Hedvig Høst flere gange indlagt på et sanatorium for at få hjælp til sin maniodepressivitet. Ophold, der hjalp Oluf Høst med at få ro til at male.
Oluf Høst Museet er ikke en mindestue
For tre år siden blev Oluf Høst Museet bygget helt om og renoveret. Tidligere stod mange af rummene, som da familien Høst boede i huset, hvor museet i dag er et museum, der med forskellige indretninger og detaljer viser elementer fra det tidligere kunstnerhjem.
– Vi blev nødt til at komme videre for ikke at ende som en mindestue. Nu fortælles historien om Oluf Høst og familien og deres liv i huset, men samtidig gøres fortiden med den faste udstilling og de skiftende særudstillinger Oluf Høst relevant i samtiden.
Høsts værker fortæller historien om, hvordan han og hans samtidige var inspireret af guldaldermalerne, senere af impressionisterne, og så mødte krig og en verden i kaos, der kan aflæses i det moderne maleris flydende abstraktion, siger Martin Brandt.
I dag tilhører huset og haven ikke længere familien Høst, men en erhvervsdrivende fond, der holder gang i museet, som ikke ellers modtager mange statslige eller kommunale støttekroner. Lidt skæpper det dog i kassen, at ikke færre end 16.000 besøgende sidste år besøgte det smukke hus med en af de smukkeste placeringer ikke bare i Gudhjem, men i Danmark.
Oluf Høst i sort-hvid og farver
Klik for større billeder og swipe for flere billeder