Huset: På digterens tid lå huset et stykke uden for selve Skagen, men tæt på hans gode ven P.S. Krøyers hus.
Huset Pax - på dansk: Fred. Navnet på huset virker næsten i bagklogskabens klare lys som ren ønsketænkning eller som en selvironisk kommentar fra husets ejere, Holger Drachmann og Sophie Lasson. For selvom ægteparret helt sikkert har oplevet gode og fredfyldte stunder i den tid, de boede i huset, så var der også turbulens i ægteskabet.
Holger Drachmann var 27 år ældre end sin norske hustru, og mens han var kendt som en notorisk skørtejæger, dulmede hun i perioder sine smerter efter en gammel operation med opiumsdråber. Måske var det smerter efter et mislykket selvmordsforsøg med skud i maven. Sikkert er det i hvert fald, at temperament havde hun, nerver havde de begge, og livet i huset Pax har ikke været kedeligt.
Kort om kunstneren
Holger Drachmann (1846-1908).
Uddannet maler på Kunstakademiet i København.
Det var som skribent og digter, at Drachmann blev kendt. Gennembruddet kom med digtsamlingen ”Digte” fra 1872, som han tilegnede vennen Georg Brandes. Mest kendt er han i dag for teksten til midsommervisen ”Vi elsker vort land”.
Drachmann fik et livsvarigt legat fra finansloven og blev slået til ridder af Dannebrog i 1877.
Drachmann fik seks børn med tre forskellige kvinder og var gift flere gange. Hans sidste ægteskab var med Sophie Lasson, der var 27 år yngre end ham. De blev gift på Skagen Rådhus i 1902 og boede især om sommeren i huset i Skagen indtil Drachmanns død i 1908.
Drachmanns første ejerbolig
Holger Drachmann er i dag mest kendt for sine digte, men han blev egentlig uddannet marinemaler og blev allerede i 1872 som en af de første malere tiltrukket af lyset og stemningen i Danmarks nordligste by. Han lod sin begejstring smitte af på kolleger i hovedstaden, og det blev startskuddet på den berømte kunstnerkoloni i Skagen.
De første mange år boede Drachmann rundtom i lejeboliger og på Brøndums Hotel, men i 1902 besluttede han sig for at ville have sit eget hjem i Skagen. Et hjem, han købte til sig selv og sin sidste hustru, føromtalte Sophie Lasson, der blev kaldt Soffi.
Pax var Drachmanns første faste ejendom. Med to forliste ægteskaber og seks børn i bagagen var han rimelig hængt op økonomisk. Desuden var han mere levemand end forretningsmand, og uden sit livsvarige tilskud fra finansloven ville han umuligt kunne have haft råd til sin gang blandt landets kunstneriske bohemer.
– Ud over skriverier tjente Drachmann penge på at holde foredrag og i ny og næ sælge egne tegninger og malerier og ikke mindst malerier, han havde fået af kendte malervenner. Så det var en stor beslutning, da Drachmann valgte at købe huset i Skagen, fortæller museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer Mette Harbo Lehmann.
Krøyer som arkitekt
Huset var bygget i 1828 af en skolelærer. Senere blev det overtaget af en bager og brugt som bageri. Bygningen var lille, og standen ikke imponerende, da Drachmann overtog det, men det var idyllisk at se på og lå belejligt kun et stenkast fra de gode venner P.S. Krøyer og Marie Krøyers hus. Krøyer-parret havde fået ombygget deres residens af arkitekten Ulrik Plesner, hvilket kom Holger Drachmann til gode.
– Der var ikke råd til at hyre en arkitekt til at forestå en renovering af Drachmanns hus eller for den sags skyld til at tegne en tilbygning. I stedet sprang P. S. Krøyer til og lavede tilbygningsskitserne med god inspiration fra Plesners streger til sit eget hus. Der er også tydelige lighedstræk mellem det faste inventar i Drachmanns hjem og det Plesner-skabte af slagsen i Krøyers, siger Mette Harbo Lehmann.
Ønsket med tilbygningen var ikke mindst at få plads til et arbejdsværelse med et stort vinduesparti mod øst, så der var godt morgenlys at arbejde i. Ønsket må i den grad siges at være blevet opfyldt, for rummet med det østvendte ateliervindue er enormt. I hjørnet er der plads til et staffeli, mens et kæmpe skrivebord troner under vinduet.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Livlige timer ved langbordet
I entréen mødes besøgende af Drachmanns store og aflagte frakker, slængkapper og bredskyggede hatte. Digteren var næsten to meter høj og bred over skuldrene, så han har fyldt godt i landskabet.
Drachmann elskede sammenkomster, og langbordet og de mange tallerkenrækker i huset var ikke blot for syns skyld. Hjemmet var et socialt samlingspunkt, hvor kunstnere som P.S. og Marie Krøyer samt Michael og Anna Ancher kom sammen med politisk engagerede personligheder, ikke mindst Georg Brandes.
Spisebordet står dækket med fajancetallerkner, lysestager og fine glas, og det er let at forestille sig, hvordan snakken og vinen har fået vinger rundt om bordet.
Spisebordet i Drachmanns hus. Foto: Julie Vöge.
Et hjem i skønvirke-stil
Stilmæssigt er boligen indrettet i en slags dansk udgave af almuestilen hos svenske Carl Larsson. En almuestil, som i Danmark fik navnet skønvirke og var afledt af blandt andet den engelske Arts and Crafts-bevægelse.
Herhjemme kom skønvirke til udtryk ved dekorative udskæringer, blomstermotiver og i det hele taget et fokus på håndens arbejde, kunsthåndværk af høj kvalitet og et omhyggeligt formsprog som modspil til industrialiseringens masseproduktion.
I Drachmanns bolig ses tydeligt flere detaljerede træudskæringer, sirligt malede blomster på stole og borde og brugen af stilperiodens populære farver grøn, blå, rød og gul.
Bøger, reoler og sutsko står stort set, som da Holger Drachmann og Soffi boede i huset, for allerede tre år efter digterens død blev stedet omdannet til museum, hvilket siger noget om, hvor anerkendt han var i sin samtid.
Ud over at have forfatter- og maletalent, har han også vundet folks interesse på grund af sin eksotiske levevis, der også indbefattede den førnævnte passion for kvinder. Drachmann var nysgerrig på livet og rejste altid med sin skitseblok i både Danmark og udlandet. Det var på en rejse til USA, at han mødte Soffi.
– Han tog faktisk af sted med Soffis søster, Bokken Lasson. De ville på turné, hvor hun sang og spillede teater, mens hans oplæste digte. Turnéen blev ikke en kæmpe succes, men i New York mødte Drachmann Soffi, de blev forelskede, og hun lod sig skille fra sin mand, fortæller Mette Harbo Lehmann.
Følget tog til Chicago, hvorefter Drachmann tog et halvt år til Halifax i Canada og skrev på en bog, mens han stort set levede af penge, som han lånte af sit forlag Gyldendal. Regnskaberne ligger i dag på Det Kongelige Bibliotek, hvor det kan ses, at Drachmann brugte flere penge, end han fik ind.
Soffi og Drachmann fik syv år sammen i huset, som de fortrinsvis brugte som sommerbolig.
– De var der enkelte vintre, men det må med enkeltlagsruder have været pivkoldt og strengt nødvendigt hele tiden at have fyret op i brændeovnen, siger Mette HarboLehmann.
Optændingen fik parret hjælp til af en tjenestepige, der boede oppe under kvisten, mens en karl og en kusk også havde arbejde hos dem. Drachmann tilbragte sin sidste tid på et privat hospital i Hornbæk, hvor han efter længere tids døjen med dårlige lunger og en depression døde i 1908.
Efter eget ønske blev han begravet i sit elskede Skagen, og det blev han med et imponerende begravelsesoptog, der fulgte med ud på Grenen, hvor hans gravsted stadig er.
