Gå på opdagelse i din – eller en andens – boligs historie med Rigsarkivets database Arkivalieronline. Her kan du se danske folketællinger fra 1787 til 1940. Databasen rummer oplysninger om personers bopæl, køn, fødselsår og arbejde i det pågældende år.
Du kan ikke se oplysninger fra 1940 og frem, da de er beskyttet pga. privatfølsomme oplysninger. Det er muligt at se folketællinger fra 1945 til 1970 på Rigsarkivet, hvis det er i forbindelse med slægtsforskning.
Trin for trin: Sådan bruger du databasen
- Åbn Arkivalieronline.
- Find den rigtige liste: Rul gennem listen til du finder det rigtige år. Vælg derefter den liste, der passer til adressen du søger, fx København, Landdistrikter, Sognelister eller Købstæder.
- Skriv i søgefeltet: Du kan bl.a. søge efter amt, kommune, sogn eller gade/vej afhængigt af, hvilken liste du søger i. Derefter dukker en masse resultater frem. Tryk på den relevante.
- Find huset: Du er nu i selve arkivet af gamle dokumenter. Her skal du finde den adresse, du søger. Adressen eller matrikelnummeret står ofte i øverste højre hjørne på første side af hvert folketællingsskema. Du skal være forberedt på, at det kan kræve tid og tålmodighed at finde de korrekte oplysninger.
- Gå på opdagelse: Når du har fundet den rette adresse, kan du gå på opdagelse i informationerne. Se bl.a., hvem der boede på adressen det pågældende år, deres fødselsår og -sted og deres arbejde. Det er muligt at gemme, printe med mere i knapperne øverst på siden.
Læs Rigsarkivets guide: Folketællinger – kom godt i gang
Brug databasen som slægtsforskning
Ud over at kaste lys på tidligere beboere i en bolig kan databasen bruges som et simpelt redskab til slægtsforskning.
Ved du, hvor en slægtning har boet, kan du slå adressen op i databasen og se, hvor og hvornår vedkommende er født, dennes arbejde og eventuelle samboende børn eller ægtefolk.
Sådan undersøger du din bopæl eller slægts historie
Det kan være vanskeligt at finde den enkelte adresse eller person, da adresserne er opdelt i forskellige lister, fx i sogne eller købstæder. Derudover er nogle adresser markeret med matrikelnummer i stedet for adresse. Nogle af listerne kan også være besværlige at læse eller forstå, fx er folketællingerne før 1875 skrevet med gotisk håndskrift.
Folketællingen i tal
Onlinedatabasen indeholder folketællinger fra 1787 til 1940.
De resterende folketællinger fra 1945 til 1970 kan benyttes på Rigsarkivets læsesal i København.
Det har taget Rigsarkivet fem år (2011-2016) at indsamle og registrere databasen online.
Databasen er gratis at bruge.
Den første folketælling i Danmark fandt sted i 1787.
I 1970 blev den sidste folketælling registreret i Danmark. Folketællinger var blevet unødvendige efter indførslen af CPR-registret i 1968.
Ud over at kaste lys på tidligere beboere i en bolig, kan databasen bruges som et simpelt redskab til slægtsforskning. Infografik: Rigsarkivet
