Disciplin og faste rutiner styrede Johannes Buchholtz forfattergerning, hvor kontoret på første sal blev indtaget hver formiddag.
Kort om Johannes Buchholtz
Olga og Johannes Buchholtz og hunden Stella fotograferet ved husets indgang i 1920’erne.
- Født 1882 i Odense. Død som 58-årig af dårligt hjerte i 1940 i Struer.
- Opvokset i Middelfart, men flyttede til Struer i 1902 på grund af et job som jernbaneassistent. Blev i 1908 gift med lærerinden Olga Eskilda Jagd, senere Buchholtz.
- Debuterede med romanen ”Egholms Gud” i 1915. Kunne takket være litterær succes i 1924 sige sit job op og levede indtil sin død af at skrive.
- Johannes Buchholtz var ikke anmeldernes favorit, men var folkekær. Ikke mindst på sin hjemegn ved Limfjorden, hvor fx Struer Gymnasium den dag i dag har en årlig prisopgave uddelt i Johannes Buchholtz navn.
Folk kommer for at se Bang & Olufsen, men synes som regel, at et besøg i Buchholtz’ hus er aha-oplevelsen.
Det fortæller Helle Nissen Gregersen, der er museumsinspektør på Struer Museum. Et museum, som samme Buchholtz med Johannes til fornavn oprettede i 1929 på nabogrunden til sit eget hus.
Her lå Struers ældste bygning, Torngård, der oprindeligt var bondegård, senere præstegård for så at blive lokalhistorisk museum med gamle ting og sager udstillet, som Johannes Buchholtz var stor tilhænger af at bevare i sin samtid og for eftertiden. Johannes og hustruen Olga Buchholtz’ eget hjem kom efter deres død til at indgå som en del af museet, og besøgende kan i dag gå rundt i ægteparrets stuer, der stort set står som dengang.
"Egholms Gud" var populær bog
Det kan godt være, at Johannes Buchholtz’ gennembrudsroman ”Egholms Gud” fra 1915 engang har været på pensumlisten i gymnasiet, men det er nok de færreste, som kender til både romanen og Johannes Buchholtz i dag.
For godt nok slog han virkelig igennem på den litterære landsscene med ”Egholms Gud” og havde succes med et par efterfølgende romaner og flere noveller, men anmelderne mente, at forfatteren peakede med debutromanen.
Billedserie: Johannes Buchholtz' hjem
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Johannes Buchhholtz flyttede fra Fyn til Struer
Ikke desto mindre var Buchholtz meget afholdt af læserne og var en af Danmarks mest sælgende forfattere og selvsagt meget kendt og populær på sin hjemegn ved Limfjorden. Hjemegn er faktisk ikke rigtigt, for oprindeligt kom Johannes Buchholtz fra Odense og voksede op i Middelfart. Som 20-årig var han jernbaneassistent og blev i 1902 sendt til Struer.
Han var efter sigende ikke særlig begejstret for hverken byen eller det vestjyske landskab, men ændrede mening, efter at datteren til ejeren af det pensionat, hvor Buchholtz spiste sine måltider, viste ham rundt på egnen.
Hus på bakketop og have var specielt i Struer
Huset er tegnet af Johannes Buchholtz og opført af en lokal murermester. Billedet er fra 1910’erne.
Datteren hed Olga og blev i 1908 til Olga Buchholtz, da hun giftede sig med jernbaneassistenten. Tre år senere fik de en lokal murermester til at opføre deres hus efter Johannes Buchholtz’ egne tegninger. Ikke at han havde nogen forudsætninger for at tegne et hus, men Johannes Buchholtz var ikke en mand, der så begrænsninger.
Det var et stort hus. Især i betragtning af at ægteparret aldrig fik børn og boede alene på to etager med tre stuer, et køkken, to værelser, et kontor, et soveværelse og en kælder. Huset blev placeret på en bakketop i udkanten af Struer med udsigt ned mod havnen.
– Dengang syntes folk, at det var mærkeligt at placere huset i udkanten af byen, men i dag ville man jo synes, at det var en genial beliggenhed med udsigt og natur omkring sig, fortæller Helle Nissen Gregersen og tilføjer, at der også blev kigget mærkeligt på Olga og Johannes Buchholtz, da de som de første i byen valgte at bruge udearealet til ikke bare nyttehave, men også prydhave:
– Det var spektakulært dengang ikke at udnytte hele haven til at dyrke ting, du kunne spise, men Buchholtz var stor fan af naturens skønhed og ville åbenbart også kunne nyde den lige uden for døren.
Spisestuen står som resten af huset stort set, som da Olga og Johannes Buchholtz levede. Som noget nyt er alle rum udstyret med lydeffekter i form af soundscapes udviklet i samarbejde med CAVI, Aarhus Universitet. Der er baggrundslyde som høns i haven og et ur, der tikker, og indtalte samtaler mellem husets beboere, som man forestiller sig, at de kunne have været ført. Alt er med til at give liv til huset.
Besøg Buchholtz' hus
Huset er en del af det kulturhistoriske Struer Museum, der er nabo til Buchholtz hus. Museet har ca. 13.000 besøgende om året, og langt de fleste kommer for at blive klogere på Struers største eksportsucces, Bang & Olufsen, som Johannes Buchholtz faktisk skrev reklameslogans for.
For information om åbningstider og beliggenhed, se mere på struermuseum.dk
Det åbne kunstnerhjem
Buchholtz’ hus er rent interiørmæssigt et af de bedst bevarede huse fra 1920’erne og 30’erne og giver et solidt indblik i, hvordan datidens middelklasse uden for København kunne bo rent stilmæssigt. Her er en dominerende almuestil med hjemmetegnede alkover til at sove i og malede blomsterdekorationer på flere af møblerne. Konservatorer har ved at skrælle malingslag af væggene fundet ud af, at samtlige vægge i stueetagen oprindeligt var malet ultramarinblå.
– En lysende, stærk blå farve, som vi ved, var moderne i omtalte periode, og som også er fundet i fx Alhed og Johannes Larsens hjem i Kerteminde. Men at gå all in og male alle væggene ultramarin, det har mode eller ej været heftigt, fortæller Helle Nissen Gregersen.
Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Thit Jensen på besøg
De lysende blå vægge omringede ikke blot Olga og Johannes Buchholtz, men ofte også en del besøgende venner, som talte flere af tidens kulturpersonligheder, heriblandt Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen, søsteren Thit Jensen og Sigurd Swane.
Gæsterne fik ud over mad og drikke tildelt masser af tid og opmærksomhed, da Buchholtz-parret var barnløse. Det står ikke skrevet direkte nogen steder, om barnløsheden var selvvalgt, men på tegningerne over huset er der anført et børneværelse, så mon ikke det var planen at få børn?
Børn kom der alligevel mange af i hjemmet, da Olga Buchholtz var klaverlærer, og efter mandens død i 1940 havde hun flere unge piger som logerende indtil sin egen død 17 år senere.
