Kunstnerliv i naturen på godt og ondt

Kunstnerne Sigurd Swane og hustruen Agnete Swane vendte ikke civilisationen ryggen, da de i 1934 flyttede fra Hellerup ind i deres selvtegnede Malergården langt ude på landet ved Lammefjorden i Odsherred. Men de ønskede at udleve drømmen om at bo midt i naturen, midt i en inspirerende motivverden, være selvforsynende og leve et liv på egne præmisser, der blandt andet betød at opdrage deres tre børn med hjemmeundervisning.

For Sigurd og Agnete Swane var kunsten så vigtig og især for Sigurd en så altopslugende størrelse, at børnene ikke overraskende selv blev kunstnere. Ikke nødvendigvis fordi det var deres egentlige drøm, men på Malergården kom børnene i høj grad til at leve de liv, som forældrene og hele den kreative ånd på stedet udstak for dem. Og ville de i kontakt med deres far, var det sikkert også lettest, hvis de kastede sig over noget, som han fandt interessant. Eller som sønnen Henrik Swane senere i sit liv har sagt, så kan han ikke huske nogensinde at have gået en tur med sin far. Til gengæld husker han tydeligt årene på Herlufsholm, hvor han som teenager blev tvunget til at gå for bare at blive mobbet og knækket. 

Henrik Swane kom derfra, da han blev alvorligt syg af polio og på lægens anbefaling tog med sine forældre til Spaniens varme himmelstrøg. En tur, der betød, at Sigurd Swane opdagede, hvor inspireret han blev kunstmæssigt af de sydlandske naturmotiver. Det bevirkede, at familien som en enhed mange gange fremover tog på længere malerrejser til Spanien og Portugal. De kørte i øvrigt selv den lange vej med, hvad der senere er blevet kaldt verdens første campingvogn i form af et bygget hus på ladet af en Bedford-bil. Et firstmover-design, som den kreative Agnete Swane stod bag. Her sydpå var familien som hjemme sammen om kunsten. 

Malergårdens placering knap 20 kilometer nord for Holbæk blev valgt ved en tilfældighed. Sigurd Swane var taget til Plejerup for at male et portræt af den lokale dyrlæge og faldt pladask for naturen ved Lammefjorden. Han tog hjem til familiens hus ved Øregårdsparken i Hellerup med idéen om at rykke på landet. 

Borebiller og utætte vinduer

– Det har været et stort skridt at tage for dem alle. Agnetes familie boede i Hellerup, så børnene var vant til at være omgivet af familie og venner. Nu blev de rykket op ved rode for alle at bo langt væk fra alt og alting her midt i 1930’erne. Det var en Hellerup-familie, der blev omplantet, men på en måde, så de ikke for alvor blev en del af lokalbefolkningen, fordi deres liv foregik en stor del af tiden på Malergården, fortæller Britta Tøndborg, chef for forskning og kunst ved Museum Vestsjælland.

For første gang i to år viser hun rundt i den nyrenoverede Malergården, men da hun tiltrådte sin stilling i 2015 var stedet i en sørgelig forfatning.  

– Hovedhuset var uden varme, og vinduerne pivutætte. Der var borebiller i inventaret, og flere af kunstværkerne havde det ikke godt. Huset bar præg af at være misligholdt i svær grad, siger Britta Tøndborg.

Malergårdens forfatning skyldtes ikke, at stedet havde stået tomt i årevis. Faktisk boede Sigurd og Agnete Swanes børn Gerda og Henrik på gården i deres voksenliv og Henrik endda, mens stedet blev lavet til museum i 2005. Gerda forsøgte at holde styr på arvesagerne, mens Henrik var en sygelig samler, der omdannede flere dele af huset til regulært rod. 

– Det er klart, at vi kun kan forsøge at indrette Malergården som på Sigurd og Agnetes tid, da der er levet et liv her efter dem. Heldigvis viser mange af malerierne, hvor de forskellige møbler stod. Jeg kan se, at her mangler en del tekstiler fra Agnetes tid. Gamle fotos og malerier viser, at hun bestemt havde flair for at sætte tekstiler i spil i indretningen. Det må vi forsøge at gøre efter i dag, så gæster får et indtryk af Agnetes kunstneriske aftryk i interiørets sammensætning og opstilling, siger Britta Tøndborg.

Ikke et festligt kunstnerhjem

Selvom Agnete aldrig blev uddannet arkitekt, fik hun udlevet sin drøm om samme ved at tegne flere af familiens huse – også Malergården. Sigurds atelier med fire meter til loftet og vinduer mod øst, vest og syd var udgangspunktet, som resten af huset blev tegnet ud fra og i øvrigt med bevægelsen Bedre Byggeskik i baghovedet. En retning, der gik ud på, at nytegnede huse skulle være enkle, fornuftigt proportionerede og indeholde godt dansk håndværk modsat for mange dekorationer og sammenblandinger fra arkitektoniske stilarter gennem tiden. 

–  Da Malergården blev opført i 1934, var byggematerialerne dyre, men arbejdskraften enormt billig. Det kom her på stedet til at betyde, at der gik håndværkere, især en murer, rundt i månedsvis, som Agnete Swane kunne dirigere rundt med. Mange af materialerne er faktisk genbrug. Bjælkerne i loftet i atelieret, en del vinduer og et gulv stammer for eksempel fra en nedlagt villa i Hellerup, så på den måde var Agnete Swane rent genbrugsmæssigt forud for sin tid, forklarer Britta Tøndborg. 

Ud over håndværkerne, stuepiger, gårdansatte og den faste logerende, forfatteren Valdemar Rørdam, kom der fra tid til anden besøgende, når de enten skulle have malet deres portræt eller ønskede kollegial sparring.

– Når det er sagt, så var Malergården ikke et livligt og festligt kunstnerhjem som Anna og Michael Anchers i Skagen eller Alhed og Johannes Larsens i Kerteminde. Her var for Sigurd Swane en del af humlen ved at have bosat sig på landet at få ro til at kunne koncentrere sig om det væsentligste, nemlig at finde inspiration i den omgivende natur og få motiverne overført til et lærred, slutter Britta Tøndborg.

Besøg Malergården

Museet, der er Swane-familiens hus, genåbnede i foråret 2022. Sidste åbningsdag i 2022 er 22. december, og første åbningsdag i 2023 er 11. februar. Adresse: Plejerupvej 10, Plejerup, 4571 Grevinge.

Se mere på vestmuseum.dk.