Kunstnerhjem: Polarforskerens helle i Hundested

• Født som Knud Johan Victor Rasmussen (1879-1933) i Jakobshavn i præsteboligen, hvor hans far var præst og sprogforsker. Morens slægt havde i generationer boet i Grønland, og Knud Rasmussens tipoldemor var på morens side inuit. 
• Flytter som 12-årig med familien til Danmark og bliver først som 21-årig student. Tager året efter på sin første Grønlandsekspedition under  Ludvig Mylius-Erichsen. 
• Bliver i 1908 gift med Dagmar Andersen. Parret får børnene Hanne, Inge og Niels Christian. Familien når at bo flere steder og bor til slut i en villa i Hellerup. 
• Knud Rasmussen når at lede syv Thule-ekspeditioner i sit liv, hvor han undervejs er med til at kortlægge en del af Grønlands geografi og indsamle viden om inuitkulturen i Grønland, i Alaska og i Canada. Foruden ekspeditionerne skrev han flere bøger, herunder den mest kendte ”Den store slæderejse”, lavede film og blev udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet og University of St. Andrews i Skotland. 
• Døde efter længere tids sygdom med blandt andet lungebetændelse af en blodprop som 54-årig på Gentofte Sygehus. I 1939, seks år efter hans død, overdrager hans enke huset i Hundested til Torup Sogn, og stedet har lige siden fungeret som museum. 

Har du endnu ikke besøgt Knud Rasmussens hus i Hundested, eller var du der før branden i 2011, så venter en stor oplevelse.

Bare gåturen op ad den stejle bakke mod huset er en perle i sig selv, som kun kommer til at skinne af flere gode oplevelser, når du træder indenfor. Her er alle rum indrettet og farvesat, så huset stort set står, som da polarforskeren, hustruen Dagmar og deres tre børn levede deres liv i huset.

Familien boede til daglig i København og senere i Hellerup, så huset i Hundested blev opført som deres sommerhus, og med tiden blev det et yndet helle for Knud Rasmussen, når han trængte til arbejdsro langt væk fra byens larm og den berømmelse, som kun voksede i takt med antallet af ekspeditioner nordpå. 

Farveanalyse og arkivbilleder

Huset har været museum i omkring 85 år og har i den periode haft lidt skiftende udtryk. I begyndelsen boede her et forvalterpar, der viste besøgende rundt, og senere fik huset almindelig, daglig bemanding.

I 2011 opstod der af ikke klarlagte årsager brand i tilbygningens stråtag, og selvom brandfolk reddede stort set hele bygningen undtagen taget, blev alt indbo tilsodet og måtte tages ud, renses og gennemgås.

I den forbindelse kom konservatorer på banen og lavede farveanalyser, der viste, præcis hvilke farver ægteparret Rasmussen havde boet med. Selve indretningen kunne museumsinspektør Søren la Cour Jensen stykke sammen ud fra gamle billeder- og arkivmateriale. 

– Branden kom til at betyde, at det blev muligt at renovere bygningen ude og inde, få tid til at gennemgå alt og indrette huset, så det nu er en mere autentisk udgave af det sted, som betød så meget for Knud Rasmussen. Her i huset og i naturen omkring det kunne han slappe af og få ro til at arbejde med manuskripter, bøger, ekspeditionsplaner og få besøg af familie, venner og kolleger, fortæller Søren la Cour Jensen.

Hustruen stod for indretningen

Huset blev tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller og stod færdigt i 1917, mens Knud Rasmussen var på sin 2. Thule Ekspedition.

Det var derfor hustruen Dagmar, der stod for indretningen, men huset blev til på Knud Rasmussens foranledning. Gennem en ven og forretningspartner havde han nogle år forinden lært området omkring Hundested at kende og tog flere gange på udflugt hertil.

– I sine helt unge år er Knud Rasmussen faktisk med sin daværende kæreste Ada Vilstrup i Hundested og møder tilfældigt maleren Emil Nolde på havnen og bliver inviteret ind i hans atelier i København. Et møde, der kom til at betyde, at Ada blev til fru Emil Nolde, fortæller Søren la Cour Jensen.

Voksede op i Grønland

Knud Rasmussen derimod ventede nogle år med at blive gift. Rygterne ville vide, at han trods sine bare 1,65 meter var damernes ven takket være et utrolig charmerende væsen. Først i 1908 blev Knud Rasmussen gift med Dagmar Andersen. 

De var ungdomsvenner, men forholdet blev til kærlighed og altså ægteskab, efter at Knud Rasmussen havde smittet hende med sin passion for Grønland. For Dagmar blev pige i huset hos læge Alfred Berthelsen i Uummannaq, en stilling, hun havde fået via Knud Rasmussens søster, og på den måde kom de to til ofte at mødes dér. 

Jakobshavn var den by, hvor Knud Rasmussen voksede op, da hans far var byens præst. Opvæksten i Grønland betød, at Knud Rasmussen talte grønlandsk, var ferm til at køre hundeslæde og kendte meget til grønlandsk kultur takket være de mange besøg i mindre bygder, som han var på med sin far, når han tog ud for at missionere. Derudover havde Knud Rasmussens mors familie boet i Grønland i generationer, og hans tipoldemor var faktisk inuit.

Grundlagde handelsstation i Thule

Som 12-årig flyttede Knud Rasmussen med sin familie til Danmark, og det var et stort skifte. Han havde svært ved at gå fra at blive hjemmeskolet af sin moster til at skulle sidde stille på en skolebænk i den danske folkeskole, og han måtte faktisk gå flere klasser om.

Først som 21-årig blev han student og søgte hurtigt mod jobs, der gav ham oplevelser i naturen. Han rejste fx til Nordsverige og skrev artikler hjem til Kristeligt Dagblad, og som bare 23-årig tog han på sin første ekspedition til Grønland under ledelse af vennen og journalisten Ludvig Mylius-Erichsen.

I 1910 grundlagde Knud Rasmussen en handelsstation i Thule, og to år senere ledte han den første af syv Thule Ekspeditioner, hvor missionen var at indsamle viden om det oprindelige grønlandske folks myter, sagn og kultur.

– Der er ingen tvivl om, at Knud Rasmussen er kommet med en stærk personlighed og et charmerende væsen, der kombineret med hans evne til at tale grønlandsk, køre hundeslæde og i det hele taget leve som en grønlænder har gjort det muligt for ham at komme tæt ind på de mennesker, som han besøgte på sine ekspeditioner. Det gjorde så, at han fik en indsigt og en viden, som var helt unik, fortæller Søren la Cour Jensen.

Knud Rasmussens arbejde blev i løbet af få ekspeditioner anerkendt ikke bare i Danmark, men i hele verden, og på trods af at polarforskeren ikke var universitetsuddannet, gjorde det faglige niveau i hans rapporter, at han blev æresdoktor på Københavns Universitet og på University of St. Andrews i Skotland.

Huset fra 1917 står i dag stort set som på Knud Rasmussen og hustruen Dagmars tid. Museet viser ud over indretningen skiftende udstillinger, der fortæller om polarforskerens professionelle og private liv. Museet er åbent fra tirsdag til søndag samt helligdage fra påske til efterårsferien. For nærmere information om åbningstider, entré og vejbeskrivelse se mere på knudrasmus.dk.

Skrev bestsellerbøger på første sal

I 1917, da huset i Hundested var en realitet, var Knud Rasmussen i sine 30’ere og allerede dengang noget af en berømthed og med en god økonomi. Hustruen Dagmar havde godt nok penge med ind i ægteskabet, men Knud Rasmussen forstod også at tjene penge på handelsstationen i Thule og på sine bøger.

Han blev i 1929 indstillet til nobelprisen i litteratur, men havde alligevel måttet acceptere, at Gyldendal sendte forfatteren og vennen Tom Kristensen til huset i Hundested for at hjælpe Knud Rasmussen med at gøre bøgerne ”Fra Grønland til Stillehavet” og ”Den store slæderejse” mere lettilgængelige for et bredt publikum.

De to venner og skribenter knoklede med manuskripterne på kontoret på første sal og med så godt et godt resultat, at bøgerne efter udgivelsen blev bestsellere.

Bøgerne handler om Knud Rasmussens 5. Thule Ekspedition, hvor han efter 18.000 kilometer gennem Grønland, Alaska, Canada og lidt af Sibirien kan påvise, at inuitterne i de forskellige egne taler samme sprog og altså oprindeligt har været ét folk.

Ekspeditionen blev afsluttet med et besøg i Det Hvide Hus og en stor modtagelse i Danmark med flere tusinde mennesker samt tre ministre ved kajen, da Knud Rasmussen ankom i skib.