Læs hvordan man er nabo i Nuuk, New York, Bolivia, Niger, London, Moskva, Kathmandu og Hanoi.
Alle har en nabo, men hvordan naboskabet trives er meget forskelligt fra land til land og afhænger ofte af lokale skikke og normer. I Danmark går vi fx meget op i, hvor skellet mellem parcellerne går, fortæller Mark Vacher, antropolog og forsker i naboskab ved Institut for Etnologi.
- Vi er meget fokuseret på, at her er vores, og der er jeres. Kommer man godt ud af det med naboen, kan vi sagtens være med på at klippe et hul i hækken, tømme postkassen eller måske grille sammen. Men for at vi kan nå dertil, skal der ske noget, der kræver handling fra en af parterne. Derfor funderes et godt naboskab ofte i et problem, den ene hjælper den anden med. Hjælper naboen omvendt ikke, så lægges de på is, siger han.
Niger er ifølge FN verdens fattigste land. 65 % af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse. Derfor er man meget afhængig af sine naboer - de er et livsnødvendigt netværk, forklarer Marianne Haarh. Foto: CARE
Sådan er naboskabet i andre lande
Naboskab kan være vidt forskelligt fra egn til egn eller fra land til land. Videncentret Bolius har talt med en række danskere, der har boet i andre lande. De fortæller her om deres oplevelser med naboer:
Du er aldrig alene i Afrika
- Første morgen jeg vågnede i Niger, slog jeg øjnene op til en hob af mennesker, der stod og betragtede mig, husker Marianne Haarh, der i forbindelse med et lokalt hjælpeprojekt boede hos en høvding i en ørkenlandsby.
Hun besøger de omkringboende familier i den første tid, når det tilfældigt lige passer, men den går ikke i Niger.
- En dag kom en kvinde, der boede over en kilometer fra mig, som jeg havde mødt flere gange ved brønden, hen til mig og spurgte, hvorfor jeg endnu ikke havde aflagt hendes familie besøg. Hun troede, de havde gjort noget galt.
- Og det er den store forskel på Danmark og Afrika - man besøger alle hele tiden og er hinandens sociale netværk. Og derfor finder mine afrikanske venner det danske naboskab meget trist og koldt, fortæller hun.
Christian Kruuse har boet flere forskellige steder i Nepal, og han har tæt kontakt til flere lokale - men han kender ikke sine naboer. Foto: Privat
I Nepal passer man sig selv
Christian Kruse bor skiftevis i et hus i Nepals bjerge og Danmark, og han har tidligere boet i en lejlighed midt i Kathmandu.
- Mit indtryk er, at nepalesere ikke omgås, bare fordi de er naboer. Der, hvor jeg boede, kendte jeg ikke mine nærmeste naboer, men jeg sås privat med min lokale købmand og min chauffør, og de inviterede mig med til familiefester. Her var naboerne ikke inviteret, men det var til gengæld alle familiemedlemmer helt ud i yderste led, fortæller Christian Kruse og fortsætter:
- Nepalesere passer sig selv. Jeg havde på et tidspunkt en nabo, der spillede høj musik, hvilket irriterede mig meget. Men da jeg spurgte et par af mine nepalesiske venner, om de ikke kunne bede ham om skrue ned, så undveg de mit spørgsmål og talte videre om noget andet.
Gunilla Sommer er danseglad af natur - og det fik hun god brug for i Bolivia, hvor de lokale også er vilde med at feste. Foto: Privat
Naboerne endte i den forkerte seng i Bolivia
Lokale bolivianere flytter fra landområder ind på parceller omkring den lokale skole for at få adgang til rent drikkevand. Men det tætte samliv er ikke uden problemer, husker Gunilla Sommer, der var involveret i et hjælpeprojekt.
- Børnene elskede at lege sammen, og kvinderne nød også at kunne tale sammen og hjælpe hinanden. Men der var problemer, når f.eks. en høne landede i den forkerte gryde - eller en ægtemand endte i den forkerte seng. Fristelserne kom tættere på, konstaterer hun.
- Man kaldte fra kanten af parcellen, når man ville have fat i sin nabo. Så kom han ud, og man kunne sidde sammen i skyggen og drikke juice fra frugter, ungerne lige havde hentet i træerne. Men man kom ikke ind i hinandens huse.
Kammeratskab i Moskva
Evelina Gold voksede op i Moskva i 1980'erne, og hun har varme minder om sammenholdet i boligbyggeriet:
- Jeg legede selvfølgelig med alle de andre børn nede i gården, hvor der sad en stribe af bedstemødre og holdt øje med os, for Moskva var en meget farlig by dengang. Men de sad der helt sikkert også for at hyggesladre, husker hun.
Alle, der boede i ejendom sammen, gjorde hinanden tjenester, og når man købte mad ind, købte man altid mad med til de andre. Fordi der næsten ingen varer var at få fat i, var det så meget mere vigtigt med et sammenhold i ejendommen.
- Siden boede vi i tre forskellige asylcentre i Danmark, hvor naboskabet gav sig selv pga. den minimale plads, og derefter flyttede vi til Nørrebro. Mine forældre syntes, at det danske nabofællesskab var køligt og fåmælt, husker hun.
Naboer samles på pubben i England
- London består af mange små lokalsamfund, der med tiden er blevet til en stor by. Inde i bymidten er der selvfølgelig mange turister og tilflyttere, men ude i bydelene bor de lokale. Englænderne kommer næsten kun i deres eget kvarter og mødes især på den lokale pub, hvor de fleste går hen efter arbejde og drikker øl, spiller og snakker. Her lever naboskabet i bedste velgående, fortæller Lotte Rose Kjær Skou, der bor i bydelen Brixton.
Hun kommer ofte på den lokale pub, som hun i øvrigt bor oven på, og det er der, man mødes med sine naboer. Man besøger ikke hinanden privat, men render man ind i hinanden i opgangen, spørger englændere altid høfligt, hvordan man har det.
- I starten gav jeg lange, uddybende svar på spørgsmålet, indtil jeg opdagede, at det blot var en høflighedsfrase og ikke et reelt spørgsmål, husker hun og tilføjer, at mange nåede at få livshistorien, før 10-øren faldt.
I Nuuk er alle naboer med til kaffemik
Mads Nyvold har boet i Nuuk i Grønland i to år. Han har dels boet en del midlertidige steder, hvor han ikke har haft den store kontakt til naboerne, men i den etageejendom, han bor i nu, er det helt anderledes.
- Vores første naboer her var et ældre dansk/grønlandsk ægtepar, der på trods af deres skrantende helbred, både tilbød hjælp med madlavning, malerarbejde og efterlod alverdens fint arvegods, da de flyttede. Den nye nabo spiser vi tit sammen med, men venligheden gælder alle - går jeg gennem byen, stopper der altid en og tilbyder et lift, fortæller Mads Nyvold.
- Her i weekenden skal vi holde kaffemik for vores baby, og fordi vejrudsigten lover sol, så holder vi det på fællesterrassen. Alle naboerne er med, det er en selvfølgelighed, og vi nyder oprigtigt deres selskab. Og ingen er det mindste irriteret over, at vi fylder fællesarealet med 50 festende fremmede.
Anne Blume Futtrup er glad for sine naboer, som hun og hendes børn tit snakker med ved ejendommens fællespool. Foto: Privat
Naboer i New York mødes ved poolen
Anne Blume Futtrup bor på 7. etage i et højhus i New York, og på hendes etage alene har hun 7 naboer, som hun bl.a. snakker med, når der bades og leges ved bygningens pool.
- Alle er altid klar til at hjælpe, og man kan altid låne en kop sukker. Selvom vi ikke hænger ud sammen i hverdagene, så er der som regel fælles hygge med mad og drikke, når det er jul og Halloween, fortæller hun.
Alle hilser og udveksler høflighedsfraser, holder elevatoren og hjælper ældre damer med deres indkøbsposer.
- Her bor mange forskellige slags mennesker. Engang ville vi låne en dåseåbner af vores indiske naboer, og vi måtte love højt og helligt ikke at bruge den til dåser med svinekød. En anden gang blev vi inviteret til Halloween-fest hos naboen, og da vi dukkede op, stod de og var fancy udklædt i en gennemført dekoreret lejlighed - og vi var kun 4 med til festen.
Man udnytter pladsen helt ud til vejen - eller som her jernbanen. Derfor følger alle med i deres naboers liv. på godt og ondt. Foto: Privat.
Vietnamesiske naboer hjælper hinanden
Man siger, at vietnamesere lever deres liv på fortovet, fortæller Morten Fauerby Thomsen, der bor i Hanoi. Vinduer og døre står åbent, og måltiderne tilbereder man ude på fortovet foran husets forhave, mens børnene leger.
- Når nabokulturen er så åben, så snakker man naturligvis meget med sine naboer og kan følge med i alt, hvad de laver. Så jeg vågner hver morgen ved, at min nabo tænder for hans vietnamesiske popmusik i hans gadekøkken klokken 06.30, fortæller han og tilføjer:
- Det er vigtigt at hilse pænt, være høflig, og så er det god skik at hænge ud i kvarteret, fx på det lokale tehus. Man låner også tit ting ud til hinanden, fx mad eller sågar penge, og skal man organisere en større event (bryllup eller begravelse) er det også meget normalt, at man låner hinandens huse til formålet. Og så hjælper man hinanden med at være lidt på udkig efter tyve og den slags.
Men der er stor forskel på at være naboer i en fattig landsby eller et rigt boligkvarter i hovedstaden. På landet er der meget mere naboskab, hvor man i de rigere kvarterer holder sig lidt mere for sig selv.
