Sådan dyrker du dine egne kartofler

Hvilken jord skal jeg dyrke kartofler i?

Du kan dyrke kartofler alle steder i Danmark, hvor jorden ikke er for fugtig. Du kan dyrke dem i både en almindelig køkkenhave, højbed, krukke, sæk eller en spand.

Kartofler gror dog bedst i let og porøs jord, da en luftig jord giver planten den bedste mulighed for at gro op mod lyset og suge vand, når det regner.

Undersøg kvaliteten af din jord ved at stikke fingrene i jorden og mærke på den. Jorden skal hverken føles tung som ler eller kornet som sand, men som en blød mellemting.

Hvis jorden er leret og hård, kan du kultivere den ved at sprede et 10 cm tykt lag grus oven på jorden og så fræse eller vende gruset ned i jorden, så den bliver lettere.

Skal jeg bruge læggekartofler?

Det er bedst at købe godkendte læggekartofler i plantecentre og planteskoler, der kun må sælge certificerede læggekartofler. Du kan læse på sækken, om det er certificerede kartofler.

Udover, at læggekartofler har været underlagt en kontrol for virus og bakterier, er de dyrket på særlige marker og er blevet sorteret og udvalgt efter kvalitet. Det er med til at mindske risikoen for plantesygdomme.

Men i princippet kan du godt lægge kartofler fra supermarkedet i jorden, hvis der på posen står, hvilken sort det er. Så kan du google fakta om kartoffelsorten og finde ud af, hvad du kan forvente med hensyn til fx høst, udbytte og sygdomsrisici.

Reservér nogle få af dine bedste kartoffelplanter, hvis du selv vil avle læggekartofler. Ryk toppen af de udvalgte kartoffelplanter i starten af juli måned, uden at kartoflerne følger med, for at undgå angreb fra virus og skimmel. Grav de små kartofler op i august og lad dem overvintre mørkt i et rum, der har en temperatur på 5-6 grader.

Hvilke kartoffelsorter er gode?

Det er svært at sige, hvilke kartoffelsorter der er bedre end andre, da det bl.a. afhænger af smag, og hvad kartoflerne skal bruges til - om de skal i salat, bruges som bagekartofler eller ende som mos.

Valget af sort afhænger også af, om du vil høste dine kartofler særligt tidligt (i juni), hvor resistente de er over for sygdomme, og hvor stort et udbytte du vil have.

Fx kan Marabel, som er rigtig god som bagekartoffel, høstes tidligt med et middelhøjt udbytte, mens Asparges, der er særlig velsmagende i salater, hører til de såkaldte middeltidlige sorter, der kan høstes fra august, og som også har et lavt udbytte. Folva er en middeltidlig sort med et meget højt høstudbytte.

Senere kartoffelsorter smager generelt af mere end tidlige

De tidlige sorter vokser hurtigere end de sene og har derfor et meget mindre tørstofindhold, som betyder, at de skal nydes, mens de er nye.

De sene sorter er længere tid om at udvikle kartofler, men har et højere tørstofindhold, der betyder, at de generelt smager af mere.

Ved at dyrke forskellige sorter af kartofler, både tidlige og middeltidlige, kan du strække sæsonen med nye kartofler i haven.

Kartofler kan gro i hvad som helst, når blot beholderen er tilstrækkeligt dyb. Sække er fine at dyrke i, men du kan også bruge store baljer, høje plastkurve, krukker og sågar halmballer.

Her får du en opskrift på, hvordan du kan dyrke kartofler, hvis ikke du har en køkkenhave:

1. Brug 4 stk. forspirede læggekartofler pr. sæk (kartoffelsæk, genbrugspose eller en stor, dyb spand eller en krukke).
2. Læg de forspirede kartofler i sækken/beholderne om foråret eller først på sommeren, når spirerne er blevet omkring 2½ cm lange.
3. Kom 20 cm jord (pottemuld) i bunden af posen og bland en skefuld kartoffelgødning i. Hvis du bruger en spand, skal den være mindst 30 cm dyb.
4. Læg de spirede kartofler i jorden med spirerne opad.
5. Dæk med 10-20 cm jord. Vand jorden godt.
6. Gød ved lægning - fx med en håndfuld universal NPK-gødning, universal biologisk gødning eller en særlig kartoffelgødning (som du bl.a. kan købe i plantecentre og byggemarkeder). Du kan også bruge lidt tørret hønsegødning evt. suppleret med kalium eller en NPK-gødning. Gød evt. igen med en halv dosis gødning undervejs i væksten.
7. Placér sækken/spanden et lunt og solrigt sted, fx i drivhus, udestue eller på en altan/terrasse, så kan du høste tidligt.
8. Dæk blade og skud med jord, efterhånden som planterne vokser frem.
9. Fortsæt med at hyppe, indtil jorden er ca. 5 cm fra kanten af sækken eller spanden/krukken.
10. Vand godt i tørt vejr, især når planterne er i blomst.
11. Tidlige kartofler er klar til at blive gravet op, når planten står i blomst. Du kan høste de sene kartofler, når toppen begynder at visne.

LÆS OGSÅ: Kan du dyrke grøntsager i halmballer?

Hvor kan jeg dyrke kartofler?

Du kan dyrke kartofler på mange måder - i en almindelig køkkenhave, et højbed, en spand, en krukke, sæk, drivhus og endda i halm.

Hvis du dyrker kartofler i din køkkenhave, skal du gøre det et sted, hvor der ikke har vokset kartofler de sidste 3-4 år for at forebygge sygdomme som kartoffelskurv og skadedyr som nematoder (bl.a. kartoffelål).

Vælg et solfyldt sted, så planterne kan vokse godt, men sørg for, at ingen kartofler ligger udækket i jordoverfladen, da der så kan dannes det giftige stof, solanin, som gør kartoflerne grønne.

Hyp kartoflerne - træk jord op omkring planten - så de kartofler, der dannes i jordskorpen, dækkes til igen. Ellers får kartoflerne lys og bliver grønne, og grønne kartofler er giftige.

Hvis dine kartofler vokser i en kasse eller et højbed med begrænset plads, skal du lægge et ekstra lag jord ned omkring kartoffelplanterne for at undgå, at solens stråler rammer selve kartoffelknoldene.

Hvis du dyrker kartofler andre steder end i en køkkenhave, kan du læse videre i faktaboksen, hvordan du planter, passer og høster dine kartofler i fx beholdere og højbede.

Hvis du planter kartofler i dit drivhus, kan du sandsynligvis starte processen et par uger tidligere, end du ellers ville have gjort - uanset, om kartoflerne er forspirede eller ej.

Der findes flere måder at udnytte drivhuset på til at få tidlige kartofler:

• Forspiring og forplantning i drivhuset: Du kan forspire dine kartofler i drivhuset - hvis det er varmt nok. Lang tids forspiring ved 6-8 grader giver få spirer, mens en hurtig opvarmning til 10-15 grader får mange spirer til at bryde frem på en gang. Når spirerne er 1 cm, lægger du kartoflerne i små potter med jord i (en i hver beholder). Når planterne begynder at spire, og jorden udenfor er frostfri, kan du plante kartoffelplanterne ud i dit kartoffelbed.
• Lad kartoflerne spire og vokse i drivhuset: Du kan også plante de små kartoffelpanter ud i selve drivhuset.
• Plant kartofler i en spand i drivhuset: Du kan endvidere plante kartofler i en spand - fx sorte malerspande - med spagnum eller jord i og lade spanden stå i drivhuset og evt. flytte dem udenfor, hvis vejret tillader det. En sydvendt gavl er et godt sted at placere spandene. Læg 1-2 kartofler i hver spand. Tag en spand ad gangen, når du vil høste dine kartofler.

Hold dit drivhus frostfrit og plant ikke ud for tidligt udenfor, da kartoflerne ikke tåler frost.

Spørg på planteskolen, hvilke sorter der bedst passer til at blive dyrket i et drivhus.

LÆS OGSÅ: Drivhus

Hvordan og hvor dybt lægger jeg kartofler?

Læg kartoflerne i rækker i 6-8 cm's dybde med 30-40 cm's afstand mellem hver kartoffel og med 60-70 cm's afstand mellem hver række, da der også skal være jord nok til senere at kunne hyppe kartoflerne.

Hvordan passer jeg kartoffelplanterne?

Hvis du har lagt plast på for at beskytte planterne mod frost, skal du først fjerne plastikken, når kartoffelplanterne er begyndt at spire op gennem jorden. Hvis der stadig er risiko for nattefrost, kan du erstatte plast med en fiberdug - gerne på buer - da fiberdug giver en bedre ventilation og dermed mindsker risikoen for svampeangreb. Du kan også fortsætte med at bruge plast, men lægge det over buer, når planterne begynder at vokse. Buer med plast/fiberdug danner et lille drivhus for kartoffelplanterne. Fjern plast/fiber og buer, når frost og kolde nætter er overstået.

Når planterne er ca. 20 cm høje, fjernes fiberdugen. Hvis ikke du dækker med fiberdug, skal du holde ekstra øje med vejrudsigten. Er der nattefrost på vej, skal kartoflerne dækkes over med plastik om natten, så de ikke bliver svedet af frosten.

Fjern alt ukrudt, især i starten, da det både kan formindske udbyttet af kartofler og siden besværliggøre optagning af dem.

Vanding af kartofler

Vand kartoffelplanterne, hvis det er for tørt, da kartofler aldrig må mangle vand. Der findes ikke en generel regel for, hvor ofte du skal vande dine kartoffelplanter. Derfor er du er nødt til at holde øje med vejret og kratte med fingrene i jorden for at mærke, om den er fugtig nok. Hvis du har sandjord, skal du nok regne med at skulle vande mere end for andre jordtyper.

Hvis kartoflerne har manglet vand i en periode, og så pludselig får rigeligt med vand, kan de sprække i overfladen.

Gødning af kartofler

Gød dine kartofler, når du lægger dem og ikke mere derefter. Du kan med fordel anvende en universal havegødning og bruge det, der svarer til en lille håndfuld pr. plante. Pas på med at bruge for meget gødning og specielt kvælstof. Det giver meget top på kartoflerne med ringe udbytte.

Det er muligt at købe særlig kartoffelgødning i bl.a. byggemarkeder, have- og plantecentre.

Som med andre afgrøder i køkkenhaven bør du med års mellemrum tjekke fx pH-værdien i jorden og se, om der mangler evt. kalk.

Spis IKKE kartofler, der er grønne eller beskadiget. De er nemlig giftige, og du kan risikere at få mavekramper, kvalme, opkastning, hovedpine og diarré. I værste tilfælde kan du dø.

Når kartofler udsættes for lys, danner de både det grønne, ufarlige farvestof klorofyl og giftige glykoalkaloider, som består af giftstofferne solanin og chaconin.

Indholdet af de giftige stoffer er højst i skrællen, da den fungerer som værn mod råd, svamp og insekter. Hvis kartoflen er frisk og ubeskadiget, kan du sagtens spise skrællen, da den indeholder vitaminer og fibre

Når kartoflen bliver beskadiget, danner den ekstra meget giftstof, fordi den tror, at den er under angreb.

Spirerne indeholder også meget høje niveauer af glykoalkaloider. Men du kan godt spise kartoflen, hvis du fjerner spirerne.

Du kan ikke fjerne giftstofferne ved at koge, stege eller fritere en kartoffel.

For at være på den sikre side er det bedst, at du altid smider kartofler væk, når er grønne, beskadiget eller har spirer.

Kilder: DTU og Ingeniøren

Sådan behandler du kartoffelskimmel

• Riv bladet af, hvis kartoffelplanten er moderat angrebet og bladenes kanter kun lidt sammenkrøllede.
• Klip alt det grønne af kartoffelplanten, hvis den er hårdt angrebet, og hele blade er sammenkrøllede og misfarvede. Herefter har skimmelsvampen ikke mulighed for at vokse ned i 'knolden' og ødelægge alle kartoflerne under jorden.
• Smid ikke afrevne, inficerede blade eller plantedele på din kompostbunke i haven, da sporerne kan sprede sig herfra og dit arbejde dermed være spildt. Inficerede dele skal til genbrugsstationen eller brændes.

Hvordan opbevarer jeg kartofler, når de er høstet?

Det er bedst, at du høster dine kartofler i begyndelsen af september ved at tage dem op med en greb og lade dem eftertørre et par timer i solen.

Læg herefter kartoflerne i lystætte kasser (fx med en avis over) og stil dem et køligt, tørt og frostfrit sted, en temperatur på 5 grader er optimalt. Hvis temperaturen kommer under 5 grader, kan stivelsen i kartoflerne blive omdannet til sukker, hvilket gør kartoflerne søde.

Tjek kartoflerne regelmæssigt for at fjerne evt. syge knolde, som kan smitte naboknoldene.

Du kan også opbevare dine kartofler i en plastikspand med jord.

En anden mulighed er at grave en kartoffelkule og holde dine sommerkartofler friske langt ind i det nye år. Grav et hul i jorden, fór hullet med halm og fyld jord på toppen, så kartoflerne ikke får frost eller lys. Denne metode kan du også bruge til gulerødder, selleri, rodpersille og pastinak.

Kartoflen, der går under den latinske betegnelse 'solanum tuberosum', er en flerårig urt i natskyggefamilien og en del af plantens opsvumlede stængel. Kartoflen er derfor i familie med både tomater og auberginer. Selve planten og dens frugter, som ligner tomater, er giftige og kan ikke spises. 

Kartofler har stor næringsværdi og udgør en væsentlig kilde til både vitaminer og kostfibre i den danske kost. En kartoffel indeholder meget stivelse og falder i samme kategori som gulerødder, selleri og pastinak. Foruden kulhydrater i form af stivelse rummer kartoflen vitaminer og mineraler som fx vitamin C og kalium.

Kartoffelplanten rummer giftstoffet solanin, der i store mængder kan give leverskader. Men mængden af solanin i selve knoldene, som vi mennesker spiser, er så lav, at der typisk ikke er nogen risiko for forgiftning, hvis du spiser en enkelt rå kartoffel.

Vær dog varsom med at spise for mange rå kartofler, for du risikerer også at få problemer med maven. Årsagen er, kartoflens stivelse er svært for kroppen at fordøje i rå tilstand.