Hvilke typer drivhuse findes der?
I drivhuset kan du skabe et paradis til at dyrke og drive et væld af planter, blomster og afgrøder frem, og hvis du ønsker det, kan du samtidig bruge det som et ekstra rum, hvor du kan nyde solen på dage, hvor det ellers er for køligt til at sidde ude.
Der findes mange forskellige typer drivhuse, som varierer i alt fra størrelse og form til materialer og funktion.
Overordnet kan drivhuse deles op i følgende typer:
- Klassisk drivhus med saddeltag
- Pavillon drivhus
- Vægdrivhus
- Minidrivhus
Drivhusets form
De fleste drivhuse har lodrette sider med en højde på minimum 130 centimeter, så der er god højde til planterne. Taget har som regel en hældning på ca. 30 grader, så kondensen på indersiden af glasset kan rende af og tung sne glide ned. Men der er andre typer og former at vælge imellem.
Klassisk drivhus. Foto: Berit Rørbøl
Det klassiske drivhus
Det klassiske drivhus med saddeltag er normalt rektangulært. Siderne er lodrette, og taget har en tosidet hældning med tagryggen liggende langs over midten af grundplan. Der findes også udgaver af det klassiske rektangulære drivhus med en ekstra vinkel, så det har L- eller T-form.
Pavillondrivhus. Foto: Anne Hammer
Pavillondrivhus
Pavillondrivhuset er typisk 6- eller 8-kantet og kan opfattes som rundt. Siderne er lodrette, og taget har hældning fra midten af grundplan og ud til alle siderne.
Der er også kvadratiske udgaver på markedet, som går under navnet pavillon. Disse har ligesom de runde taghældning fra midten af drivhuset og ud til de fire sider.
Vægdrivhus. Foto: Camilla Stephan
Vægdrivhus
Vægdrivhuset er kendetegnet ved kun at have to eller tre lodrette sider af glas, og skal monteres op ad en væg eller mur. Taghældningen er oftest ensidig, og hælder væk fra hus eller mur.
Minidrivhus. Foto: Julie Voge
Minidrivhus
Minidrivhuset er, som navnet antyder, lille, og ofte er det ikke muligt at gå helt ind i drivhuset. Det fås både som fritstående og som som vægdrivhus. Højden og formen varierer meget på minidrivhuse, og ved flere af typerne er det muligt at klappe dem helt sammen.
Se video: Sådan sætter du et gammelt drivhus i stand. Vi rydder op, klipper ned, gør rent og udskifter knuste glas.
Drivhusets moduler og rammer
Et drivhus består typisk af rammer med glas, som samles til væg- og tagmoduler. Mange præfabrikerede drivhuse kan i moduler bygges større og mindre, alt efter dit behov.
Rammerne laves ofte i aluminium, men flere fabrikanter tilbyder drivhuse med rammer af træ, eller en kombination af de to materialer.
Drivhuse af aluminium kan fås i forskellige typer, der varierer i pris og kvalitet. Nogle er dyrere og mere holdbare, fordi de har en kraftigere konstruktion, eksempelvis med tykkere rammer og kraftigere bolte til samlingerne eller afstiver af stål.
At investere i en dyrere model kan være ekstra penge, der er givet godt ud. Spinkle fritstående drivhuse kan være meget udsatte i blæsevejr, og risikoen for, at glasset revner eller falder ud, eller at hele drivhuset vælter omkuld i stærk blæst, er større. En stærkere konstruktion vil også bedre kunne modstå store mængder sne.
Mange leverandører sælger drivhuse med lakerede eller malede aluminiumsrammer og profiler. De er som regel dyrere, men drivhuse med grønne, hvide eller sorte rammer har ofte et mere eksklusivt udtryk og leder tankerne hen mod gamle engelske havehuse.
Idylliske trærammer
Erindringen om det gamle hyggelige drivhus med trærammer har et idyllisk præg, og der er i løbet af årene kommet flere producenter, som tilbyder rammer af træ. Alle drivhustyper kan fås med trækonstruktion, og flere kan modulopbygges. Trækonstruktionen i træ er ofte dyrere end aluminium, til gengæld har produktionen af træ et mindre klimaaftryk, og konstruktionen kan være lettere at vedligeholde samt reparere, hvis der fx er et enkelt sted på drivhuset, som er blevet skadet.
En anden løsning er at bygge et drivhus af genbrugsmaterialer og gamle vinduer. Gamle vinduer med rammer og sprosser af træ kan være udtjente til boligen, men stadig meget anvendelige til et drivhus. Det er dog et projekt, som kræver gør det selv-færdigheder eller hjælp fra en tømrer. Udgifterne til en håndværker kan du evt. tjene ind ved at få eller købe billige genbrugsvinduer.
Ved flere af drivhustyperne er der også mulighed for at vælge udgaver, som monteres eller bygges på en lav mur eller væg. Dette kan give et andet udtryk og lede tankerne hen mod et orangeri eller lysthus.
Hvis dit drivhus er udsat for stød fra fx nedfaldne grene, kan sikkerhedsglas eller hærdet glas være en god ide.
Arkivfoto.
Glas i drivhuset
Du kan få drivhuse med almindeligt glas, hvilket er det mest almindelige. Du kan også få drivhuse med sikkerhedsglas eller hærdet glas. Det er dyrere, men har også ekstra modstandskraft i stormvejr, ligesom det modstår hårde stød fra sten, bolde og nedfaldne grene.
Drivhuse fremstilles også af hårde plastplader, fx akrylplader eller polycarbonatplader, som ligeledes er mere modstandsdygtige end almindeligt glas.
Polycarbonatplader fås i forskellige tykkelser, og kan have en mere isolerende effekt end glas, men har et mat udtryk, der ikke kan ses helt igennem. Det er ofte muligt at lave en kombination af glas og polycarbonat, hvor fx siderne er af glas og taget i polycarbonat.
Sokkel og fundament
Drivhusets konstruktion skal fastgøres på en sokkel af træ eller stål eller et støbt fundament. En sokkel af træ eller stål er den nemme og hurtige løsning, som er udmærket til det mindre drivhus. Soklen skal kunne fastgøres, så drivhuset ikke kan vælte eller flyttes ved kraftig vind. Soklen kan fastgøres til fliser eller støbte punkter i jorden.
I et større drivhus er belastningen fra konstruktion og glas stor, og derfor skal drivhuset understøttes med et fast fundament. Du kan få de nødvendige oplysninger om fundament til netop det drivhus, du køber, af forhandleren eller producenten.
Noget af pladsen i drivhuset kan bruges til møbler - så kan planterne nydes en større del af året. Arkivfoto.
Drivhusets størrelse
Du bør overveje grundigt, hvad du gerne vil bruge drivhuset til, og hvad du vil have mulighed for at dyrke i det, da drivhusets form og størrelse er afgørende for begge dele. Skal der fx både være plads til en god spiseplads og til at dyrke mange afgrøder? Eller vil du udelukkende bruge det til dyrkning?
Mange kommer til at købe deres første drivhus for lille. Vakler du mellem to størrelser, vil du derfor med god sandsynlighed blive mest glad for det største. Du behøver ikke fylde et stort drivhus helt op med planter hvert år, men kan i stedet få plads til et bord og et par stole eller måske en briks, så du kan nyde solen i de tidlige forårsmåneder eller sidst på efteråret.
Det er desuden vigtigt at vælge et drivhus med en god højde. Der skal være en passende højde ved drivhusets sider, så planterne har god plads til at vokse, gerne minimum 150 centimeter, og en god højde på midten, så du kan stå oprejst. Minimum 2 meter og gerne mere.
Et drivhus i en god størrelse er ikke kun et spørgsmål om kvadratmeter, der skal også kubikmeter til. I et drivhus med god højde er luften mere behagelig, den bliver ikke så tung på grund af temperatur og fugt. Desuden er der bedre ventilation i et drivhus med god højde, og planterne angribes dermed ikke så let af plantesygdomme, som hvis de vokser i fugtig og stillestående luft.
Har du ikke meget plads, eller vil du gerne dyrke afgrøder på din altan eller lille terrasse, kan et minidrivhus være løsningen. De fås fra størrelser, der blot har plads til enkelte potter, til de lidt større vægmonterede udgaver.
Hvad koster et drivhus?
Der er naturligvis stor forskel på drivhuses pris, alt efter størrelse, materialer og udformning.
Det billigste drivhus kan du bygge af genbrugsmaterialer, som du kan finde enten på genbrugsstationer eller købe billigt på nettet. Du kan fx købe brugte vinduer, rammer og belægninger, eller være heldig at finde dem gratis mod selv at afmontere dem. Det kan tage sin tid at få fat i de rigtige materialer, der passer til både drivhuset og din smag, men både fornøjelsen og charmen kan også være større.
De mindre fritstående drivhuse i aluminium på 5-12 kvadratmeter kan fås fra ca. 4.000 kr. til 9.000 kr. De lidt større drivhuse på 12-20 kvadratmeter fås fra ca. 10.000 kr., men kan også sagtens løbe op i 50-60.000 kr. eller mere, hvis du vælger ekstraudstyr, specialglas, malede profiler osv. (priser marts 2022, inkl. moms). Dertil kommer udgiften til sokkel eller fundament.
I den dyre ende ligger naturligvis de meget store drivhuse på over 25 kvadratmeter med eksempelvis automatisk vinduesåbner, solafskærmning osv. De vil hurtigt kunne koste 100.000 kr. eller mere.
Tomatplanter trives godt i et drivhus.
Arkivfoto.
Hvad egner et drivhus sig til?
Et drivhus giver gode muligheder for at udvide både antallet af sorter, du kan dyrke og forlænger også vækstsæsonen. Der er både mulighed for større og mindre projekter i drivhuset.
At have drivhus kræver en del arbejde, og jo mere arbejde du lægger, jo større udbytte får du. Drivhuset egner sig til rigtig mange forskellige typer afgrøder, men vil især være oplagt til den type, som trives bedst i et varmt klima, som fx:
- Tomat
- Agurk
- Peberfrugt
- Chili
- Figen
- Citrusfrugt
- Melon
- Vindrue
Projekter i større drivhuse
Køber du et større drivhus, får du plads til mere og kan bruge drivhuset til endnu flere formål:
- Forspiring af sommerblomster.
- Krukker med eksotiske træer og planter.
- Sidde- og opholdsplads.
- Arbejdsplads til omplantning osv.
Med et drivhus oplever du hurtigt glæden over, at sommersæsonen forlænges. Solen kan nydes i drivhuset, og ikke mindst planterne nyder godt af den ekstra varme og den lange lune sæson. Sommerblomster og afgrøder kan drives tidligt frem, ligesom du også kan høste afgrøder gennem længere tid.
Alle fornøjelserne kan hurtigt betyde, at du ønsker at kunne bruge dit drivhus til endnu mere, fx ved at gøre det frostsikkert og/eller varme det op. Så kan du nemlig forlænge sæsonen yderligere, dvs. så og plante tidligere og høste senere.
Hvor skal du placere dit drivhus?
Der skal selvfølgelig være plads til selve drivhuset, men det giver det bedste resultat for haven, hvis du også kan skabe et godt havemiljø rundt om drivhuset. Det kan enten være med en terrasse, køkkenhave eller højbede med krydderurter.
Drivhusets placering er naturligvis også afgørende for planternes trivsel, dvs. hvor meget lys og varme de kan få. Derfor skal du tænke over, hvordan drivhuset placeres i forhold til verdenshjørnerne, huset, træer osv.
Typisk placeres drivhuset, så det får masser af sol hele dagen, men det kan være en fordel, at der til tider også er lidt skygge. Du kan sørge for skygge ved hjælp af et enkelt træ eller to, der tager lidt af den hårde sol midt på dagen. Hvis du har eller planter et træ, der springer forholdsvis sent ud og har en tæt vækst, fx robinie, akacie eller et frugttræ, vil drivhuset få masser af sol hele foråret.
Bobleplast virker isolerende og kan bruges til at opdele drivhuset i mindre, opvarmede afsnit.
Foto: Juliana Noblefolie
Hvilket tilbehør kan du vælge til drivhuset?
Du skal være forberedt på, at et drivhus kræver arbejde og i visse perioder meget pasning, fx vanding 2 gange dagligt og udluftning. På andre tidspunkter skal du holde øje med temperaturen og nattefrost. Det er ærgerligt at se sæsonens planter gå til eller tage skade på grund af tørke, for meget eller for lidt varme eller kulde.
Du kan lette noget af dit arbejde med hjælpemidler, men helt fri for arbejde bliver du aldrig.
Hjælpemidler, der hæver temperaturen:
- Formeringskasse
- Varmekilder
Hjælpemidler, der sænker temperaturen:
- Ventilation og vinduesopluk
- Skyggenet
- Vandingssystem
- Jalousivinduer og automatisk vinduesåbner
Formeringskasse
Hvis du vil forkultivere planter, kan det i det tidlige forår være svært at skabe de rette forhold i hele drivhuset. Her er formeringskasser et godt supplement, fordi du i dem let kan få en høj temperatur og luftfugtighed.
Varmekilder
Du har flere muligheder for at varme drivhuset op. Du kan bruge petroleums- og gasvarmer, varmeblæser, el- eller olieradiator. Det kan dog hurtigt blive dyrt at varme drivhuset op på den måde, så du kan dele det op i mindre afsnit, fx med bobleplast, og kun varme dele af det op.
Ventilation og vinduesopluk
Ventilation i drivhuset er altafgørende for planternes trivsel. Hvis luften er for varm og stillestående, er risikoen for angreb af skadedyr og plantesygdomme stor. Temperaturen skal altid holdes under 30 grader. Du kan både få oplukkelige tagvinduer og jalousivinduer, der kan trække luft ind fra drivhusets sider. Du kan også få vinduesopluk, der åbner automatisk, når temperaturen eller luftfugtigheden bliver for høj.
Skyggenet til drivhus. Foto: Luna Worm
Skyggenet
Skyggenet kan være en god løsning til at holde solens stråler ude. Jo mere vinkelret, strålerne rammer glasset, jo lettere går strålerne igennem, så et skyggenet gør størst gavn i drivhusets tag.
Vandingssystem
Du kan montere forskellige halv- eller fuldautomatiske vandingssystemer i drivhuset. Der findes siveanlæg, der konstant lader vand sive ud til planterne, og vandingsanlæg, der sørger for vand til planterne 1-2 gange dagligt.
Jalousivinduer og automatisk vinduesåbner
For at få tilstrækkelig luft i drivhuset kan der monteres et jalousivindue i et af modulerne i drivhusets sider. Det sørger for en god jævn strøm af luft til planterne og tilpas luftskifte i drivhuset.
Jo mere stabile forholdene og temperaturen i drivhuset er, jo bedre er det for planterne. De fleste drivhuse har tagvinduer, og du kan investere i en automatisk vinduesåbner til taget. Den kan indstilles, så tagvinduet åbnes, når temperaturen er over 25 grader, og lukkes, når temperaturen ryger under eksempelvis 16 grader.
