Gulerødder, ærter, radiser, broccoli og asparges er nogle af de afgrøder, du kan vælge, når du skal anlægge en køkkenhave. Foto: Byrd/Skovlund
1. Hvor skal jeg placere min køkkenhave?
Placér din køkkenhave på det mest solrige sted i din have. Selvom der er meget sol, er der ikke sol 24 timer i døgnet, så planterne skal nok få lidt skygge.
Prøv også at placere køkkenhaven et sted, hvor der ikke er helt vindstille. Fugtige sommerdage uden meget vind aktiverer ofte svampesygdomme, og derfor er let vind og meget sol godt for din køkkenhave.
Placeringen gør især en forskel først og sidst på sommersæsonen, da en god placering betyder, at du forlænger din vækstsæson. Hvor længe kommer an på både placeringen og vejret.
2. Hvilken jord skal jeg plante i?
Sørg for, at jorden i din køkkenhave hverken er for sandet eller for lerholdig. Jorden skal helst have en let struktur, der er nem at arbejde med, men stadig hænger let sammen. Det vil sige, at den ikke må være for porøs eller hård og skorpet.
Ved stiv lerjord blander du cirka 10 cm vasket grus eller sand (0-0,4 mm) ned i jorden, så den bliver lettere. Dette er på gefühl. Prøv dig frem og bland eventuelt mere i.
Er jorden for sandet, altså for let, mangler den i bund og grund organisk indhold. Læg 10-15 cm god kompost på din jord, og vend den med den sandede jord. Komposten og den humus, den med tiden bliver til, er med til at holde næring og vand i jorden. Læg efterfølgende 3-5 cm kompost ud i bedet hvert år.
Video: Se Jesper Carl Corfitzens gode råd til at indrette en køkkenhave med højbede
Når jorden får en god struktur, er den meget bedre og lettere at dyrke grøntsager i. Husk, at jorden i en køkkenhave skal plejes og vedligeholdes. Det kan godt tage flere år at skabe en god køkkenhavejord, så det er en god ide at gå til opgaven med tålmodighed.
Du kan også etablere et højbed, hvis du gerne vil have din urtehave afgrænset og hævet fra jorden. Så har du også god kontrol over, hvilken jord, du fylder bedet med.
Hvis du anlægger et højbed, skal du regne med, at du skal vande køkkenhaven oftere. Jorden i et højbed udtørrer hurtigere end i et almindeligt bed. Men det kommer selvfølgelig an på, hvor højt bedet er.
Anlægger du din køkkenhave, hvor der for nylig har været græsplæne, skal du være opmærksom på, at fx kartofler og gulerødder kan blive angrebet af smælderlarver. De gnaver sig gennem rodfrugter og gør dem uanvendelige. Smælderlarver forsvinder af sig selv efter fire til fem sæsoner, hvis du samtidig laver et såkaldt sædskifte, hvor du ikke sår eller planter de samme afgrøder samme sted år efter år.
3. Hvad skal jeg så i køkkenhaven?
Vælg afgrøder, du kan overskue at holde. Hvis det er første gang, du dyrker grøntsager, så vælg nogle af de lette. Det kan fx være salat, krydderurter, gulerødder, rødbeder, ærter, bønner og radiser. Begynder du med disse grøntsager, går det sjældent galt.
Når du er blevet lidt mere rutineret i at holde øje med nattefrost og jordstruktur, og når du ved, om du gider at udføre det arbejde, en køkkenhave trods alt kræver, kan du med fordel forsøge dig med sværere vækster.
Prøv fx broccoli eller asparges, der er noget af det sværeste at dyrke i Danmark, fordi de let bliver angrebet af alverdens skadedyr. Brug insektnet mod sommerfuglelarver.
Husk at rotere mellem forskellige slags afgrøder i din køkkenhave, så du undgår, at jorden bliver udpint. Der skal helst gå tre-fire år, før du planter en grøntsag samme sted igen.
4. Hvordan sår jeg i køkkenhaven?
Nogle grøntsager kan du så direkte i køkkenhaven uden forspiring. Og nogle kræver faktisk ikke særlig meget varme for at spire, og kan derfor sås direkte i køkkenhaven tidligt på sæsonen.
Andre afgrøder har brug for en tyvstart og skal forspire, fx i din vindueskarm eller et drivhus, hvis du har sådan et. Det kommer meget an på hvor meget varme, den enkelte afgrøde skal have for at spire, og hvor lang modningstiden er.
Gode tidlige grøntsager er radiser, spinat og salat, der bedst spirer ved lidt lavere temperaturer end andre grøntsager. De kan sås direkte i køkkenhaven uden forspiring.
De sarte og senere afgrøder, fx majs, porrer, kål og selleri, er gode at forkultivere i drivhus eller vindueskarm, så de er stærkere, når du sætter dem ud i køkkenhaven.
Sår du på en række, så kig på frøposen. Her står, hvor lang afstand, der skal være mellem hvert frø og mellem rækkerne.
Vælger du at bredså, markerer du et areal i din køkkenhave, hvor den valgte grøntsag skal vokse 'vildt': Drys frøene tilfældigt men jævnt ud i det afmærkede område, og dæk dem forsigtigt med jord, som du river meget forsigtigt. Når planterne vokser op, kan du tynde ud, så de har plads til at vokse hver især.
Hvis din køkkenhave ligger tæt på, hvor du opholder dig i haven, kan du så sommerblomster i enderne af dine bede, så køkkenhaven får en større prydværdi. Du kan fx vælge morgenfruer eller fløjlsblomst.
5. Hvordan passer jeg køkkenhaven løbende gennem sæsonen?
Vand din køkkenhave, når den trænger. Stik fingrene i jorden og mærk efter. Kig også efter, om bladene hænger på planterne. Hvis jorden ikke bliver vandet og får tilført næring, vil du få et dårligt udbytte.
Næring kan tilføres ved at strø kompost mellem grøntsagerne et par gange i løbet af sæsonen, eller ved at strø en færdigblandet organisk gødning eller kunstgødning mellem afgrøderne. Køber du gødning, skal du følge doseringsvejledningen på produktet og fordele det jævnt mellem rækker og planter.
Sørg desuden for at vande ekstra i meget tørre perioder. Vand helst om aftenen ved solnedgang, så planterne kan udnytte vandet natten igennem. Fordampningen er også mindre på denne tid, så du sparer på vandet.
Fjern løbende ukrudt for at undgå unødig konkurrence mellem planterne.Gør det gerne i fuldt solskin, da det får ukrudtet, hvis rødder er revet over, til at visne.
En god tommelfingerregel er at gå køkkenhaven igennem med et lille hakkejern eller skuffejern hver uge i vækstsæsonen. Så bliver ukrudt aldrig et problem i din køkkenhave.
