Rosenblade med stråleplet. Foto: Magnus Gammelgaard
Hvorfor bliver planterne i haven syge?
Sygdomme hos planter skyldes som regel svampe eller bakterier. Især svampesygdomme er meget almindelige.
Svampesporer findes overalt i luften, så de kan hurtigt angribe planterne, når forholdene passer svampene. De trives normalt særligt godt, når temperaturen er høj og luften er fugtig. Derfor er planter i drivhuset særligt udsatte for svampesygdomme.
Hvis en plante mistrives, bliver den lettere angrebet af sygdomme. Planterne kan fx mistrives, fordi de ikke får vand eller gødning nok, eller fordi de vokser på et sted, som ikke rigtig passer dem. Det kan fx være fordi:
- Der er for meget eller for lidt lys.
- Jorden er for våd, for tør, for sandet eller for leret.
- Der mangler vigtige næringsstoffer i jorden, som planten har brug for, når den skal gro.
Også skader på stammer, grene eller rødder kan være med til at øge risikoen for svampe- og bakterieangreb. Skader kan fx være efter knækkede grene, slag eller stød fra maskiner eller fra gravearbejde tæt på planten.
Sygdomme og skader på planter kan også skyldes vejret. Planter kan fx få skader af frost, tørke, hagl og stærk blæst. Også angreb af forskellige insekter eller andre skadedyr kan skade havens planter.
Hvilke plantesygdomme er almindelige i haven?
Gråskimmelangreb på hindbær. Foto: Magnus Gammelgaard.
Der er mange forskellige plantesygdomme, som havens planter kan blive ramt af. Her er 7 af de mest almindelige:
- Meldug: Giver planten et gråligt eller hvidt melet lag på bladene.
- Gråskimmel: Giver gråbrune, lodne pletter på plantens forskellige dele. Ses ofte på jordbær og tomater, især hvis de dyrkes i drivhus.
- Rustsvampe: Giver blade med røde pletter på undersiden. Rust kan være meget hård ved planterne, og hvis angrebet er meget kraftigt, kan det i værste fald tage livet af planten.
- Stråleplet: Giver sorte pletter på bladene. Flere og flere pletter kommer til, og til sidst bliver bladet gult og falder af. Rammer især roser.
- Ildsot: Giver planten visne blomster, frugt og blade. Kan kendes ved at plantens skudspidser visner og krummer sig sammen.
- Æble- og pæreskurv: Rammer især æbletræer, og giver blade og frugter gråbrune pletter.
- Frugttrækræft: Rammer især ældre æbletræer. Sygdommen giver grenene svulstagtige udvoksninger, som med tiden bliver større.
Hvordan får du en have med sunde planter?
Bladene på en solbærbusk som har rust. Foto: Magnus Gammelgaard
Planter, der har det godt, bliver ikke så let syge. Du kan derfor forebygge mange plantesygdomme ved at plante planter, der trives med de forhold, der er i din have, bl.a. med hensyn til jordtype, sol, skygge og fugtighed i jorden.
Hvis du har nogle yndlingsplanter, som du nødigt vil undvære, kan du selvfølgelig også prøve at skabe forhold, der passer til disse planter. Du kan fx anlægge et surbundsbed, hvis du gerne vil have rododendron. I en skyggefuld have kan du fælde eller beskære havens træer, hvis du gerne vil have solelskende planter. Og omvendt kan du plante flere træer og buske, hvis du har en have med fuld sol og ønsker dig et frodigt bed med skovbundsplanter.
Før du planter nye planter i haven, er det altså en god idé at sætte dig ind i, hvad de planter, du ønsker dig, kræver af plads, sol, jord, vand og næring. Hvis du samler de planter, der har samme krav, i et bed, er det lettere at skabe gode forhold for dem. Mens det er svært at skabe ideelle forhold for to forskellige planter i det samme bed, hvis den ene fx gerne vil have fugtig lerjord, og den anden gerne vil vokse i tør og veldrænet sandjord.
Tænk også over, at haven ændrer sig med tiden. En nyplantet have kan virke meget bar og åben, men allerede efter fem år er den vokset til og er blevet mere tæt og skyggefuld. Det kan betyde, at de planter, du startede med at plante, nu klarer sig mindre godt og derfor bliver mere modtagelige for sygdomme og skadedyr.
Når du skal købe frø eller nye planter til haven, er det en god idé at vælge sorter, der ikke så let bliver ramt af sygdomme. Både når det gælder afgrøder til køkkenhaven, frugttræer, frugtbuske og roser, har forædlerne fremavlet sorter, der er modstandsdygtige over for nogen af de almindelige plantesygdomme.
Hvordan forebygger og bekæmper du plantesygdomme?
Meldug på en asters. Foto: Magnus Gammelgaard.
Metoden til at forebygge og bekæmpe plantesygdomme afhænger af, hvilken sygdom planten har. Derfor er du nødt til først at finde ud af, hvad planten fejler. Her får du nogle tips til, hvordan du kan forebygge og bekæmpe de mest almindelige sygdomme i haven.
Meldug
Meldug, som er en art svamp, rammer ofte planter, som har det lidt for varmt og tørt. Den kan angribe næsten alle plantearter, men ses især på roser og frugtbuske.
Meldug er nem at genkende, da den lægger sig som en hvidlig belægning oven på planten. Her angriber den plantens yderste cellelag, hvilket er nok til, at den hæmmer plantens fotosyntese og derved kan svække planten. Meldug er afhængig af planten og vil derfor ikke udvikle sig på visne blade.
Du kan bekæmpe sygdommen ved at fjerne de angrebne dele af planten.
Du kan forebygge angreb ved at undgå træk og sørge for at vande planten i tørre perioder for på den måde at give den mere modstandskraft.
Gråskimmel
Gråskimmel er en svamp, som findes alle vegne, men først går til angreb, når plantevæv eller plantedele er svækket i forvejen. Den rammer derfor især ældre blade og visnende blomster, hvorefter den spreder sig.
Den udvikler sig især i varmt og fugtigt vejr og ses ofte på overvintrende planter i vækst- og drivhuse.
Hvis planterne først er blevet angrebet af gråskimmel, kan du ikke gøre så meget andet end at fjerne det angrebne løv. Har svampen spredt sig til plantens stængel, vil planten snart gå til grunde, og derfor bør du fjerne den helt. Gråskimmel kan endvidere ved høj luftfugtighed udvikle sig til blødforrådnelse, som især ses på tomater, løg og jordbær.
Du kan forebygge angreb ved at sørge for god udluftning i drivhuset. Undgå at vande sent om aftenen, så planten er fugtig om natten, og undgå at give for meget kvælstofgødning.
Rust på husløg. Foto: Magnus Gammelgaard
Rustsvampe
Der findes flere forskellige typer rustsvampe. Karakteristisk for dem er, at de har et stort afhængighedsforhold til bestemte typer planter, som varierer alt efter, hvilken art rustsvamp, der er tale om.
Rustangreb kan ramme mange forskellige planter og er værst i fugtige perioder. Sygdommen er svær at bekæmpe, så det bedste, du kan gøre, er at vælge sorter, som er modstandsdygtige. Du kan begrænse angrebene ved at fjerne visne blade om efteråret.
Nogle arter rustsvampe skifter værtsplante i løbet af året, så de den ene del af året lever på én art plante og andre dele af året lever på en anden art. Sortrust skifter fx vært fra korn til berberis i løbet af året, mens andre skifter mellem fx anemoner og blommer eller solbær og fyr. Du kan derfor forebygge rustangreb ved at undgå at plante begge slags værtsplanter i nærheden af hinanden.
Stråleplet
Stråleplet er en udbredt sygdom, som især rammer roser. I de år, hvor juli måned er fugtig, har stråleplet gode kår. Den kan være vanskelig at slippe af med, hvis den først er kommet indenfor i haven.
Fjern angrebne blade hurtigst muligt for at undgå at sprede smitten. Fjern også vissent løv om efteråret, da svampesporerne overvintrer der.
Du kan forebygge angreb ved at vælge modstandsdygtige rosensorter og ved at gøde moderat. Både for lidt og for meget gødning øger nemlig risikoen for angreb. Sørg for gode drænforhold og vand jævnligt.
Da stråleplet har det med at vende tilbage år efter år på de samme planter, kan du overveje at kassere de planter, der er inficeret og erstatte med nogle nye.
Et rønnebærtræ som er angrebet af ildsot. Foto: Magnus Gammelgaard.
Ildsot
Ildsot er en bakteriesygdom. Den angriber planter i kernefrugtgruppen, såsom æbler, pærer, hvidtjørn og røn. Den spreder sig især, hvis foråret er fugtigt og varmt. Ildsot kommer til udtryk ved, at blomster og blade bliver brune og krøllede, men hænger fast på skuddet. Den kan forveksles med sygdommen grå monilla, som giver sig udslag med samme symptomer.
Skær hurtigst muligt de angrebne dele af planten, da den på blot et-to år kan dræbe planten. Du bør skære mindst 30-50 cm mere af en gren end det, der ser ud til at være angrebet. Bakterierne kan nemlig allerede have spredt sig til den raske del af en gren.
For at undgå at sprede smitten bør du vaske hænder og desinficere beskæresaksen eller kniven med kogende vand, inden du går videre til den næste gren. Angrebne grene bør straks brændes.
Æble- og pæreskurv
Skurv er et svampeangreb, der ofte rammer frugttræer og ses som små brune, ru pletter på plantens frugter og til tider blade. Skurv har ingen betydning for selve udbyttet men mere på kvaliteten.
Da skurv kan overvintre i inficerede frugter, blade og skud, bør disse rives sammen og fjernes for at mindske næste års angreb.
Skab lys og luft til frugterne, fx med beskæring, for at minimere angreb af skurv.
Kræft hos træer
Kræft i træer kan enten skyldes et svampeangreb eller en bakterie.
Kræft rammer især gamle æbletræer og er en alvorlig sygdom, der kan resultere i, at dele af træet går ud og i sidste ende tager livet af hele træet. Kræft i æbletræer skyldes en svamp, som forårsager sår på grene og stammer, der med tiden giver tykninger og misdannelser.
Mange andre træsorter kan også rammes af kræft, som afhængig af art skyldes bakterie- eller svampeangreb. Fælles for symptomerne er misdannelser og over tid visne grene og stammer.
Skær de angrebne områder væk med en kniv eller fæld træet, hvis det er meget angrebet.
Kan du bruge sprøjtemidler mod plantesygdomme?
Kræft på et frugttræ. Foto: Magnus Gammelgaard
Der findes sprøjtemidler (pesticider) mod forskellige plantesygdomme, som det er tilladt at bruge i private haver. Men da sprøjtemidler kan være skadelige for dyr og mennesker, anbefaler Miljøstyrelsen, at du begrænser brugen af dem mest muligt.
Sprøjtemidlerne kan sive gennem jorden og ende i drikkevandet, og der er fundet rester af sprøjtemidler i mange af de prøver, der er blevet taget af grundvandet. I en del tilfælde har det været nødvendigt at lukke drikkevandsboringer, fordi grænseværdien var overskredet. Der bruges ca. 25 tons sprøjtemidler om året på private grunde. De fleste bruges til bekæmpelse af ukrudt.
Hvis du alligevel vurderer, at det er nødvendigt at bruge et sprøjtemidler mod en plantesygdom, bør du bruge midlet med omtanke, så du ikke forurener unødigt. Følg vejledningen nøje og undgå at overdosere. Du bør behandle hver enkelt plante hver for sig i stedet for at sprøjte midlet ud over et større område.
Hvordan forebygger du mangelsygdomme hos planter?
Askemeldug. Foto: Magnus Gammelgaard
Sygdomme hos planter kan også skyldes, at planten mangler bestemte næringsstoffer. I så fald kan du gøre planten rask igen ved at tilføre det stof, som den mangler.
De typiske mangelsygdomme hos havens planter skyldes mangel på:
- Kalk
- Jern
- Mangan
- Magnesium
- Kalium
- Kvælstof
- Fosfor.
Det er en god idé at få lavet en jordanalyse, hvis du har mistanke om, at din jord mangler næringsstoffer, eller at surhedsgraden er for høj eller for lav. På den måde kan du finde ud af præcis, hvad det er for stoffer, jorden mangler.
Kalkmangel
Hvis planten lider af kalkmangel, vil de nye skud ikke rigtig rulle sig ud, og der kommer brune aftegninger på bladene. Problemet kan løses ved at tilføre kalk til jorden.
Jernmangel
Jernmangel giver gullige blade med brune misfarvninger. Problemet opstår typisk i rododendronbede og andre surbundsbede, hvor jorden er for kalkholdig for de planter, der vokser i bedet. Problemet kan løses ved at tilføre sur gødning fx svovlsur ammoniak.
Manganmangel
Manganmangel optræder ofte samtidig med jernmangel. Manganmangel giver blade, som gulner mellem bladets nerver. Problemet kan løses ved at tilsætte mangansulfat eller ved at lægge kompost ud i bedene.
Poppeltræ ramt af poppelrust. Foto: Magnus Gammelgaard
Magnesiummangel
Mangel på magnesium giver gule og brune misfarvninger på bladene. Her kan du sprøjte med bittersalt/magnesiumsulfat, men som regel er det tilstrækkeligt at tilføre jorden almindelig havegødning.
Kaliummangel
Mangel på kalium giver svidninger i spidsen af bladene og nedsætter antallet af blomster og frugter. Problemet kan løses ved at tilføre jorden svovlsur kalium.
Kvælstof- og fosformangel
Kvælstofmangel giver lyse blade, dårlig vækst og rødlige eller gule misfarvninger, mens fosformangel både påvirker plantens vækst og dens evne til at danne blomster, frø og frugt. Problemet løses ved at gøde haven.
Podcast: Mig og min have
Episode 4: Plantning
Rigtig mange haveejere oplever, at de smider penge ud af vinduet når de planter i haven. Dels opnår de ikke det ønskede resultat og dels har formentligt truffet nogle forkerte plantevalg. I denne episode hjælper vi haveejeren på vej til en lidt større planteglæde.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
