Løvefod. Arkivfoto.
Hvorfor bruge gødning i haven?
Alle planter har brug for næringsstoffer for at vokse. Men der forskel på, hvor meget gødning en plante har brug for. En plantes forbrug af næring afhænger bl.a. af plantens størrelse og omfanget af bladtilvækst. Små planter har stort set ikke brug for gødning, mens kraftigt voksende planter kræver mere. Færdigudviklede planter knap så meget. Det er heller ikke alle havens planter, som nødvendigvis behøver at blive gødet hvert år.
Hvis du giver planterne for lidt gødning, bliver de ikke så sunde og smukke, som de har potentiale til. Det er vigtigt, at du løbende giver planterne et lille tilskud gødning frem for store doser få gange om året. Med flere men mindre tilførsler får planterne mulighed for at optage næringen løbende og kvittere med en synlig sund vækst og mørkegrønne, saftige blade. Giver du derimod mere gødning end planterne kan nå at bruge, forurener du jorden og grundvandet og planten kan blive svedt af. Der er derfor god grund til at sætte sig ind i, hvor meget gødning de forskellige planter har behov for.
Hvilke typer gødning findes der?
Der findes flere former for gødning, som du kan anvende i haven. Overordnet set kan gødning deles op i 2 hovedgrupper:
- Kunstgødning (mineralsk gødning)
- Organisk gødning
Video: Hvilken gødning skal du vælge?
Her skal du bruge flydende gødning
Planter skelner ikke imellem organisk gødning og mineralsk kunstgødning. I nogle tilfælde kan det endda være en fordel at bruge en blanding af organisk gødning og kunstgødning. Den organiske gødning (specielt kompost) sikrer en god jordstruktur, mens den mineralske giver effekt på planterne nu og her. Det betyder dog ikke, at du skal bruge dobbelt så meget gødning. Den samlede mængde gødning skal være den samme.
Du kan altså sagtens kombinere de to gødningsformer, fx ved at give haven organisk gødning om foråret og supplere med kunstgødning til de planter, der trænger til ekstra næring, senere på sommeren
Kunstgødning (mineralsk gødning)
Kunstgødning er kemisk fremstillet og består af de næringsstoffer, som planterne har brug for.
Kunstgødning fremstilles af forskellige jord- og bjergarter og til dels af luftens kvælstof. Fremstillingen er ret energikrævende proces.
Kunstgødning er salte, der opløses, når de kommer i berøring med vand. Hvor hurtigt det går, afhænger af om de små piller af kunstgødning er coatede eller ej. De spaltes til ioner på samme måde, som almindelig bordsalt gør det i vand.
Det har den fordel, at det hurtigt er til rådighed for planten, som derfor også hurtigt kan optage og bruge næringsstofferne. Derfor er kunstgødning en fordel, hvis en plante har symptomer på, at den mangler gødning, at du anvender en hurtigvirkende opløselig gødning fremfor organisk gødning, der er længere om at blive nedbrudt til de enkelte næringsstoffer, planten har brug for. Planternes rødder kan først optage næringsstofferne i det øjeblik, de er opløst i jordvandets ioner. De mest anvendte produkter er NPK-gødninger, som er en blanding af tre primære næringsstoffer:
- N = Nitrogen (kvælstof), som forbedrer hele plantens vækst.
- P = Fosfor, som forbedrer plantens energiomsætning.
- K = Kalium, som forbedrer plantens vækst og modstandsdygtighed over for sygdomme.
Forholdet mellem de tre næringsstoffer varierer inden for de forskellige slags kunstgødning. Hvis der på pakken med gødning står 14-3-18, betyder det, at gødningen består af 14 dele kvælstof, 3 dele fosfor og 18 dele kalium.
NPK-gødning kan også indeholde andre næringsstoffer i mindre mængder, fx magnesium, calcium, svovl, jern, mangan og kobber.
Kunstgødning findes både i pilleform og som flydende gødning.
Organisk gødning
Organisk gødning består af naturlige næringsstoffer, som stammer fra planter og dyr. Det kan fx være komposteret kogødning eller gødning fra høns eller heste. Det kan også være gødning fremstillet af tang, lupinfrø, tørret dyreblod, fisk eller benmel.
Organisk gødning findes også som industrielt fremstillede gødningspiller eller flydende gødning, som bruges på næsten samme måde som kunstgødning.
Du kan selv fremstille organisk gødning til haven ved at have en kompostbunke, hvor du lægger dit grønne affald fra haven og husholdningen, så det med tiden bliver omsat til kompost, der kan bruges som gødning. Skal komposten være næringsholdig nok, er det en rigtig god idé at iblande husdyrgødning fra fx høns eller heste.
Du kan også lave flydende organisk gødning af brændenælder, kompost eller dyregødning, som lægges i en balje med vand. Med denne måde er det dog svært at udregne, hvad gødningsforholdet er. Dermed bliver din gødningstilførsel mere usikker, og du kan i værste fald opleve, at dine planter får mangelsymptomer.
Læs mere om, hvordan du selv laver flydende, organisk gødning, på Havenyt.dk.
Bliv klogere på gødning i videoen her
Hvornår skal du gøde?
Du skal gøde om foråret. Men vent med at gøde indtil jordtemperaturen er over fem grader, det er typisk midt i april.
Gød altid op til forventet regn - ellers bliver gødningen bare liggende ovenpå jorden uden at blive opløst.
Drys først den organiske gødning ud, hvis du bruger den gødningstype. Drys det ud, så det ligger spredt på jorden og ikke i bunker. En tommelfingeregel er ca. en kvinde-håndfuld pr. plante (roser, buske, større stauder og mindre træer), men følg altid doseringsvejledningen for at undgå overdosering..
Bruger du en NPK-gødning, kan planterne blive svidet, hvis gødnings-perlerne ligger i bladhjørner eller på blottede rødder ved kordoverfladen. Omvendt er NPK-gødning hurtigere virkende, fordi den opløses hurtigt ved regn.
I marts-april er det en god idé at starte tilførslen af gødning til haven. Det skal ske i takt med, at jorden bliver varmere, så planterne er begyndt at vokse, og gødningen optages. Arkivfoto.
Hvordan bruger du kunstgødning i haven?
I marts eller april måned er det en god idé at gødske (tilføre jorden næringsstoffer ved at sprede gødning) haven grundigt. På det tidspunkt er planterne for alvor ved at vågne efter vinteren, og de begynder snart at vokse og sætte nye skud, blade og blomster. På dette tidspunkt er behovet for næringsstoffer derfor særlig stort. Veletablerede busketter med buske, træer og hække behøver ikke gødskning udover et lag kompost på 3-4 cm.
Hvis du vil bruge kunstgødning, kan du fx. købe en NPK-havegødning, hvor forholdet mellem næringsstofferne er 12-5-14. Det er en universalgødning, som kan bruges til at gøde hele haven. Der findes også specialgødninger, der er beregnet til særlige plantegrupper, fx rododendron, græsplæner eller roser. Men det er ikke nødvendigt at bruge specialgødninger til havens planter.
Gødningen spredes ud i haven med hånden, en lille skovl el.lign. Da kunstgødningen hurtigt opløses og dermed kan optages af planterne næsten med det samme, er det bedst at give gødningen i små mængder i flere omgange i stedet for at give det hele på én gang.
Start fx med at grundgødske i marts/april, og giv derefter en lille smule kunstgødning hver fjerde-sjette uge frem til 1. august. På den måde sørger du for, at der hele tiden er tilgængelige næringsstoffer i jorden, og du nedsætter risikoen for at forurene jorden og grundvandet.
Giv aldrig planterne kunstgødning efter 1. september. I eftersommeren skal planterne stille og roligt have lov til at forberede sig til vinteren. Hvis de vokser for kraftigt på dette tidspunkt og har mange nye skud, når vinteren kommer, er de mere udsatte for at blive skadet af frost.
Coated kunstgødning
Hvis du bruger såkaldt coated kunstgødning i pilleform, behøver du ikke at gøde i flere omgange. Denne type gødningspiller har nemlig fået et lag af harpiks el.lign., som langsomt nedbrydes, og gødningen frigives dermed over en længere periode. Coated gødning er dyrere end almindelig kunstgødning.
Hvor meget skal du bruge?
Da kunstgødning er koncentreret og derfor gives i små mængder, kan du let komme til at forurene jorden ved at overgødske. Af den grund er det vigtigt nøje at følge doseringen på gødningspakken.
Det kan dog være lidt besværligt at regne ud, hvor meget du i praksis skal bruge. Hvis der fx står på pakken, at 5 kg gødning rækker til 200 kvadratmeter, er det nødvendigt først at regne ud, at det svarer til 25 gram pr. kvadratmeter.
Derefter kan du på en køkkenvægt veje dig frem til, hvor meget 25 gram svarer til i mængde (fx i håndfulde eller deciliter). Først derefter er det i praksis muligt at give den rette mængde gødning til bedene.
Fordele ved kunstgødning
- Kunstgødning kan hurtigt optages af planterne, så effekten kan hurtigt ses.
- Kunstgødning er billigere end tilsvarende industrielt fremstillet organisk gødning.
- Kunstgødning kan doseres meget præcist, da du kender gødningens præcise sammensætning.
- Kunstgødning er nemt at anskaffe og fylder ikke så meget.
Ulemper ved kunstgødning
- Kunstgødning forbedrer ikke jorden.
- Kunstgødning er let at overdosere og kan dermed forurene jorden og grundvandet.
- Kunstgødningen kan svide planternes blade, så de får grimme huller og kanter.
- Det kræver energi at fremstille kunstgødning, som derfor ikke er specielt miljøvenlig.
Hvordan bruger du organisk gødning i haven
Organisk gødning frigiver næringsstofferne, efterhånden som de organiske stoffer i gødningen nedbrydes og frigives til jordens vand-ioner.
Hvis den organiske gødning lægges ud om foråret, vil næringsstofferne blive frigivet i jorden, efterhånden som temperaturen stiger og dermed sætter fut i bakteriernes nedbrydning af det organiske materiale.
Dermed bliver næringsstofferne tilgængelige for planterne, i takt med at de vågner af deres vinterhvile og går i gang med at gro.
Dyregødningen skal helst ikke være for frisk. Arkivfoto.
Dyregødning
Hvis du bruger dyregødning, er det bedst at bringe den ud på jorden tidligt om foråret. Dyregøsdningen skal helst ikke være for frisk, når den udbringes, da den kan være så næringsrig, at den svider planterne. Husdyrgødning fra heste er forholdsvis mild og kan stort set udbringes med det samme, mens fx hønsegødning er krads og skal helst en tur gennem kompostbunken først.
Komposteret dyregødning lægges i et tyndt lag på ca. 2-3 cm omkring planter og i bede. Er den blandet med almindelig havekompost, kan der udlægges 3-5 cm. Du kan ganske let vende det ned i jordens allerøverste jordlag med en greb.
Kompost
Hvis du bruger kompost, behøver du ikke at grave den ned. Du kan blot lægge komposten i et lag oven på jorden om foråret, så vil regnormene i jorden selv sørge for at trække det organiske materiale ned i jorden. Dermed bliver jorden let, porøs og næringsrig. Det har også den fordel, at du ikke ødelægger regnormenes gange i jorden.
Jorddækket har derudover den fordel, at det holder på fugten i jorden, der ikke så let fordamper, når det bliver varmt. Jorddækket giver også ringe vækstvilkår for ukrudt.
Du behøver ikke at have en kompostbunke eller -beholder for at kunne udnytte næringsstofferne i de visne planterester og blade. Når træer og buske taber deres blade, og blomsterplanterne visner ned i løbet af vinteren, kan du blot lade dem ligge i bedet, så vil nedbrydningen ske helt af sig selv.
Fordelen ved organiske gødning og kompost er, at det har en jordforbedrende effekt. Den organiske gødning styrker jordens mikroliv og øger jordens indhold af humus, der er væsentligt for planternes trivsel. Det har også en positiv effekt i forhold til jordtræthed (dårlig vækst ved dyrkning af samme plante på samme areal år efter år). Hvis du tilfører jorden organisk materiale, bliver den ikke udpint.
Du behøver ikke at have en kompostbunke eller -beholder for at kunne udnytte næringsstofferne i de visne planterester og blade. Arkivfoto.
Hvis du synes, at det ser for uordentligt ud, kan du klippe de visne plantedele i mindre stykker. Planterne i bedet vil hurtigt dække de visne plantedele om foråret. Planteresterne omsættes ligeledes hurtigere, hvis de er klippet i mindre dele.
I nogle kommuner er det muligt at hente kompost på genbrugsstationen. Her har komposten været igennem en varmebehandling, således at der ikke forefindes uønsket ukrudt der kan spire eller uvelkomne plantesygdomme. Dette er en gratis service. Den kommunale gødning er ofte meget næringsrig, og derfor skal den udbringes varsomt i mindre mængder end din egen kompost. Du kan få oplyst næringsindholdet ved at spørge efter dokumentation. Dokumentation kan også ofte findes på genbrugspladsens hjemmeside.
Industrielt fremstillet organisk gødning
Organisk gødning kan også købes i sække i byggemarkeder og havecentre. Du kan både købe komposteret kogødning, kompost og organisk gødning i pilleform og i flydende form.
Den industrielt fremstillede organiske gødning kan bruges direkte i haven på næsten samme måde som kunstgødning. Den organiske gødning i pilleform skal dog helst blandes ned i jorden, fx med en kultivator eller en lille rive, for nemmere at blive omsat. Er dette ikke muligt, kan der eventuelt eftervandes.
Flydende organisk gødning opløses i vand og vandes ud med en vandkande. Den er særligt velegnet at bruge til krukker, i drivhuset og til planter, som har et akut behov for næringsstoffer.
Fordele ved organisk gødning
- Organisk gødning omsættes langsomt og kan derfor optages af planterne over en lang periode. Derfor kan du nøjes med at give haven gødning 1 gang årligt - om foråret.
- Organisk gødning forbedrer jorden og dens liv af mikroorganismer og regnorme m.m.
- Organisk gødning er svær at overdosere og kan derfor ikke skade miljøet.
- Du kan lave organisk gødning ganske gratis i din have i form af kompost.
- Dyregødning kan ofte fås gratis hos landmænd eller på rideskoler.
- Dyregødning skader ikke planterne, hvis den har ligget mindst 3 måneder, før den bringes ud.
Ulemper ved organisk gødning
- Organisk gødning af dyregødning er besværlig at opbevare.
- Dyregødning kan lugte.
- Industrielt fremstillet gødning er dyrere end kunstgødning.
- Industrielt fremstillet organisk gødning er ikke så miljøvenlig som dyregødning og kompost, da der bruges energi til produktionsprocessen.
Hvor meget gødning kræver de forskellige planter?
Planter har ikke brug for lige meget gødning. Ofte kan man - blot ved at se på planten - regne ud, om den har brug for ekstra meget næring. Planter, der vokser hurtigt, sætter mange skud, blade, blomster og bær, har som regel brug for ekstra meget gødning. Planter i god vækst der udvikler store bladmængder, har brug for ekstra energi og behøver derfor ekstra gødning.
Det gælder fx:
- Store køkkenurter, der skal vokse hurtigt.
- Bærbuske og tomatplanter, der sætter mange frugter på en sæson.
- Sommerblomster, der blomstrer hele sommeren.
- Roser, der blomstrer flere gange.
- Græsplæner, som klippes.
Solbær har brug for gødning for at give mange store, søde bær. Arkivfoto.
Køkkenhaven og bærbuske
Køkkenhaven har som regel brug for ekstra gødning, hvis afgrøderne skal vokse sig store og saftige i løbet af sommeren.
Når afgrøder vokser, optager de næringsstoffer, og når du senere høster dem, fjerner du hvert år næringsstoffer fra jorden.
Hvis du ikke tilfører gødning, vil jorden efterhånden blive udpint, og grøntsagerne vil gro dårligt.
Afgrøderne i køkkenhaven har dog ikke brug for lige meget gødning. Store afgrøder som fx græskar, majs, squash og selleri og tomatplanter, der sætter mange tomater, har brug for mest gødning.
Bærbuske som solbær og ribs har også brug for ekstra gødning, hvis du gerne vil have mange frugter. Jordbær skal dog ikke gødes for meget og især ikke med kvælstof, da det vil give mange grønne blade, men få bær.
Læs mere om, hvordan du kan gøde køkkenhaven med organisk gødning, på Havenyt.dk.
Sommerblomster
Sommerblomster i bede og krukker har brug for næring gennem hele sæsonen, fordi de producerer blomster kontinuerligt . Så hvis du gerne vil have mange blomster og lang blomstringstid, er det en god idé at give sommerblomsterne gødning flere gange i sæsonen.
Hvis du bruger pottemuld i krukkerne med sommerblomster, er der som regel gødning nok i mulden til de første uger. Derefter kan du vande med flydende gødning.
Du kan også grave langtidsvirkende gødningspiller ned i jorden i krukkerne. De doserer selv gødningen over lang tid. Du kan også med stor fordel anvende kompost i dine krukker som jordforbedring og næringstilførsel.
I bedene kan du grundgødske med kunstgødning eller organisk gødning først på sæsonen, og derefter kan du supplere med flydende gødning flere gange i løbet af sommeren. Du behøver ikke at holde op med at gøde i august, da sommerblomsterne under alle omstændigheder dør, når frosten kommer.
Husk også at nippe de visne blomster af, da det stimulerer planten til at sætte nye blomster.
Roser
Roser har brug for meget næring. Det gælder især roser, som beskæres hårdt, og som blomstrer flere gange i løbet af sommeren og efteråret (remonterende roser).
De har brug for at få gødning flere gange i løbet af sæsonen. Du kan fx grundgødske med organisk gødning eller kunstgødning i det tidlige forår og derefter supplere med små portioner kunstgødning cirka en gang om måneden frem til 1. august.
Vildroser og roser, der kun blomstrer én gang i løbet af en sæson, har knap så stort et behov for gødning, da de kun blomstrer en gang i løbet af sommeren og ikke behøver at blive beskåret særlig hårdt. Men hvis de mangler næring og vand er de mere udsatte for svampesygdomme.
Roser har brug for meget næring, og skal gødes gennem hele sommeren. Arkivfoto.
Dyregødning som fx hønsegødning er også rigtig godt til de sultne roser, ligesom det er godt at give jorden under roserne et lag kompost. Det forbedrer jorden og beskytter desuden planten lidt mod frost.
Suppler evt. med grangrene først på vinteren, hvis der er tale om en sart og kuldskær rose.
Hvis roserne får tilstrækkeligt med både vand og gødning, er de mindre modtagelige for svampesygdomme og skadedyr.
Græsplænen
Der fjernes mange næringsstoffer fra græsplænen, hvis du slår den 1 gang om ugen og derefter river det afklippede græs sammen. Derfor har græsplæner brug for ekstra gødning. Der findes både kunstgødning og organisk gødning specielt til græsplæner.
Gød græsplænen i tørt vejr, da gødningen da bedst kommer ned mellem græsstråene og ikke bliver hængende i de våde strå. Allerbedst er det at vande, lige før det bliver regnvejr, så regnen trækker gødningen ned i jorden.
Du kan anvende en ren kvælstofgødning (N) i form af Urea, som egentlig er et salt og derved hurtigt opløselit. På den får måde vil du få en mere hurtigtvoksende og saftiggrøn græsplæne. Drys det ud, når der er udsigt til regn.
Græsplænen har brug for mindre gødning, hvis du lader det afklippede græs blive liggende på plænen, så næringsstoffer kan vende tilbage til jorden, når græsset nedbrydes.
Det er dog vigtigt, at det afklippede græs bliver fordelt jævnt og tyndt ud over plænen, så det ikke skygger, ellers kan der nemlig komme kedelige, gule pletter i plænen.
Nogle græsslåmaskiner klipper græsset i småstykker (multiklip), så det afklippede græs forsvinder ned i græsplænen, og det visne græs ikke skæmmer plænen.
Planter, der kræver lidt næring
Nogle planter og bede i haven behøver ikke nødvendigvis at få gødning hvert år. Det gælder fx
- Krydderurter
- Staudebede
- Træer og buske
Du kan nedsætte behovet for gødning i disse bede yderligere, hvis du lader visne blade og andre døde plantedele blive liggende, så næringsstofferne vender tilbage til jorden, når plantedelene bliver nedbrudt. Jorddækket vil samtidig forbedre jorden og holde på fugtigheden.
Hvis du bruger pottemuld i krukkerne med sommerblomster, er der som regel gødning nok i mulden til de første uger. Arkivfoto.
Hvis du synes, at det ser for uordentligt ud, kan du i stedet samle haveaffaldet i en kompostbunke eller -beholder og først lægge det tilbage i bedene, når det er blevet nedbrudt til fin, sortbrun kompost.
Bedene med flerårige blomster (stauder) kan du evt. give lidt gødning om foråret, men pas på med mængden. Hvis du giver for meget, risikerer du, at planterne bliver høje og ranglede, så de vælter, når det regner.
Buske og træer kan have godt af lidt gødning de første år, efter at de er plantet. Ellers klarer de sig normalt fint uden gødning.
Jordens betydning for havens gødningsbehov
Hvor meget gødning haven skal have, og hvor ofte den skal gødes, afhænger også meget af, hvilken jord der er i haven. Tung lerjord er fx bedre til at holde på næringsstofferne end let sandjord.
Ved at indsende en jordprøve fra haven til et laboratorium kan du få at vide præcis, hvordan jordens sammensætning er i din have, og hvilke næringsstoffer der er brug for. Det er bedst at tage 10 til 15 jordprøver, jævnt fordelt fra den del af haven, som du gerne vil have undersøgt.
Hver jordprøve tages på følgende måde:
- Skær et snit lodret ned i jorden med en spade til ca. 20-25 centimeters dybde.
- Læg jorden foran spaden til side.
- Af den glatte lodrette flade, der er bag ved spadens blad, skærer du en smal skive jord af.
- Af jordskiven skærer du derefter en smal strimmel jord, så du får jord med fra hele muldlagets tykkelse.
- Jordstrimlerne lægges ned i en spand og blandes grundigt med tilsvarende prøver taget 10-15 andre steder i haven.
- Tag derefter ca. 500 gram fra til analyse og læg prøven i en plastikpose.
- Jordprøven kan tages i haven i perioden fra oktober til maj måned på et tidspunkt, hvor du ikke lige har spredt gødning ud.
- Jordprøven lægges i en plastpose og sendes til et laboratorie i en kraftig prøvekuvert. En standardanalyse på et laboratorium koster mellem 550 kr. - 1.100 kr. inkl. moms (2015).
Du kan også i nogle havecentre eller byggemarkeder købe et jordanalysesæt, og forsøge at teste din jord selv.
Læs mere om jordanalyse på Haveselskabets hjemmeside.
Podcast: Mig og min have
Episode 5: Jord i haven
At vælge det rigtige jord til vores planter kræver en forståelse for hvordan vi plejer jorden kontinuerligt og med respekt. Ingen planter overlever uden næring og vand - og andre komponenter som kompost, jordtyper, mikroliv, lys og blæst.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
