Køkkenhaven måned for måned

Køkkenhaven kan forsyne dig med hjemmedyrkede grøntsager og urter året rundt. Men den kræver pleje og pasning af både jord og planter samt planlægning og klargøring, så du kan få succes med køkkenhaven. 

Der er noget at lave i køkkenhaven hver måned. 

I vintermånederne sker der ikke så meget i køkkenhaven. Brug eventuelt månederne til at planlægge, hvad der skal stå af grøntsager og urter i køkkenhaven over sommeren.

Søg inspiration i sæsonens frøkataloger og find ud af, hvad der skal bestilles hjem af frø, knolde og løg.

Det er en god idé at lave en plan over køkkenhaven og som minimum inddele den i fire felter, men gerne fem eller flere. Ligesom landmænd skifter afgrøder på markerne, er sædskifte også nødvendigt i køkkenhaven. Du kan dele dine afgrøder ind på mange måder, men en nem og overskuelig metode er at sætte de forskellige plantefamilier sammen, fordi deres vækstkrav i forhold til gødning og pleje er nogenlunde ens. 

Grøntsager må ikke dyrkes samme sted år efter år, da jorden på den måde bliver træt og udpint. Desuden forøges risikoen for plantesygdomme, hvis samme grøntsag, eller grøntsager inden for samme familie, dyrkes samme sted mange år i træk.

Noter hvor dine grøntsager voksede i indeværende år, så du kan justere din køkkenhaveplan for den kommende sæson. Deler du din køkkenhave op i fire eller fem grupper af planter, kan du fx gøre det på følgende måde:

• Korsblomstfamilien: Radise, ruccula, grønkål, hvidkål, broccoli samt andre kålsorter.
• Løgfamilien: Porrer, purløg, forårsløg, hvidløg samt andre sorter af spiseløg.
• Skærmplantefamilien: Gulerødder, persille, dild, selleri, pastinak og persillerod.
• Natskyggefamilien: Kartofler, chili og tomat. 
• Ærteblomstfamilien: Ærter, linser, kikærter, bønner og hestebønner.

Dette er kun nogle af de arter og sorter inden for hver plantefamilie som du kan så og plante i køkkenhaven. Hertil kan du supplere med grøntsager som fx salat (Kurveblomstfamilien) samt rødbede og spinat (Amarantfamilen).

Du kan også planlægge at så sommerblomster som morgenfrue eller tagetes (der renser jorden) i køkkenhaven og dermed give den en større prydværdi. 

På den måde laver du fire grundbede, som du kan cirkulere imellem og tage udgangspunkt i. Det gør du ved at gruppe 1 får pladsen, hvor gruppe 2 stod sidst, gruppe 2 får gruppe 3’s plads og så videre.

Høst: Jordskokker, rosenkål, vinterporrer, bladbeder.

Varmekrævende grøntsager som kål, bønner, ærter, artiskok og squash kan udplantes på varme og helst overskyede dage. Salat og radisser kan med stor fordel sås under plastikbuer (minidrivhus) eller i misbænke.

Du øger bønner og ærters spiringsevne, hvis du lægger dem i blød i en skål vand en times tid før såning.

Er kartoflerne endnu ikke kommet i jorden, er det nu, det skal gøres.

Vent med at så bønner til varmen har bidt sig fast. Temperaturen skal være mindst 8-10 grader døgnet rundt, hvis du skal have mest muligt ud af din høst.

Udtynding i rækkerne: Rækkerne med gulerødder, rødbeder og salat udtyndes, når de første egentlige blade er synlige.

Høst: Radisser, rabarber, spinat og asparges.

Det er ikke for sent at starte køkkenhaven nu. Men vækstsæsonen bliver noget kortere med tilsvarende mindre høst. Gå efter sommersorter som fx sommerkål, sommerporrer og tidlige kartofler.

En sen anlagt køkkenhave kræver mere vanding og større forberedelse. Jorden skal være luget fri for ukrudt, hvis de nye afgrøder skal have en chance for ikke at blive udkonkurreret af både fler- og etårigt ukrudt.

Udplantning foretages bedst på kølige gråvejrsdage, allerhelst med udsigt til regn.

Gødskning: Giv jorden endnu en omgang gødning, og gerne en med et højt indhold af kvælstof.

Dæk eventuelt kål, gulerødder og porrer med insektnet. Det minimerer risikoen for, at skadedyr ødelægger høsten.

Gødskning: En del af vintergrøntsagerne kræver meget næringsrig jord, for at de kan udvikle en ordentlig størrelse – fx kål, selleri og porrer. Følges grundgødningen op med langtidsvirkende gødning nu, kommer grøntsagerne med garanti ikke til at mangle næring. Vær påpasselig med at overgøde. Især i ældre haver er jorden næringsrig, og du kan risikere, at overgødningen giver skadelige virkninger på dine afgrøder.

Vanding: De fleste somre vil det være nødvendigt at vande. Det er bedre at gennemvæde jorden ind imellem end at sjatvande tit og ofte.

Høst: Spiseløg.

Såning: Så et par rækker gulerødder i slutningen af måneden. Det giver små, spæde og friske gulerødder i midten af november. Salat, spinat, kørvel og rødbeder kan også stadig sås.

Kartofler: Hold øje med kartoffelskimmel. Det opstår på fugtige og vindstille dage, og kan sprede sig hurtigt. Første symptomer er brunlige pletter på blade. Pletterne bliver hurtigt sorte og breder sig til hele bladsæt, der bliver slappe. Til sidst breder skimlen sig til plantens stængler. Hvis du opdager kartoffelskimmel, skal du klippe hele planten af ved jordoverfladen og fjerne den helt. Lad være med at smide planten på kompostbunken, da svampespore godt kan leve videre her. Når du at fjerne angrebne plantedele inden det har bredt sig ned til selve kartoflerne, kan de blot blive liggende i jorden, og høstes efterhånden som de skal bruges.

De fleste grøntsager har bedst af at blive opbevaret mørkt, køligt og ikke for tørt, især kartofler. Undtagen løg. De skal opbevares tørt og køligt. Høstede løg kan godt tåle frost, men bør tø langsomt op inden tilberedning. Sørg for at tørre løgene, før de lægges til langtidsopbevaring. Tørring foregår bedst ved at lægge løgene i rene polystyrenkasser og stille dem et tørt og solrigt sted. Tørringen skal helst foregå så hurtigt som muligt, og løgene må gerne nå en temperatur helt op på 40 grader. Når de er tørre, skal de opbevares køligt, frostfrit og tørt, men så kan de til gengæld holde sig helt til foråret.

De grøntsager, der opbevares vinteren over frostfrit og i mørke, skal tilses for gnavere, råd og svamp med jævne mellemrum.