Det er ikke til at se, at det nuværende orangeri tidligere har været en garage
Henriette Kinnunen og hendes mand flyttede ind i et hus med garage, men de kunne ikke komme til den med bilen.
– Huset er fra 1918, og siden garagen blev bygget, er der blevet bygget både en jernbane og en viadukt, så garagen er umulig at tilgå med bil. Derfor trængte den gamle bygning virkelig til et nyt formål, fortæller Henriette.
Små træer og masser af planter i rummet forbinder den tidligere garage med haven udenfor.
Værksted…kontor… – nej orangeri i garagen
Parret gjorde sig mange overvejelser om, hvad garagen skulle bruges til. Både værksted og kontor var på tegnebrættet, men de landede et helt andet sted.
– Rummet har vist sig at være helt fantastisk rart at være i, og da her faktisk er varmt fra marts til oktober, fik vi idéen med at indrette det som et slags orangeri. Jeg synes, at det havde atmosfæren til det, siger Henriette.
Garagen vender ud mod baghaven, og grillen står lige udenfor.
– Med indretningen til orangeri får vi forlænget sommeren, for uanset om det er tidligt på foråret eller sent på efteråret, så har vi mulighed for at nyde naturen herfra. Det er lidt som at være udenfor i haven, selvom vi alligevel er indenfor, fortæller ejeren.
Når man træder ind i den tidligere garage, kan man bl.a. se en håndskåret dør fra Bali, som der ikke var plads til inde i huset. Sidebordet stammer også fra Bali.
Orangeriet er ikke renoveret
Orangeriet er ikke renoveret, men bærer stadig præg af at være en gammel garage.
– I de otte år vi har boet her, har vi ikke sat det i stand, og det er en del af rummets charme. Her er puds på gulvet, og malingen skaller, hvilket er helt okay. Det er en del af rummets charme.
– Det er her, vi holder pause, og så er det ligegyldigt, om der er sand på gulvet, og om væggen drysser. Faktisk er det vigtigt, at det er en kontrast til det, som vores hus og have kan tilbyde. Det er et sted midtimellem, som kan give os et frikvarter fra alle mulige andre gøremål, siger Henriette.
Et særligt rum giver særlige samtaler
Henriette har indrettet rummet med ting fundet på storskrald, på loppemarked eller billigt på DBA.
– Hvis vi vil bruge det på en anden måde, er det nemt at skifte møblerne ud. Det giver stor frihed til forandring, at tingene ikke har kostet noget, siger hun.
Den gamle garage bruges sjældent som arbejdsrum, og det er helt bevidst.
– Når man sidder herude og kan høre fuglene fløjte og vinden rasle i buskene, er der meget, som bliver uvedkommende at snakke om. Her er ingen musik, tv eller computer, her er man bare til stede. Jeg har lagt mærke til, at de samtaler, jeg fører med venner og veninder, bliver anderledes, når vi sidder i garagen, siger Henriette, som oplever, at rummet danner en god kontrast til hendes arbejdsliv.
– Mit arbejdsliv er i den meget viden- og analysefaglige ende af skalaen, men jeg føler, at orangeriet favner en side af mig. Herude er man i tæt kontakt til naturen. Det er som en oase og er absolut mit yndlingsrum, siger garageejeren.
