Opholdsrummet er der kurvemøbler fra Plantorama og lamper fra Ikea med diodelyskæder, der sammen med stearinlys oplyser rummet. Op ad den hvidkalkede endevæg vokser figen og vin.
Hvem: Mette Kierulff, mindfulnessinstruktør, yogalærer m.m.
Hvad: Hjemmebygget kombineret drivhus og orangeri på cirka 18 m2.
Hvor: Have på 1.200 m2 ved nedlagt husmandsbrug i landsbyen Maarum i Nordsjælland.
Et færdigkøbt drivhus var ikke til overvejelse. Vi ville gerne have noget i gammel stil, som passede til vores hus fra 1922. Det fascinerede mig især med et drivhus, som lå delvist under jordniveau tre-fire trin nede. Det giver højere til loftet, mere lys og en naturlig kølighed på varme dage, hvor et drivhus ellers godt kan blive hedt, fortæller Mette Kierulff.
Hun og kæresten, som er håndværker, havde en idé om at bygge af lutter genbrugsmaterialer. Det viste sig dog at være for stort et projekt for dem. I stedet valgte de en mellemløsning, hvor noget er genbrug og noget nyt.
Orangeriet med bærende gavl af genbrugsmursten er på 18 m2. De gamle staldvinduer fra en nabogård er renoveret af en smed og har fået nye ruder og er malet sorte. På pladsen foran er der lagt brugte brosten.
Byggeprocessen gik let og smertefrit, og både Mette kæreste og hendes eksmand, som er murer, deltog i byggeriet.
– De er et godt makkerpar og har tilsammen gennem de seneste 10 år fikset stort set hele matriklen, tilføjer hun, der har boet på det nedlagte husmandsbrug i 25 år.
Orangeriet, som er isoleret under gulvet og i siderne, er delt op med en tredjedel til drivhus med teglsten på gulvet og to tredjedele til opholdsrum med gulv af lærketræ. Drivhuset er bygget efter de samme grundprincipper som andre huse. For eksempel er der støbt fundament og gulv med armering og isolering. I gulvet er der lavet drænhuller, så overskudsvand fra vandingen kan sive ud. Under trægulvet findes et isoleret rum til frostfri opbevaring af blandt andet kartofler, æbler og georginer.
– Min eksmand havde købt et parti brugte mursten fra en nedrivning, så det hele ikke skulle se for nyt ud. Afrensning kan være krævende, men heldigvis var de nogenlunde til at gå til, da fundamentet var støbt. I den bærende mur mod syd indmurede han et par gamle staldvinduer, vi havde fået fra en gård her på vejen. Den lokale smed ordnede først jernsprosserne, før vi malede vinduer sorte og kittede glas i, som vi havde fået tilpasset af glarmesteren. I resten af bygningen har vinduerne trærammer, som vi også har købt af den lokale glarmester. De er med 3-millimeter enkeltlagsglas, og vi overvejer at få forsatsvinduer til dem, fortæller Mette.
Tagvinduerne er monteret med 4-millimeter sikkerhedsglas. Det betyder, at glasset ikke falder ned i store farlige stykker, hvis uheldet er ude. Den type glas er dobbelt så dyrt, men det er dumt at spare her, mener ejeren.
Lecablokke findes som kummer i støttemuren mellem opholdsrummet og nedgangen til drivhuset. På gulvet ligger planker af lærketræ, som er behandlet flere gange med linolie. I vintønden opsamles regnvand fra taget til vanding.
Drivhus giver bedre høst
I drivhusdelen dyrker familien tomater, peberfrugter, chili, meloner, artiskok, vindruer, fersken og figen.
Orangeriet bruges til at dyrke frugt og grønt om sommeren samt til ophold for at undgå duggen. Men her bliver ofte for varmt om sommeren, og derfor kommer orangeriet først og fremmest til sin ret i de tidlige forårsmåneder, og når det bliver køligt hen ad efteråret. Familien har også indviet stedet til julehygge med gløgg og stearinlys med en varmelampe til at fjerne den værste kulde.
Mette har også besluttet at bruge drivhuset om vinteren.
– Mange af grøntsagerne kan sagtens dyrkes ude om sommeren. Men i drivhusets varme miljø bliver høsten bedre og større, uden at ukrudt og skadedyr truer. Desuden giver drivhusets ekstra varme mere smag, og man kan starte sæsonen tidligere.
