Fra parcelhus til proprietærgård med 31 værelser

Josefine og Michael Gørup Jacobsen. De har sammen firmaet Shopfitters, der bygger tøjbutikker og messestande i ind- og udland.

Hovedbygningen er på 802 m2 – foreløbig bor parret kun på de 270 m2 i stueetagen. Grunden er på 5 hektar. Oprindelig hørte der 131 hektar til, men de ejes og dyrkes nu af ejeren på nabogodset Bjørnholm.

Proprietærgården Obdrupgård ved Trustrup mellem Grenaa og Aarhus. En proprietærgård er en stor landejendom, som dog ikke er stor nok til at blive kaldt en herregård. Ejeren af gården, proprietæren, er ikke adelig, men dog finere end en bondemand, fx deltog proprietæren normalt ikke i det fysiske arbejde på gården – det var der masser af folk til. Betegnelsen proprietær bruges sjældent i dag.

Ude fra hovedvejen mellem Aarhus og Grenaa får vi et glimt af den, inden vi drejer op ad alléen, der fører op til gården med den store hovedbygning. 

Vi er ankommet til Obdrupgård, og trods hovedbygningens herskabelige arkitektur bliver vi ikke just standsmæssigt modtaget. Hoveddøren mangler, og i stedet er der sat en krydsfinerplade for. Våbenskjoldet hænger dog stadig fint over døråbningen, mens totallet på muren i skiltet 1925, der angiver byggeåret, er væk, så der nu kun står 19 5.

Vi finder den midlertidige indgang, og fruen og herren på gården, Josefine og Michael Gørup Jacobsen, henholdsvis 27 og 34 år, kommer ud. 

For godt et år siden sprang de ud i deres livs boligkøb, da de for 2,9 millioner kr. overtog den noget forsømte hovedbygning plus tilhørende stald og udhuse samt 5,5 hektar – 55.000 m2 – jord og have omkring.

For tre millioner bolig i Norddjurs

2,9 millioner kr. kan man ikke engang købe en treværelses lejlighed til på Østerbro i København, men vi er i et af Danmarks såkaldte yderområder – Norddjurs Kommune – hvor kvadratmeterpriserne ligger på et helt andet niveau. Alligevel kan 800 m2 noget forsømt bolig lyde som en stor mundfuld.

Var det et impulskøb?

Josefine trækker lidt på skulderen og kigger på sin mand, og så siger hun stille og roligt:

– Ja, det var det nok.

Det var Josefine, der først fik idéen med at kigge nærmere på stedet, da hun så salgsannoncen. Men Michael mente, at det var spild af tid at tage ud og se på en bolig, de alligevel ikke ville købe. De var netop blevet færdige med at istandsætte et parcelhus i den nærliggende by Ugelbølle, hvor de kun havde boet i halvandet år. Han blev dog ret hurtigt mere tændt på idéen om at have både bolig og arbejdsplads på ét sted. Og i dag er det ham, som er den mest optimistiske af de to, når de skal beskrive deres planer med stedet:

– Vi har lagt en plan for renoveringen de næste omkring fire-fem år, og den er jeg ret sikker på nok skal holde. Måske bliver vi endda færdige med det hele før, hvis der ikke lige kommer en finanskrise i vejen. Vi regner med, at når alt er færdigt, har vi brugt mellem 4,5 og 5 millioner kr. på ejendommen, siger Michael, inden vi starter en rundtur i parrets rummelige bolig, der tæller 11 værelser i underetagen, 7 værelser i stueetagen og 13 på 1. sal. Indtil videre bor parret kun i stueetagen, som næsten er færdigrenoveret.

Ejendomsmægler fik 240 henvendelser

Selvom den ligger i et af Danmarks yderområde, var der stor interesse for ejendommen, da den blev sat til salg i starten af 2017. På EDC’s hjemmeside var den med 29.000 visninger hurtigt den mest sete, og på fire dage modtog mægleren over 240 henvendelser fra folk, der var interesseret i at få fremvist ejendommen. Alle fik dog ikke adgang til stedet. 

– Vi skulle beskrive, hvilke planer vi havde med stedet, og her var vi så blandt de syv interesserede, som blev valgt ud til en fremvisning, fortæller Josefine og Michael samstemmende.

Michael kunne ikke deltage i den første fremvisning pga. arbejde i Sverige, så det var Josefine og hendes forældre, der fik det første kig. I første omgang fik de nej fra banken, hvorfor de valgte at trække sig fra at give et bud. Ejeren havde dog tilsyneladende så meget sympati for parret og deres planer, at de fik en ny chance. Der blev så holdt nye møder med banken og udarbejdet et overslagsbudget for renoveringen, og den 11. maj 2017 skrev parret under på en købsaftale. 

Sælgeren var ejeren af godset Bjørnholm, og han er i dag en af Josefine og Michaels nærmeste naboer. Han havde købt hele gården med jord til af den tidligere ejer, en 87-årig mand, hvis forældre købte gården i 1930 af familien von Holck, hvis våbenskjold stadig hænger på hovedbygningen.

Firma og bolig under samme tag

Josefine og Michael har i dag både bolig og arbejdsplads på Obdrupgård. Fra en nyindkøbt skurvogn styres deres firma, Shopfitters, og når kontoret her lukker, fortsætter arbejdsdagen i privaten enten i selve hovedbygningen eller i haven udenom.

– Vi er begge sådan nogle typer, der arbejder med noget hele tiden. Er du ikke det, vil vi ikke anbefale nogen at købe sådan et sted og kaste sig ud i så stort et arbejde, siger Michael.

Nærmest fuldtidsarbejde at fikse gården

Og arbejde må man sige, at der har været. Omkring overtagelsen rev parret næsten to måneder ud af kalenderen, hvor de arbejdede i huset fra tidlig morgen til sen aften, mens firmaet blev passet sideløbende.

– Men nu, hvor vi har fået en base at bo i og udvider meget i firmaet, så er renoveringen sat i anden række. Vi laver dog noget på huset alle de dage, aftener og weekender, hvor vi har mulighed for det. Som selvstændige kan vi jo selv lidt styre vores arbejdstider – vi er ikke bundet af et 8 til16- job, fortæller Josefine. 

Bortset fra det arbejde, som kræver autoriserede håndværkere, udfører parret selv alt arbejde med ombygningen.

Josefines forældre er også meget med i projektet. Hendes far er i dag ansat på firmaets værksted, så han har sin daglige gang på gården.

– Han er noget af en tusindkunstner, ved rigtig meget om mange ting, og både han og min svigermor er en stor del af det her. Min mor derimod græd i telefonen, da vi fortalte hende, at vi ville købe gården. Hun sendte op til flere alternative opstillinger på boliger, som hun syntes, at vi skulle kigge på i stedet for, mindes Michael med et smil.

Han har håndværksmæssig kunnen med i bagagen og kan overskue de større projekter, men det er næsten altid Josefine, som i øvrigt er uddannet frisør, der får idéer og bruger meget tid på at udtænke de rigtige løsninger.

– Ja, jeg er ret kreativ, men må nok sige, at det her projekt er stukket helt af og kræver mere af mig, end jeg før har prøvet, siger Josefine.

Blandt de idéer, som hun skulle bruge nogen tid på at få igennem, var at male det hvide Ikea-køkken blåt. Også vægfarverne i stuerne er hendes værk. Her ville Michael male alt hvidt.

– Men nu kan jeg godt se, at det var bedre at bruge farver, konstaterer han og lægger ikke skjul på, at han er ret imponeret af sin hustrus evner:

– Hun er også god til at mure, tilføjer han og hentyder til de fritlagte mure i køkkenet og en af stuerne. 

Josefine har altid drømt om at bo med såkaldte newyorkervægge – dvs. rå mur. Derfor kastede hun sig med assistance fra familie og veninder ud i først at banke puds af på vægge i køkken-alrummet og en af stuerne og dernæst lappe hullerne i muren, så det lignede den gamle fuge.

Hele ombygningsprojektet blev i løbet af vinteren til en større sag på de sociale medier. På Instagram har Josefine i dag over 14.000 følgere, som følger projektet. Og på bloggen herregaardsdroemmen.dk går hun mere i dybden omkring det praktiske og giver inspiration videre til læserne.

– Det startede med, at jeg ville skrive om projektet, så Michaels familie i Norge kunne følge det, men nu bruger jeg rigtig meget tid på det, siger Josefine.

Gennem de flotte palævinduer i de nyrenoverede stuer har vi udsigt til haven, som er noget helt andet end den parcelhushave, som parret kom fra. Plænen står flot og nyklippet, og de kæmpestore bøgetræer er et imponerende skue. Men sådan så det langtfra ud, da Josefine og Michael flyttede ind. Græsset var 50-70 cm højt, så det var en hård opgave at få det slået ned og revet sammen. Græsplænen tager stadig tid, også selvom de har en havetraktor til at slå den med.

– Vi bruger mindst seks timer om ugen på at slå græs, så nu har vi bestilt to store robotplæneklippere til at klare arbejdet, siger Josefine.

Haven får ekstra meget opmærksomhed lige nu, for der er sendt bryllupsinvitationer ud. Ganske vist er de blevet gift én gang, men de vil gerne gennemføre en ekstra ceremoni, når de nu har fået omgivelserne til det. Så den 8. september bliver Josefine og Michael viet for anden gang under kæmpebøgen i haven.