Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund

Når man lukker øjnene og forestiller sig, hvordan Arne Jacobsen indrettede sit hjem inde bag murene på den hvide funkisvilla i Charlottenlund, får man automatisk billeder af Svanen, Ægget, Vola-armaturer og 7’er-stole på nethinden. De ville passe så godt ind i de moderne rammer.

Men Arne Jacobsen tegnede faktisk først skitserne til de ikoniske designobjekter 20 år efter, at han byggede huset på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund til sig selv og sin familie. Og med det in mente bliver det pludselig ekstra tydeligt, hvorfor den kridhvide funkisvilla blev betragtet som datidens mest moderne hus i Danmark.

Realdania By & Byg ejer flere af de danske arkitekters egne huse, bl.a. Edvard Heibergs eget hus, som var den første funkisvilla i Danmark, J.F. Willumsens ateliervilla, Arne Jacobsens eget hus på Strandvejen og Knud Friis’ eget hus i Brabrand.

Med jævne mellemrum er der rundvisninger i disse huse og mange andre unikke ejendomme via Realdania By & Byg Klubben

Arne Jacobsens hus med international inspiration

Huset er Arne Jacobsens første eksempel på en bebyggelse med inspiration fra den internationale funktionalisme, og udadtil emmede det af en næsten barnlig begejstring for fremtiden. Men inde bag den skarpskårne bygningskrop, de flade tage og hvidmalede betonmure dyrkede Jacobsen en noget mere konventionel boligkultur.

Radiatorer og dørhåndtag signalerede rigdom

I modsætning til andre af tidens fremsynede arkitekter, fx Edvard Heiberg og Poul Henningsen, som forsøgte at omstrukturere rummene og angribe det at være familie på en anden måde, var Arne Jacobsen lidt mere højborgerlig i sin tilgang til livet. Han lagde heller ikke skjul på, at det var et dyrt hus.

Eksempelvis skulle de synlige støbejernsradiatorer signalere, at der var centralvarme, og at komforten var langt højere end i huse med kakkel- eller koksovne. Og i entreen er døren ind til køkkenet udstyret med et meget dyrt og moderne funkishåndtag i bakelit og rustfrit stål, hvorimod håndtaget på indersiden, hvor kun stuepigen og hustruen kom, blot er et billigt knebelgreb.

Høj terrasse var usædvanlig

Selvom huset rummer aspekter fra den borgerlige villa, peger det også fremad mod nye tider. Ventilationsanlæggene under vindueskarmene, de særlige messingbakker til urtepotter, stålbordpladerne i køkkenet og den skibsagtige jerntrappe til tagterrassen er klare moderne elementer.

Og så er tagterrassen usædvanlig. Hvis man sætter sig op på sådan en tagterrasse i et nybyggerkvarter, udstiller man virkelig sig selv. Rent socialt har det været helt uhørt for nogle. Balkoner og altaner er oprindeligt tænkt som dekorative elementer, så der er meget socialhistorie at dykke ned i.