Herregårdsdrømme: Livsmålet er at se det hele færdigrenoveret

En proprietærgård som Obdrupgård er en stor landejendom, som ikke er stor nok til at blive kaldt for en herregård. Siden overtagelsen af Obdrupgård i 2017 er der kommet nyt tag og nye kviste, som i dag pynter på facaden.

I 2019 fortalte vi om Josefine og Michael Gørup Jacobsen, der så en salgsannonce på en forsømt herregårdslignende ejendom sat til 2,9 millioner kroner og handlede på ønsket om at kunne arbejde og bo samme sted i fremtiden.

Ønsket må i den grad siges at være blevet opfyldt. Ikke alene har Josefine droppet sit job som frisør for at gå fuldtid ind i parrets firma Shopfitters, og samarbejdet fortsætter mange gange efter fyraften, hvor der så er tid til at arbejde lidt på den konstante renovering af den tidligere proprietærgård Obdrupgård, der ligger på Djursland.

LÆS OGSÅ: Fra parcelhus til proprietærgård med 31 værelser

Josefine og Michael Gørup Jacobsen kan med egne ord træffe en beslutning på fem sekunder. Det er måske ikke altid den rigtige, men de ser sig ikke tilbage, men kun fremad. De mener selv, at de som par kan overskue så stort et projekt, som en renovering af en stor gård er, fordi de begge trækker læsset.

Heldigvis har de seneste fem år vist, at ægteparret arbejder virkelig godt sammen, og det endda selvom de sidste år blev forældre til lille Niels og derfor har fået endnu mere at se til. Trods sønnens ankomst har det sidste år dog på mange måder på godt jysk været lidt træls. Der er nemlig luftet planer om at opføre en park med vindmøller og solceller i noget, der minder om Obdrupgårds baghave.

– Vi vidste godt, at stedet her ikke ville være en oplagt mulighed for at forrente vores penge, men med en potentiel vindmøllepark tæt på bliver stedet svært at sælge igen, siger Michael.

Ikke at han eller hustruen har planer om at sælge, men de er stadig afhængige af, at Obdrupgård er noget værd, og at huset er til at holde ud at bo i.

– Sådan nogle vindmøller støjer, og når vingerne snurrer rundt i aftensolen og kaster skygger ind i blandt andet vores køkken, vil det komme til at ligne et diskotek. Det er totalt ufedt. Derfor har vi det sidste år holdt igen med projekter for at se, om vindmølleparken blev til noget eller ej, men vi har samtidig fundet ud af, at beslutningen kan være 10 år undervejs, og vi er derfor kommet frem til, at vi kører videre med vores planer og investeringer. Vi gider ikke bruge hele vores ungdom på at gå og bekymre os over noget, der måske aldrig bliver, fortæller Josefine.

LÆS OGSÅ: Indretning af boligen

B & B-planer blev droppet

Da Josefine og Michael købte Obdrupgård for fem år siden, var en af de helt store planer at renovere underetagen på en måde, så det blev muligt at drive bed and breakfast og derigennem supplere indkomsten. Men kort efter købet kom der ekstra gang i parrets fælles firma Shopfitters, hvor de bygger tøjbutikker rundt om i Skandinavien og Frankrig.

Med en potentiel vindmøllepark tæt på bliver stedet svært at sælge igen.
Michael Gørup Jacobsen, ejer af Obdrupgård

Det betød flere ansatte, der havde og har deres daglige gang på Obdrupgård, hvor firmaets værksted og lager også ligger.

– Vi indså hurtigt, at med ansatte gående rundt på grunden, så havde vi intet privat helle, hvis hovedbygningen også skulle fyldes med mennesker. Desuden kunne jeg mærke, at vi havde brugt så meget krudt på at gøre hvert enkelt rum så lækkert, at jeg slet ikke ville kunne tackle, hvis fremmede gæster kom til at ødelægge noget, siger Josefine.

Beslutningen blev i stedet at lave to gæsteværelser, et badeværelse, et fitnessrum, et bibliotek med billardafdeling, en mandehule med fuldt udstyret bar, en vinkælder, et toilet, keramikerværksted og et grovkøkken i underetagen.

– Vi har skabt en underetage fuld af muligheder for at lave og gøre ting, som vi holder af. Og en underetage, der som resten af huset har masser af plads til at invitere andre med i løjerne. Det forpligter på en måde at bo så stort, som vi gør. Derfor er det også helt naturligt os, der fx hvert år holder jul for hele familien, siger Michael.

Småreparationer blev større

Det lange blik gennem rummene i stueetagen er imponerende. Ved overtagelsen var rummene malet i skrappe 1960’er- og 1970’er-farver, hvilket tjente som inspiration til at bruge farver på væggene. Josefine fortæller, at de tidligere boede med hvide vægge, men i et stort hus som det her kommer hvide vægge hurtigt til at virke sygehusagtigt.

Sløjfningen af B & B var ikke den eneste ændring i de oprindelige planer med Obdrupgård. Parret havde fx ikke budgetteret med at skulle lægge nyt tag.

– Det gik så op for os, at den halve løsning på den lange bane ikke kunne betale sig. Ligesom vi heller ikke kunne nøjes med at pletreparere den murede terrasse og trappe, der er udgangen fra stueetagen til haven.

Den var ved at falde sammen, så vi måtte rive alt ned og bygge en ny. Det var en økonomisk streg i regningen, men omvendt kunne jeg mærke, at jeg også gik rundt og fik stress og en uro i kroppen af at kigge på faldefærdige ting, fortæller Michael, der sammen med Josefine har ordnet stort set alle håndværksopgaver inden døre selv.

Parret er dog langtfra i mål, når det kommer til førstesalen, men det stresser dem ikke, da de ikke ser etagen hver dag, medmindre de går derop.

LÆS OGSÅ: 4 familier deler Styrmandsgården på Bornholm

Det rene Morten Korch

Ejerne har for længst indset, at renoveringen af Obdrupgård ikke er klaret på et årti, men sandsynligvis kommer til at være et livslangt projekt. Det gør heller ikke noget, for parret har fra begyndelsen fokuseret på alt det livet på landet i et stort hus giver af muligheder, frem for begrænsninger.

– Her kan vi spille høj musik, køre på ATV, bygge et stort drivhus eller lave en solsikkemark uden at spørge naboer først. En ekstra bonus er, at vi er mere tætte med folk på nabogårdene, end tilfældet var i et tætbebygget parcelhuskvarter. Da vi flyttede ind for fem år siden, blev vi modtaget på bedste Morten Korch-manér med hjemmebag og æblemost, for på landet er vi afhængige af hinandens hjælp og derfor afhængige af det gode naboskab, siger Josefine, og manden fortsætter:

– Når jeg står op og går gennem stuerne, bliver jeg stolt over, hvor langt vi er nået. Stolt over, at vi med hårdt arbejde og respekt for arkitekturen er med til at bevare, opdatere og videreføre et stykke dansk kulturhistorie. Mit livsmål er at se Obdrupgård helt færdigrenoveret. Det vil være stort.