Træhus med pavillon i vandkanten

Boligen kort

Hvem bor her: Louise Risør, landskabsarkitekt og projektleder, og Jacob Fischer, landskabsarkitekt og partner i LYTT Architecture. 

Hvilken slags hus: Hus i halvandet plan fra 1887 med tilbygning fra 1992.

Hvor mange m2: 190 m2. Grund på 1.135 m2. Heraf ligger de 200 m2  i havet, mens andre 200 m2 indgår i kystsikringen.

Louise Risør og Jacob Fischer boede i en moderne lejlighed på Amager, da de fik den idé, at de ville købe et hus ved havet. De gik på boligjagt på strækningen langs Øresund, men fandt hurtigt ud af, at priserne var urealistiske. Men på den anden side af Helsingør ved Ålsgårde var priserne mere realistiske, og da de blev præsenteret for en ældre, ombygget villa, slog de straks til.

– Vi var dengang temmelig københavnerorienterede og kendte slet ikke området. Men vi fandt hurtigt ud af, at det faktisk er mere interessant og vildere heroppe. Det er en rigtig kyststrækning med større vidder og blæst fra de åbne farvande og slet ikke som et stille og roligt sund. Selvom vi ikke nåede at se andre huse end dette, og selvom meget stod til at skulle ændres, var vi ikke i tvivl om, at det skulle væres vores kommende hjem, husker Louise.

Det træbeklædte hus med egen kystgrund og pavillon var i princippet lige til at flytte ind i, hvis parret havde kunnet leve med en masse ubehandlet træ og flere ikke helt optimale løsninger. Ejendommen havde været beboet af en arkitekt, som i den tilhørende pavillon mod vandet havde indrettet tegnestue og atelier. På få år havde han forvandlet landliggervillaen fra 1887 til et hus i 1980’er-stil, blandt andet ved hjælp af ubehandlet træbeklædning i alle rum. 

– Arkitekten havde gjort flere gode ting såsom at isolere og beklæde den lidt primitive pavillon i bindingsværk med træ, som oprindelig var badehus. Pavillonen var malet anholtblå, som var en farve, arkitekten selv opfandt, da han designede en palet med udendørsfarver for Gori, forklarer Louise.

Hovedhus fra 1887

Hovedhuset består af en ældre fløj fra 1887 og blev af den tidligere ejere tilbygget med en fløj vinkelret på det gamle.

Det oprindelige murstenshus blev ligesom pavillonen beklædt med sortmalet træ. Det indendørs rå, men efterhånden ret mørke træ ville de nye ejere dog male over. 

– Huset bar præg af en tid, hvor det var moderne, at alting var lidt tungere og mere rustikt med rustrøde klinker på gulvene og lakeret bøgetræskøkken. At den tidligere ejer havde bygget så markant og gennemgribende om på et gammelt hus, skyldtes måske at han var krigsbarn og havde behov for at forny frem for at bevare det gamle i autentisk stil.

– Det var i hvert fald det indtryk, vi fik, da vi lærte ham at kende gennem den ret lange overtagelsesperiode. Den skyldtes, at han skulle vænne sig til at flytte fra det hus, han selv havde skabt, og hvor hans afdøde kone havde anlagt haven, fortæller Louise.

Alt blev fikset på kun seks uger

Parrets temperament var ikke til lange renovationsprojekter. Da de overtog huset, besluttede de derfor at gå systematisk og effektivt til værks og lagde en plan. I en seks uger lang sommerferie arbejdede de igennem. Haven – og især den store køkkenhave ud til vandet – var noget tilgroet, men den fik Louise også sat skik på. Hun er udlært gartner, inden hun blev landskabsarkitekt.

Imens stod hendes mand for byggeriet inden døre. Efter at han havde revet en væg og en hems, køkkenet og flere døre ned, hjalp hun med det omfattende malerarbejde. Alt indendørs træværk blev malet hvidt, kvadratiske bondehusvinduer blev erstattet med store glaspartier og et nyt køkken sat op i det, der nu var blevet til et stort køkken-alrum med åbent til kip.

Undervejs måtte en del brædder på væggene udskiftes, da de tog skade af ændringerne i vinduer og fjernelse af vægge. Men alle brædder er omhyggeligt blevet renset og genbrugt.

– Vi valgte kabinetter fra Køkkensnedkeren og har selv lavet inddækningen med blå laminat og krydsfinér af birketræ. Finér går igen i en briks med skuffer, som vi byggede til køkken-alrummet. Briksen blev vi inspireret til af interiøret i vores båd, og skufferne under briksen er simpelthen standardskuffer. Det er enkelt, hjemmebygget og egentlig ikke spor fancy, fortæller Louise.

Mens husets overetage har gulve af fyrretræsplanker, er den nye afdeling nedenunder nu dækket af et lysegråt polyethylengulv for at få et ensartet look. Det job blev der hyret et professionelt firma til at tage sig af. Det samme gælder en del af indretningen af det ombyggede badeværelse, som en murermester og vvs’er stod for. 

Soveværelse i pavillon

– Allerede da vi kom her første gang, stod det klart for os, at vi skulle have soveværelse i pavillonen. Vi troede, at overnatning derude kun blev om sommeren og fik derfor også indrettet soveværelse i hovedhuset. Men i de otte år vi har boet her, har vi aldrig sovet i hovedhuset. De ekstra værelser fungerer nu som gæsteværelser til vores børn, svigerbørn og børnebørn, siger Louise.

Ligesom hovedhuset fik pavillonen også den store tur ved indflytningen i 2014. Her blev fyrretræsgulvene afhøvlet, mens vinduerne blev udskiftet og suppleret med en stor foldedør til havet mod nord og fuld udsigt til Skåne og Kullens blålige silhuet.

Ud over soveværelse har Louise arbejdsværelse her. Det var i disse behagelige omgivelser, at hun tilbragte meget af sin hjemmearbejdstid under coronanedlukningerne.

Udsigt til Øresund fra arbejdsværelset

Når Jacob tager sig en hjemmearbejdsdag fra sit landskabsarkitektfirma i København, sker det i arbejdsværelset på første sal i hovedhuset. Fra det store vindue har også han ubrudt havudsigt. 

Overfor ligger et gæsteværelse, og da trappen herop til udsigtsværelserne nødvendigvis måtte være temmelig stejl, er den udført af jern hos en lokal smed efter Jacobs tegning. 

– Havde vi valgt en model af træ, ville den være blevet for stor og kluntet. Desuden giver den rå, ubehandlede jerntrappe en kontrast til husets øvrige materialer, men har dog samme udtryk som brændeovnen af smedejern.

At indrette førstesalen, hvor der aldrig før havde været værelser, krævede nye spær, bjælker, fyrretræsgulve, vægge og vinduer.

– Vi har aldrig haft en dagligstue

Brændeovnen står for foden af trappen i den lille stue, der bærer præg af bibliotek med en stor reol på hele den inderste væg. Den er designet af den tidligere ejer af huset. En traditionel stue med flydersofa har parret ikke – en lille sofa og en lænestol til læsning ved brændeovnen er nok for dem.

– Vi har aldrig haft en dagligstue som sådan. Når vi har gæster, kommer vi sjældent væk fra spisebordet. Stuen er derfor på samme tid gennemgangsrum og bibliotek i det daglige. Siddemuligheder har vi først og fremmest i køkken-alrummet på de indbyggede bænke og i de to Poul Kjærholm-stole. I dem kan vi sidde og læse avisen eller drikke et glas vin med udsigt til haven og havet, fortæller Louise.

Få møbler, men masser af kunst

Overalt på husets hvidmalede trævægge hænger der kunst, og i haven står der flere bronzeskulpturer. Langt det meste kunst er købt til huset, mens enkelte billeder er fulgt med fra parrets tidligere liv og boliger. Det giver en anden og ekstra æstetisk dimension med rigtig kunst på væggene, synes de.

Efter at have fået økonomisk råderum har de investeret i nutidig kunst af fortrinsvis yngre danske kunstnere, hvis værker de finder smukkere og mere interessante end plakater og trykte billeder. 

– Hvis vi boede i et nybygget hus, ville vi måske have nogle mere moderne møbler end de møbelklassikere, vi bor med nu. De er på den anden side ret tidløse og kan sættes ind i alle kontekster. Hvad angår mængden, så har vi altid boet forholdsvis minimalistisk. Da vi boede i lejlighed med en masse vinduer, manglede der vægplads. Det har vi her, og den har vi nu brugt fuldt ud til vores kunstværker, lyder det fra Louise.

Kun lidt vedligeholdelse

For tiden har parret ingen aktuelle planer i huset. Men ny hvid maling for at friske op skal der jævnligt til, mens de sorte ydervægge kan holde henved syv år mellem hver overmaling. 

– Jeg vil ikke påstå, at vedligeholdelsen er så krævende hverken i hus eller have. Haven består som huset af stramme rammer, som kan ordnes i etaper, så væksterne ikke breder sig vildt. Køkkenhaven bruger vi meget tid i, men så er fitnesstræning til gengæld overflødig. Vi nyder haven året rundt og især om sommeren, hvor vi høster af afgrøderne. Så tager vi ikke væk, men sørger for at lægge udlandsrejserne forår, efterår eller til jul, siger Louise.

Kort om ombygningen

Ved indflytningen i 2014 lavede parret en syvårsplan for hele ombygningen.

1. Pavllonen blev istandsat i 2014. Her boede de, mens de byggede om i hovedhuset.
2. De følgende år blev badeværelset ombygget af bl.a. professionelle håndværkere. 
3. Betonfliser på havestierne og i indkørslen er erstattet med en ren teglklinkebelægning af en anlægsgartner. 
4. Hovedhusets tag er udskiftet til de samme sorte stålplader som tidligere, men i en bedre kvalitet. 
5. På den tidligere uudnyttede førstesal er der etableret arbejdsværelse og gæsteværelse.
6. Alle træterrasser er løbende udskiftet fra trykimprægneret træ til douglasgran. 
7. Drivhuset er ombygget, og en fire m3 stor regnvandstank er nedgravet i gårdhaven, så der er vand til vanding.
8. En gammel panelhoveddør er udskiftet med en moderne og bedre isoleret glasdør. 
9. Huset kostede 4,6 millioner kr. i 2014. Udgifter til renovering har over årene udgjort 1,2 millioner kr. Største enkeltpost var terrassedøre og vinduer til i alt cirka 200.000 kr. Dyreste rum var badeværelset til 220.000 kr.