Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent i Dansk Affaldsforening. Foto: PR
Kan det betale sig at sortere plastik, eller bliver det halve bare brændt? Og er der overhovedet noget galt i at brænde plastik? Hvordan får vi indsamlet og genanvendt mere plastik?
Der bliver produceret mere og mere plastik, og samtidig er det ikke alt, der kan genavendes. Bolius interviewede i 2019 kommunikationskonsulent i Dansk Affaldsforening, Niels Toftegaard, og spurgte, om det giver mening at sortere plastikaffald, også hvis noget af det ender med at blive brændt.
Hvorfor er der forskellige måder at sortere plastaffald på i Danmark?
– Dybest set mener vi, at der er tre måder at sortere på – nogle steder er hård og blød plast sammen, andre steder hver for sig, og nogle steder bliver kun hård plast indsamlet. Og så er der en række kommuner, hvor du må på genbrugspladsen. Forskellene skyldes, at der i nogle kommuner er langt mellem boligerne, så det er dyrere at indsamle affald. En anden årsag er, at der kan ligge en fabrik i et område, som lige netop skal bruge plastfolie. Endelig er der forskel på sorteringsanlæggene – nogle steder kan anlægget fjerne blød plastik, andre steder ikke.
Hvordan kommer sorteringen af affald til at foregå fremover?
– Vi så gerne en form for harmonisering. For eksempel er der i dag forskel på, hvor meget man skal skylle plastikemballagen, før den kommer i skraldespanden, hvor vi har lavet en retningslinje, der hedder, at emballagen skal være ”tømt og skrabet”. Sammen med KL og Miljøstyrelsen har vi også udviklet piktogrammer, der både kan bruges på emballage, skraldespande og genbrugspladser, som gør det
nemmere at overskue.
Hvor meget plastik er det realistisk at genanvende?
– Vi har et rigtig godt pantsystem, der for nylig også er kommet til at omfatte juiceflasker, og hvor nærmest 100 procent af flaskerne bliver genanvendt. Så er der al plastikemballagen fra hjemmet. Med de nuværende forhold er det realistisk – men dyrt – at genanvende 40-50 procent. Til gengæld kan store plastikprodukter som fx havemøbler, regnvandstønder, børnenes legetøj m.m. genanvendes, hvis du kører på genbrugspladsen – helt op til 90 procent.
Hvad så med alt det plastaffald, der ikke bliver genanvendt til nye produkter – bliver det brændt?
– Ja, en del ender med at blive udnyttet til energi. Men hvis det sker på et anlæg i Danmark, hvor det bliver lavet til fjernvarme, så er det umiddelbart godt. Alternativet er at grave det ned i jorden, fordi det ikke kan genanvendes.
Det er kommet frem, at Vestforbrænding ikke kunne dokumentere, at 75 procent af plastaffaldet – som de lover– bliver genanvendt. Giver det så mening at sortere plastik?
– Det giver mening at sortere. Det er rigtigt, at noget af plastaffaldet er designet, så det ikke kan bruges igen. Men de færreste kan stå derhjemme og vurdere, hvad der kan genanvendes, og hvad der ikke kan. Derudover udvikler teknologien på sorteringsanlæggene sig hele tiden. Ved at få plastaffald ind, kan vi også lære, hvad der er designet forkert. Måske kan kødbakkerne laves af en anden type plast, så de kan genanvendes. Jeg kan godt forstå, hvis nogen bliver desillusionerede, men hvis vi skal kunne gøre det bedre, skal vi blive ved med at sortere plastik.
Hvordan får vi sorteret mere plast fremover?
Jo flere skraldespande, og jo tættere på indkørslen, desto mere får vi sorteret. Vi kommer formentlig til at se, at alle på et tidspunkt skal sortere plast fra derhjemme. Et let sted at starte er måske at lade skraldespanden på indersiden af køkkenlågen, der i dag er til restaffald, være til plastik og i stedet sætte en beholder til restaffald ind under håndvasken. For plastik fylder mest, og på den måde kan du hjælpe dig selv til at sortere mere. Men det tager tid. Vi har brugt årtier på at vænne os til en rutine, hvor vi sorterer glas, haveaffald og metal. Vi skal gøre sortering af plastik til en ubemærket rutine så hurtigt som muligt.
Affald eller ressource?
Vi har også spurgt miljøministeren og tre eksperter om deres holdning til plastik, og hvordan vi genanvender mere.
