Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change. Foto: PR
Kan det betale sig at sortere plastik, eller bliver det halve bare brændt? Og er der overhovedet noget galt i at brænde plastik? Hvordan får vi indsamlet og genanvendt mere plastik?
Der bliver produceret mere og mere plastik, og samtidig er det ikke alt, der kan genavendes. Bolius interviewede i 2019 strategisk direktør i interesseorganisationen Plastic Change, Anne Aittomaki, og spurgte, hvad der er det største problem med plastik, og hvordan vi løser det.
Hvad er problemet med plastik?
– Et af problemerne er, at vi har alt for meget af det. De sidste 13 år har vi produceret mere end halvdelen af alt det plastik, der nogensinde er produceret. Rigtig meget plastik er farvet, tilsat labels, tilsætningsstoffer og kemi, så det er svært at genanvende. Din vaskemiddeldunk og plastik omkring grøntsagerne bliver ikke til en ny vaskemiddeldunk eller plastikemballage om dine tomater – det skal først igennem en lang proces, og så bliver det måske til en vejkegle, eller den bliver eksporteret til Tyskland eller Asien, og det er måske ikke lige det, man forventer som forbruger, når man lægger en masse energi i at gøre det rigtige og sortere. Men vi kommer til at skulle genanvende og genbruge mere, og derfor er det afgørende, at borgerne forsætter med at sortere, mens vi sørger for, at politikerne laver nogle ordentlige forhold og rammer og presser industrien til at designe bedre produkter og emballager.
Hvordan kan vi så genanvende mere plastaffald?
– Nu har vi talt om genanvendelse af plastik i 30 år på verdensplan, men faktum er, at man har genanvendt 9 procent af al den plastik, der nogensinde er produceret. Vi skal tænke mere på genbrug frem for genanvendelse. Hvis du skal genanvende plastik, skal du princippet ødelægge materialet og bygge det op igen. Det handler i stedet om at se på hele kulturen, hvor vi bare bruger, bruger, bruger, og så smider det til affald. Men det udbygger en spildindustri, hvor du skal transportere affaldet, sortere det og bruge energi, vand og ressourcer på at omdanne det. Vi kommer også til at genanvende mere, men vi skal også genbruge mere, det vil sige, vi skal have bedre kvalitet og noget, der kan vaskes op.
Hvad er det så, der skal ændres, så vi kan genbruge mere plast?
– Vi skal se nærmere på design af systemerne og af produkterne. I Bern i Schweiz er 1.000 takeaway-restauranter gået sammen om en standardiseret plastikskål med pant, som du får din nudelret i, og næste gang du går hen på en anden restaurant, kan du aflevere skålen og få din pant tilbage. Det handler om at komme længere op i værdikæden og se på systemerne bag.
Hvad er den værste form for plastik efter din mening?
– Det er engangsplastik: sugerør, to go-kaffekopper, engangsbestik, vatpinde, takeaway-emballage og andre typer unødvendig emballage. Med EU-forbuddet får vi udryddet en del af det engangsplastik, man oftest finder på strandene i Europa. Men problemet er, at når der kommer et forbud mod ét materiale, så får du måske engangsbestik af træ i stedet – og er det så meget bedre? Jo, måske, men vi mener, at intet skal ende i havet, og at producere et produkt til engangsbrug giver ikke mening i forhold til CO2-udledningen. Vi vil gerne engangskulturen og engangsmentaliteten til livs. Tag i stedet dit eget bestik med, eller køb billigt bestik i hård plast, der også kan tages med hjem, vaskes af og bruges igen og igen.
Så nogle plastikprodukter er i orden?
– Ja. Margretheskålen holder nærmest for livet. Og skulle den en dag gå i stykker, ville det være rart, hvis man som forbruger kunne sortere den og være sikker på, at den rent faktisk ville blive genanvendt.
Hvad med plastik, vi bruger i byggematerialer, fx kompositbrædder til ledningsisolering og stikkontakter?
– Det handler igen om design. ”Design for disassembly”. Hvor man designer en bygning, med henblik på at den kan skilles ad igen, uden at man er nødt til at smadre det i en stor pærevælling, men hvor man let kan skille tingene fra hinanden, så de kan bruges igen.
Affald eller ressource?
Vi har også spurgt miljøministeren og tre eksperter om deres holdning til plastik, og hvordan vi genanvender mere.
