Video: Fageksperten forklarer: Brug, spild og sortering af plastik
Polyætylen, polypropylen, polyester, polystyren. Uanset hvad vi kalder det, taler vi om plastik, og vores forbrug af det er eksploderet i nyere tid. Cirka halvdelen af al den plastik, menneskeheden nogensinde har produceret, er blevet fremstillet i løbet af de seneste 15 år.
Globalt producerer vi 260 millioner tons plastikaffald årligt, og hvis udviklingen fortsætter, så runder vi 500 millioner tons i 2030 - og over en milliard tons i 2050.
Vi har sat to eksperter i stævne for at dykke ned i plastikkens vej fra mirakelmiddel til et kunstigt fremstillet materiale, jordkloden bogstaveligt talt er ved at drukne i.
Plastisk er fantastisk
Vores forbrug af plastik er et tveægget sværd. På den ene side har vi skabt et fremragende materiale, hvor summen af positive kvaliteter som høj holdbarhed, stor alsidighed og lav pris har gjort plastikken allestedsnærværende.
I boligen, i bilen, i supermarkedet og i det hele taget overalt, hvor vi færdes i det moderne samfund, indgår plastikken som en naturlig del af hverdagen og et udtryk for vores stigende velstand.
Fra du bliver født, til du bliver lagt i graven, er du i berøring med plastik hver eneste dag. Og det er et moderne paradoks, at produktionen af plastik ikke er faldet i takt med, at vi er blevet bevidste om materialets negative egenskaber.
Kristian Hvidtfelt Nielsen er videnskabshistorier og ekspert i plastikkens historie. Foto: Aarhus Universitet.
Tager man de historiske briller på, var det især efter Anden Verdenskrig, at udviklingen begyndte at tage fart. Ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen, videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, viste plastikken sig hurtigt at være andre populære materialer overlegne.
- I mange tilfælde var plastik bare et bedre produkt end de alternativer, der var på markedet. Men økonomien spillede også en stor rolle, da man efter 2. Verdenskrig begyndte at satse massivt på fremstilling af plastik inden for stort set alle sektorer.
- Fremstødet var også nært koblet til olieindustrien, fordi meget plastik produceres ved at bruge et restprodukt, der stort set er gratis, når man har en stor olieproduktion, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Krig som katalysator for mere plastik
I 1930’erne piblede det frem med nye plastopfindelser i blandt andet USA, men det kommercielle gennembrud lod vente på sig, da militæret satte sig tungt på de nye teknologier. Under krigen var plastik særligt populært i elektronik, da det ikke leder elektricitet, og i materiel som fx kampfly, faldskærme, lunter til mortergranater, tanks og meget mere. Faktisk var der også plast i form af teflon i de atombomber, der blev smidt over Hiroshima og Nagasaki.
Efter krigen fandt oliefirmaer og kemiske virksomheder sammen i en alliance, og op igennem 1950’erne og 1960’erne blev der fra industriens side brugt enorme ressourcer på at markedsføre plastik som et godt produkt med nærmest naturstridige egenskaber.
I forhold til fx træ var plastikken mere hårdfør, gennemsigtig, vandtæt, nemmere at gøre ren og væsentligt lettere. Plastik blev set som fremtidens materiale, så alt, der kunne laves af plastik, skulle laves af plastik.
- Det var også i 50’erne og 60’erne, at plastik gjorde sit indtog indenfor hjemmets fire vægge. Alt fra møbler til husholdningsredskaberne var pludselig af plastik, for det blev set som noget nyt og moderne. Havde man en plastikskål eller plastiklampe, var man på vej ind i fremtiden, fortæller Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Plastikforbrug følger velstand
Kristian Hvidtfelt Nielsen fremhæver, at væksten i vores brug af plastik er direkte knyttet til opblomstringen i vores bruttonationalprodukt.
På mange måde udgør plastikken også en grundsten i vores velfærd, og det kan være svært at forestille sig en hverdag helt uden plastik.
Det er stort set umuligt at forestille sig et sundhedsvæsen fungere uden plastik, som er helt afgørende i forhold til mange af de apparater og behandlingsmetoder, vi har i dag.
- Det er stort set umuligt at forestille sig et sundhedsvæsen fungere uden plastik, som er helt afgørende i forhold til mange af de apparater og behandlingsmetoder, vi har i dag. Moderne hospitaler er i den forstand grundlagt med plastik, siger videnskabshistorikeren.
Tilbage står, at man både fra forbrugernes og industriens perspektiv har talt længe om plastikkens fortræffeligheder.
Plastik er et materiale, hvis egenskaber gør det let, billigt og forholdsvis simpelt at genanvende, hvis ellers det bliver sorteret og behandlet korrekt. Samtidig kan plast i byggeriet og andre steder erstatte andre materialetyper, der kræver væsentligt mere energi at arbejde med.
Men hvad er så problemet med plastik?
Miraklet ved plastik har desværre en mørk side. Plastik som materiale forurener i alle led fra fødslen til endestationen som affald.
Plastik kræver fossile brændstoffer at producere. At producere det kræver enorme ressourcer og fabrikker, der forurener luften. Gennem historien har der været talrige eksempler på, at giftstoffer fra plastikken kan forurene vores mad, vores børn og vores miljø. Og selvom plastindustrien er blevet bedre, er den stadig tynget af problemer, der kan synes som gordisk knuder.
Plastik er allestedsnærværende. Desværre også på vores strande og andre steder i naturen, hvor den ikke hører hjemme. Foto: Emilian Robert Vicol.
Fortællingen om plastik er i den grad belastet af, at materialet fra naturens side er stort set umuligt at slippe af med igen. Havde dine forfædre smidt en vandflaske af plastik på jorden i det 17. århundrede, var den sandsynligvis først lige blevet nedbrudt. På bunden af Marianergraven, verdens dybeste oceangrav, har dykkere fundet en plastpose, ligesom man har fundet masser af mikroplast på toppen af bjerge i Rocky Mountains i den vestlige del af USA.
Måske tænker du så, at alt er godt, når plastikken er nedbrudt. Men nej. Plastikken nedbrydes i stadier til mikroplast, der forurener alle levende organismer i vores vandmiljøer og sårbare økosystemer, og det er et faktum, forskere og aktivister stadig er i gang med at undersøge konsekvenserne af.
Kombinationen af en enorm produktion og den virkelighed, at vi kun lige er begyndt at interessere os for, hvordan plastikket skal håndteres som affald, betyder, at vi står ved en skillevej, hvis vi skal undgå at drukne i plastik.
I disse år er det især mængden af plastikaffald i verdenshavene, vi diskuterer. En rapport fra World Economic Forum konkluderede i 2016, at der hvert år bliver ledt over otte millioner ton plastikaffald ud i verdenshavene. Og konsekvenserne ved vores handlinger og de globale tendenser behøver vi ikke rejse til Asien for at opleve.
Jakob Strand er seniorforsker ved Aarhus Universitet og en del af forskningscentret MarinePlastic. Foto: Aarhus Universitet.
Plast flyder også på danske strande
Jakob Strand er miljøbiolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Han indgår desuden i det nye danske forskningscenter MarinePlastic, der har til formål at undersøge bl.a. effekten af plastik i vores havmiljø.
- Vi finder bl.a. meget affald langs de danske, norske og svenske kyster i Skagerrak. Ikke kun nordisk affald, men også affald, der bliver fragtet hertil med havstrømmene. Hvis der fx er kraftigt regnfald i Mellemeuropa, kan store mængder affald blive fragtet gennem de store floder og ud i Nordsøen, så det til sidst skyller op i Danmark, siger Jakob Strand.
Siden 2015 har han sat fire danske strande under lup, hvor der tre gange i løbet af året blev opmålt et 100 meter langt felt og skraldet i feltet registreret. I top ti over affald lå blandt andet populære husholdningsvarer som plastik fra mademballage, slikpapir, vatpinde, kapsler og låg, poser, balloner og andre forskellige typer af engangsplastik.
Svært at fjerne dårlige vaner
Når vatpinde ender i vores vandmiljøer, kan det ifølge Jakob Strand hænge sammen med, at folk stadig skyller dem ud i toilettet, fordi det er en let måde at skille sig af med ting på.
Når plastik skyller op på strandene og ikke ender på havbunden, får vi en chance til. Vi kan samle det sammen og få det bragt til genbrug. Værre ser det ud, når plastikken forstyrrer andre steder i havets økosystem.
Dyr som fisk, havfugle og skildpadder kan komme til at spise affaldet, fordi det minder om deres føde. I bedste fald fortynder det blot deres føde, men i værste fald kan det få betydning for deres fordøjelse. Ikke mindst, fordi plastikken kan indeholde giftige kemikalier. Selv mikroskopisk små plastikstykker kan blive optaget i blandt andet muslinger, fisk, hummere.
Skal miljøbiolog Jakob Strand alligevel pege på en positiv tendens, når vi taler plastikforurening i vandmiljøer, så er den store fokus på problemet et oplagt valg.
- Der er en enorm opmærksomhed både i industrien, hos forbrugerne og miljømyndighederne. Vi forsøger at finde løsninger og diskutere, hvordan vi bedre kan genbruge og udnytte gammel plastik som en ressource, og det kan forhåbentlig være med til at reducere belastningen af vores havmiljø både i Danmark og på globalt niveau, selvom der er et stykke vej endnu, vurderer Jakob Strand.
