Plastik i boligen

Det er svært at komme uden om plastik i boligen – i alt lige fra isolering, vinduer, tætningslister, ledninger, maling, tagplader, toiletter og meget, meget mere kan du finde plastik i forskellige afskygninger. 

Dertil kommer plast i møbler, legetøj, tøj, køkkenmaskiner og emballage. Men hvad er plastik egentlig for en størrelse?

Plastik har mange gode egenskaber. Det er et slidstærkt og holdbart materiale, og det er fx godt til at sikre, at noget er helt tæt mod fugt eller vand. 

Problemet med plastik er, at produktionen er steget og steget, og meget bliver ikke genanvendt. I Danmark bliver der produceret 340.000.000 kilo plastikaffald fra husholdninger og industri om året, hvilket svarer til 60 kilo pr. dansker, ifølge en rapport fra Innovationsfonden og McKinsey & Company. 

En stor del af plastikproduktionen går til emballage. I 2017 blev der produceret 201.000.000 kg plastik i Danmark ifølge Miljøstyrelsens Affaldsstatistik. Heraf blev 84.000.000 kg plastemballage indsamlet fra både husholdninger og erhverv, hvilket svarer til 42 %. 

Der er forskellige måder at opdele plasttyper – den ene er i de to hovedgrupper termoplastik og hærdeplastik. 

Termoplastik bliver blødt, når det varmes op og hårdt igen, når det køles ned. Det specielle ved termoplastik er, at det kan smelte, afkøle og blive fast igen mange gange. 

Term0plast udgør omkring 85 % af hele plastikforbruget. 

Hærdeplastik bliver aldrig blødt igen, når det først er formet. I modsætning til termoplastik kan hærdeplastik altså ikke smeltes om og ikke genbruges. 

Hærdeplast er et hårdt, stift og stærkt materiale, som er let at løfte. 

Hvilke typer af plast findes der?

Der findes mange forskellige typer af plastik, og på en del plastprodukter kan du finde et mærke, der angiver hvilken type, der er tale om. Mærket kan hjælpe dig til at aflevere produktet som affald det rigtige sted på genbrugspladsen. 

PET, polyethylentereftalat

Det bruges bl.a. til plastikflasker til sodavand og juice, fødevareemballage, fx kødbakker siden sommeren 2019. Emballagerne kan være mærket 01 PET eller 1 PET. 

PE, polyethylen

Anvendt fra 1933. Hård PE/HPDE findes i vand- og afløbsrør, spande, baljer, legetøj, bøtter, fadebure, tønder og palletanke.

Blød PE/LPDE benyttes til folie, bæreposer, indvendig belægning på mælkekartoner, kabelisolering.

Emballagen kan være mærket 02 PE-HD eller 2 HDPE. Hvis der er tale om folie af polyethylen, kan den være mærket med 04 PE-LD eller 4 LDPE.

PP, polypropylen

Polypropylen findes i tøj, sportsundertøj, emballage til fersk kød og færdigretter, tæpper, måtter, møbler.

Emballagen kan være mærket 05 PP eller 5 PP. 

Vævet polypropylen bruges også til fremstilling af big bags eller storsække, som blandt andet bruges til store mængder af grus, skærver eller lignende. 

PS, polystyren 

Polystyren bruges i opskummet form (EPS, ekspanderet polystyren) som isolering, også kendt som flamingo. 

Polystyren kan desuden bruges til legetøj, engangskopper, klar emballage til fx legetøj og smykker, kødbakker.

Emballagen kan være mærket med et 6-tal. 

PVC, polyvinylklorid 

PVC har været anvendt til industriel brug siden 1927. 

Hård PVC er i tagrender, nedløbsrør, vinduesrammer, kabelbakker. Blød PVC bruges til medicinsk udstyr, regntøj, bolde, vinylgulve, isolering til elkabler.

PVC er en plasttype, der altid skal bortskaffes for sig selv. De fleste kommuner har på deres genbrugspladser en særlig fraktion til opsamling af PVC.

PVC bruges sjældent til emballage. I enkelte tilfælde bruges PVC som klemlister til at fastholde komponenter. 

Nylon, polyamid 

Polyamid er fremstillet fra 1938. Findes i nylonstrømper, telte, sportsudstyr, medicinske artikler, emballeringsfilm.

PBT, polybutylenterefalat

Polybutylenterefalat bruges i elektronik, brusehoveder, fibre i tandbørster og computertastaturer. På grund af høj resistens mod klor bruges det også i badetøj.

Plastik i boligen

Ved at klikke eller trykke på de røde cirkler herunder kan du se, hvor i boligen der kan være plastik

Her giver det god mening med plastik i boligen

Nogle steder i boligen giver det rigtig god mening at bruge plastik. En af årsagerne er, at plastik sikrer, at noget er helt tæt mod fugt eller vand. En anden årsag er, at plastik har en høj holdbarhed – og både kan være billigere og bedre end alternativerne. 

Det giver fx rigtig god mening at bruge plast som isolering. Polystyren kan bruges i ekspanderet form til isolering under gulvet, mens også dampspærren er lavet af plastik. Derudover kan tætningslister lavet af skum, gummi eller silikone – alle plastprodukter – sørge for, at det ikke trækker ved døre og vinduer. 

Derudover er plast langt det sikreste produkt til elektrisk isolering, og derfor finder du plastik i isoleringen rundt om kobbertrådene, kappen på selve ledningen, stikkontakter og afbryder samt stikdåser og kabelbakker. 

Inden i cisternen på et toilet er det svært at komme uden om produkter af plastik, da de er lette og kan holde til at stå i vand. 

Alternativer til plastik i boligen

Hvis du alligevel skal udskifte en bygningsdel eller et møbel i din bolig, kan du overveje at vælge et mere naturligt produkt. Vær opmærksom på, at de kan kræve ekstra vedligehold. 

Derudover er det vigtigt ikke at skifte et plastikprodukt med et naturprodukt bare for at skifte. Overvej alternativerne, hvis du skal bygge nyt, eller hvis de nuværende materialer er så nedslidte, at de alligevel skal skiftes, da en unødvendig udskiftning er med til at øge forbruget. 

1. Tagrender af zink eller aluminium
   Skal du alligevel skifte dine tagrender, så overvej at vælge nogle af zink, stål eller aluminium. De er som regel lidt dyrere end plastiktagrender, men holder lige så godt. Vær opmærksom på, om din kommune tillader nedsivning af regnvand fra zinktagrender – og husk at aflevere de gamle PVC-tagrender på genbrugspladsen, da de er lette at genanvende. 
2. Vinduer af træ eller træ/alu
   Vinduer af kombinationen træ/alu, hvor den udvendige ramme er af aluminium, er et vedligeholdelsesvenligt alternativ til plastikvinduer. Du kan også vælge rene trævinduer, men vær opmærksom på, at der formentlig vil være plast i din træbeskyttelse, du skal vedligeholde dem med. 
3. Altangulv eller terrasser af træ
   Kompositbrædder er et plastprodukt, der ligner træ og ikke kræver vedligeholdelse. Men du kan også vælge trækimprægnerede træbrædder eller brædder af hårdt træ til din nye terrasse eller altan – eller du kan gå kompositprodukter af genbrugsplast fx sammen med bambus. 
4. Bordplader uden plast
   Der findes mange alternativer til de plastbaserede bordplader af fx komposit eller corian. Du kan få alt lige fra træ og sten til metal og linoleum, og flere kan være både flotte og praktisk, fx ved hjælp af en gang olie på en træbordplade. 
5. Linoleum i stedet for vinyl
   Vinylgulve er lavet af blødgjort PVC og er nemme at gøre rent, men skal du alligevel have nyt gulv, findes der en række naturlige alternativer. Et af dem er linoleum, som er lavet af blandt andet linolie og harpiks, og som minder om vinylgulv. 

Bionedbrydelig plastik kan på en bestemt måde nedbrydes til CO2 og vand. Der er dog ikke dokumentation for, at det under danske naturforhold er bedre end plastik af fossile materialer. Det kan fx kun nedbrydes under særlige forhold, og det kan hindre genanvendelse, hvis det bliver blandet med andre typer af plastik. 

Problemet med plastik er, at det koster fossile brændstoffer at producere det, og der bliver produceret stigende mængder. En del plastik ender livet i naturen i både skov, på strand og i hav, hvor det er til stor gene for dyrelivet. Det tager formentlig op til flere hundrede år at nedbryde plastik ude i naturen. 

Derfor er der fokus på, hvordan vi indsamler plastikaffald og genanvender det. Målet er blandt andet at genanvende 50 procent af al plastikemballage i 2025. I 2017 blev der genanvendt 42 %, viser tal fra Miljøstyrelsens Affaldsstatistik. I 2014 var andelen på 31 %. 

Plastik er imidlertid den type af emballage med den laveste genanvendelsesprocent. For eksempel bliver 95 % af glas genanvendt, 82 % af pap og papir, 73 % af jern og metal og 60 % af træ. Ud af 30 europæiske lande er Danmark nr. 30, hvis man ser på, hvor meget af husholdningsemballagen, der genanvendes. Regner man emballage med fra industrien, havner vi på en 24. plads, da industrien i Danmark er gode til at genanvende plastikaffald.

Problemer med at genanvende plastik

Der er flere problemer med genanvendelse af plastik. 

Det handler først og fremmest om, at mange plastprodukter oftest består af en blanding af forskellige plastiktyper, ligesom der vil være både farver og etiketter på emballagen. Når plastikken smeltes om, vil kvaliteten bliver forringet, og det betyder, at en vaskemiddeldunk ikke umiddelbart kan blive til en ny vaskemiddeldunk, men måske i stedet til en fleecetrøje. En meget stor del af den plast, der genbruges, ender som en form for plastemballage, affaldsposer, bæreposer, soveposefyld og fleecetrøjer.  

Derfor er der fokus på at forenkle designet af mange emballagetyper, så de kun består af én type plastik.

Hvorfor brænder vi plastik?

Nogle gange er kvaliteten af det indsamlede plastikaffald så dårlig, at den bedste løsning er at brænde plastikken. 

63 % af al plastikaffaldet fra både husholdninger og virksomheder procent ender som forbrænding. Bliver plasten brændt under ordnede forhold, bliver det trods alt til varme. 

Vi importerer faktisk plastikaffald fra andre lande til vores forbrændingsanlæg. Alternativet til at brænde plastaffaldet er at grave det ned i jorden til deponering. 

Sortering af plastik til genanvendelse

I mange af landets kommuner skal borgerne sortere plastaffald, som bliver afhentet ved husstanden. Det er forskelligt, om blød og hård plast afleveres samlet eller adskilt. I andre kommuner er der mulighed for at aflevere det på genbrugspladsen. 

Efter indsamling bliver plastikaffaldet sorteret og renset ad flere omgange, inden det bliver hakket i stykker og kan laves til nye produkter, men selvom det er en længere proces at genanvende plastik, er det stadig bedre at lave nye produkter af genanvendt plast end af ny plast. 

Sorteringsanlæggene til plastaffald og de tekniske muligheder for at lave nye produkter af genbrugsplast udvikler sig hele tiden, og jo mere plastaffald vi sorterer, desto bedre grundlag er der for udviklingen.