Der sludres naboerne imellem på loppemarkedet.
Foto: kristine Kiilerich
På overfladen ligner det et loppemarked som alle andre. Men midt mellem guldrandede tallerkener, legetøjsbiler med og uden lydeffekter og gamle symaskiner lurer noget helt andet, som man ikke kan sætte prisskilt på; nemlig et stærkt nabofællesskab.
Loppemarkedet i Kansagerparken i Brønshøj er mest af alt en undskyldning for børn og voksne i kvarteret til at mødes med naboerne.
- Vi har flere gange været ved at kigge efter et større hus, men når det kommer til stykket, når vi frem til, at vi ikke vil flytte herfra, for vi vil ikke undvære det stærke fællesskab, vi har opbygget her i området, fortæller Charlotte Berlau, som sammen med naboen Charlotte Friis står for loppemarkedet. De to bor dør om dør i et rækkehus længere nede ad vejen og fik idéen til loppemarkedet for 6-7 år siden. Dengang var succeskriteriet 10 boder. I dag er der 67 i den lille park, som er kvarterets samlingsplads.
Ildsjæle baner vejen
Rundt mellem boderne løber rollinger, som stolt fremviser seneste loppefund til bedstevennen eller tæller mønterne, der er kommet ind for løbecyklen, så de kan omsættes til nyt legetøj. En symaskine langes over disken for en slik. Så fylder den ikke op i kælderen mere. Det er tydeligt, at det ikke er pengene, der er i fokus.
- Selvfølgelig skal der være nogle ildsjæle til at gå foran og sætte i gang, men vi oplever en virkelig stor opbakning, når nogen kommer med nye idéer. Og da vi i aftes manglede hjælp til at male streger til boderne på plænen, var det ikke svært at få nogen til at melde sig, nævner Charlotte Friis som eksempel.
Kort om Kansagerparken
Kansagerparken i Brønshøj er privat ejet og drives af de to grundejerforeninger Danas Park og Kransager villaby. Grundejerforeningerne står selv for vedligehold af parken som beskæring og affaldshåndtering. Der er etableret både legeplads og petanquebane i parken. Der arrangeres hvert år fastelavn, sankthans-fest, sommerfest og loppemarkeder i parken.
Anderledes så det ud for 10 år siden.
- Da vi flyttede ind, var det lidt et sølvbryllupskvarter, hvor der ikke skete så meget. Men efterhånden som vi er blevet flere børnefamilier er der kommet flere arrangementer, så vi kommer hinanden mere ved, siger hun.
Charlotte Berlau stiller slikkepinde klar i loppemarkedsboden.
Foto: Kristine Kiilerich
Mere avler mere
Viljen til at investere i hinanden er stor i området, og det har vist sig, at mere avler mere.
– Når vi mødes til loppemarked, er der nogen, der får en idé om, at det kunne være hyggeligt at arrangere sankthansfest. Så opstår idéen om en fælles sommerfest, og til fastelavn i år var vi 140 deltagere, siger Charlotte Berlau.
Det samme billede tegner sig i en YouGov-undersøgelse lavet for Videncentret Bolius. Her fremhæver 35 procent sociale arrangementer som en vigtig katalysator for et godt nabofællesskab.
Charlotte Berlau mener også, at de mange fællesarrangementer giver noget i hverdagen.
– Det betyder for eksempel, at børnene kender hinanden, når de starter i skole, fordi de møder hinanden på legepladsen. Hvis jeg har et møde, som trækker ud, kan jeg også bede naboen om at tage min søn med hjem fra institutionen. Så det er helt sikkert en investering, som kommer igen, understreger hun.
Fælles afhentning af børn hører til gengæld blandt sjældenhederne i Videncentret Bolius’ undersøgelse om fællesskaber. Mens knap hver 10. har børn, som leger sammen, så er det kun 3 procent, der bruger fællesskabet til at hente og bringe børn.
Tryghed og praktikaliteter
Grundejerforeningen har oprettet en fælles Facebook-side, som bliver brugt flittigt. Både til at udveksle aflagt børnetøj, sende advarsel om ubudne gæster set i kvarteret og efterlysning af hjælp til praktiske opgaver.
Videncentret Bolius’ undersøgelse viser, at omtrent hver sjette bor et sted, hvor der er fælles maillister eller Facebook-grupper, og det er en nem og uforpligtende måde at komme hinanden ved, mener Charlotte Friis.
– Det har gjort det supernemt, hvis man har brug for at låne en ekstra kuglegrill til fødselsdagsfesten, eller hvis teenageren i huset mangler et fritidsjob, siger hun.
Gode råd til fællesskaber
Lav et fælles forum– eksempelvis på Facebook – så det er nemt at kommunikere.
Find en undskyldning for at mødes – hvad enten det er en sommerfest, faste-lavn eller sankthans er det en lejlighed til at lære hinanden at kende.
Bak op om ildsjælene. Hvis det er de samme, som skal trække læsset hver gang, går man kold. Bidrag med det du selv orker.
Kilde: Charlotte Berlau og Charlotte Friis, boligejere, Danas Park
Naboerne mødes ikke kun i kvarterets fælles park - fællesskabet dyrkes også hen over hækken.
Foto: Kristine Kiilerich
Ud over trygheden ved at kende beboerne på den anden side af hækken har den fælles organisering i de to grundejerforeninger, som deler Kansagerparken, kastet helt lavpraktiske løsninger af sig.
Eksempelvis kunne foreningerne slå til hurtigt, da forsyningsselskabet HOFOR efterlyste samarbejdspartnere til at etablere helleanlæg til opsamling af regnvand på fællesveje. Det betyder, at parcelhusejerne er bedre sikret mod fremtidens klimaudfordringer uden at skulle have penge op af lommen.
På samme måde blev det en fælles beslutning at få fibernet i området.
– Det viste sig, at vi skulle være mindst 20 tilmeldte, inden de ville begynde at grave fibernetkabler ned hos os. Men det var ret nemt at få samlet opbakning, fordi vi kunne bruge vores Facebook-gruppe, siger Charlotte Friis, som suppleres af sin mand, Casper Friis:
– Det er dejligt med et fællesskab med fokus på det positive. Noget, der bygger op. Det har vi fået her. Vi føler, vi har vundet i lotteriet. Folk, der flytter ind her i kvarteret, bliver her.
