Fremtidens forstad rimer på fællesskab og nem hverdag

• Byudviklingsprojektet NærHeden begyndte i 2013 og udvikles over de næste 15-20 år. 
• Det 65 hektar store område ligger ved Hedehusene Station, rejsetiden er 20 minutter til Københavns Hovedbanegård.
• Bydelen forventes at få i alt 3.000 boliger med plads til 8.000 beboere. De første boligprojekter består af rækkehuse, kædehuse og ejerlejligheder med priser fra 1,7 millioner kr. 
• Høje-Taastrup Kommune har finansieret en springhal, som åbnede i 2017, og en ny skole med daginstitution, der forventes at stå klar i 2021. 
• Få hundrede meter fra NærHeden ligger Hedeland Naturpark med amfiteater, skibakke, golfbaner, rideklubber, løbe- og cykelstier m.m.
• NærHeden P/S ejes af Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg.

Læs mere på naerheden.dk 

Et liv i forstæderne har siden midten af forrige århundrede været synonym med parcelhus, liguster og egen bil i carporten samt rækker af almennyttige boligblokke. Men den forestilling forsøger byudviklingsprojektet NærHeden, der kalder sig fremtidens forstad, at udfordre. 

– Fællesskaber og den nemme hverdag er dér, hvor vi gerne vil adskille os fra andre projekter. Det gør vi ved at servicere de kommende beboere ud fra helt klassiske byplangreb; vi bygger tæt på stationen, gør det nemt at cykle, nemt at få børnene i institution og skole osv. Derudover sørger vi for at understøtte og skabe rammer for, at fællesskabet kan trives, fortæller projektdirektør Ole Møller.

Han har siden 2013 stået i spidsen for projektet, som skal opføre en helt ny bydel med 3.000 nye boliger og plads til 8.000 beboere. En del af visionen for bydelen er at tiltrække ressourcestærke borgere, der kan være med til at drive en positiv udvikling af hele området. Kombinationen af en vision om at skabe stærke fællesskaber og konkurrencedygtige boligpriser vil især tiltrække folk fra København, forventes det.

NærHedens projektområde er en tidligere industrigrund samt noget landbrugsjord i udkanten af stationsbyen Hedehusene, som ligger mellem Roskilde og København. 

– Da vi skulle konkretisere begrebet ”fremtidens forstad”, valgte vi at gøre rigtig meget ud af den sociale dimension. Det handler om at skabe variation i boligtilbuddene, så vi får en god beboersammensætning – og om at understøtte stærke fællesskaber på flere niveauer, fra boligklyngerne som de mindste enheder til de enkelte kvarterer og bydelen som helhed, forklarer Ole Møller. 

Han fremhæver også byhaver, udekøkken og bålhytter som tiltag, der skal være med til at styrke fællesskabet, ikke kun for beboerne i NærHeden, men også med resten af Hedehusene. 

– Vi arbejder på at få flere delefaciliteter herude som fx et værksted. Da de første 25 familier flyttede ind i marts 2018, stod der også to delebiler klar, og for at sikre muligheden lige fra starten har vi valgt at stille en treårig underskudsgaranti til firmaet bag. 

Ny skole og springcenter i nærheden

24 børnefamilier danner bofællesskab

Derudover er 24 børnefamilier godt i gang med at danne et bofællesskab i NærHeden. I modsætning til de andre boligprojekter, som opføres af investorer, er bofællesskabet drevet af familierne selv. 

– Det er jo et kæmpe aktiv for et område, at der kommer den her gruppe, som er interesseret i fællesskabet og vil bygge sammen, siger Anna Falkenstjerne Beck, der er ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og forsker i motivationen for at flytte i bofællesskaber.  

Hun forklarer, at det for mange handler om at skabe sig en mere bæredygtig livsstil – og så spiller det sociale en stor rolle. 

– Fællesspisning kan fx være en aflastning for børnefamilierne. Det er ikke nødvendigvis sådan, at man kommer til at lave mindre samlet set ved at flytte i bofællesskab, men man om-organiserer sin tid og arbejder sammen. Det kan være meget inspirerende, hvis man er et socialt menneske, siger hun. 

Kollektiver på en ny måde

Professor Søren Askegaard, som forsker i forbrugeradfærd på Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet, ser en lige linje fra 1970’ernes kollektiver til nutidens deleøkonomi og alternative boformer.

– Det er et udtryk for nogle idéer, som blev født i ungdomsoprørets tid. Ungdomsoprøret var en bombe under den småborgerlige lykkeforestilling med kernefamilien som det primære fundament for vores frie udfoldelse og lykke. Arven fra dengang er, at der ikke kun findes en enkelt model for, hvordan vi kan blive lykkelige. Der blev åbnet op for eksperimenter, og dem er vi fortsat med. 

Han mener dog, at de mange bofællesskaber, vi i dag ser skyde op omkring de større byer, adskiller sig fra tidligere kollektiver ved at være mindre idealistiske og mere pragmatiske i deres tilgang til fællesskabets begrænsninger og muligheder.  

– I dag ser folk mere kritisk på, hvad det egentlig er, de er villige til at dele. De vil måske ikke dele deres ægtefæller eller opgive deres individuelle frihed, men de vil gerne dele noget andet. Det er den tilgang, som bringer mennesker sammen i nye, forpligtende fællesskaber, siger Søren Askegaard, som forklarer, at de fleste har nemt ved at dele ejerskabet over ting, som ikke på nogen måde er et indgreb i deres personlige frihed.

Projektdirektør Ole Møller understreger, at parcelhusmarkedet ”stadig lever i bedste velgående”, men NærHeden har erfaret, at flere samfundsgrupper samtidig udviser interesse for nye kombinationer af det fælles og det private. 

– Når vi spørger seniorerne, siger mange af dem, at, at de er trætte af at bruge tid på at vedligeholde et parcelhus. Tilsvarende er der mange unge børnefamilier, som slet ikke er interesseret i at bruge den tid, det tager at holde hus og have. De vil gerne have noget, som er nemt at gå til. Men de siger alle sammen, at de vil have noget friareal, som er deres eget, enten en stor altan eller en lille have. Uden for deres private område vil de gerne møde nogle andre, de kan være sociale med og have et fællesskab med. 

Ole Møller fortæller, at der i øjeblikket er konkrete drøftelser med flere pensionskasser og investeringsfonde om at opføre seniorbofællesskaber. Investorernes egne undersøgelser og undersøgelser foretaget af Realdania viser, at der er stor efterspørgsel efter seniorboliger med servicetilbud og fællesfaciliteter.

Test om din bolig passer til dit seniorliv på dentredjealder.dk 

• Bofællesskabet i NærHeden kommer til at bestå af 24 ejerboliger på 100-140 m2. 
• Boligerne blev hurtigt reserveret, ca. 50 står på venteliste.
• Boligerne bliver kædehuse med et mindre privat udeareal til hver hus samt et fælleshus.
• Prisniveauet for boligerne er endnu ikke endeligt fastlagt. 
• Byggeriet forventes at kunne gå i gang senere i 2018. 
• Tegnestuen Vandkunsten har tegnet projektet.

Læs mere på bofællesskabet-nærheden.dk 

Det hjælper at dele

Det er forskelligt, i hvor høj grad NærHedens vision om at skabe stærke fællesskaber betyder noget for investorerne, forklarer Ole Møller. Han understreger dog, at de generelt har fået positiv respons på det, at projektet gør andet og mere end blot at sælge jord og bygge infrastruktur omkring, men at de tilbyder konkrete fælles- og delefaciliteter til de nye beboere.

Professor Søren Askegaard er overbevist om, at eksperimenterne med deling og opblødning af idéen om ejerskab vil fortsætte mange år endnu. 

– Jeg ser bestemt ikke denne her tendens som en døgnflue og noget, der går væk igen, fordi det indgår i en global tendens omkring cirkulær økonomi, bæredygtighed, der hænger sammen med bevidstheden om at jordens ressourcer er udtømmelige.

Lea og Thomas glæder sig til Bofællesskabet NærHeden

Fællesskab for store og små og adgang til naturen er noget af det, der har fået Lea og Thomas Akhøj Holtze fra København til at udskifte byen med Bofællesskab NærHeden, der er en del af byudviklingsprojektet NærHeden og har plads 24 familier.  

- Vi har tidligere boet i kollektiv og har altid talt om, at vi gerne ville noget lignende igen, så bofællesskabstanken tiltalte os. Og så bød muligheden sig med det her projekt, siger Lea Akhøj Holtze. 

Hun og manden Thomas hørte i slutningen af 2016 tilfældigt om et nyt bofællesskab i Hedehusene som et par familier havde taget initiativ til. De var begge vilde med idéen, og på den stiftende generalforsamling i februar 2017 kom Lea med i bestyrelsen.

– Det er en stor drivkraft for os, at vi gerne vil bo på en anden måde nu, hvor vi har en lille søn, siger Thomas Akhøj Holtze, der har boet sammen med Lea i andelslejligheden på Frederikssundsvej i København siden 2013. For to år siden kom deres søn, Bertil, til. 

Parret håber, at deres kommende hverdag i bofællesskabet vil byde på nye legekammerater til deres søn – og til dem selv. 

– Og så er vi tiltrukket af det superfede skoleprojekt derude, siger Lea, som kalder byudviklingsprojektets fokus på at understøtte fællesskaber ”et klart add-on”, der har været til, at de blev en del af projektet. 

Klar til fællesspisning

Selvom en del af parrets venner bor tæt på i København, er det blevet mere besværligt og lidt af en logistisk udfordring at bruge byen og finde tid til impulsive besøg, efter de er blevet forældre. Det regner de med vil ændre sig, når de flytter i bofællesskab. 

– Vi forventer, at det bliver et liv, hvor vi mødes med de andre familier til fællesspisning på hverdage i vores fælleshus, og hvor jeg forestiller mig, at der bliver mere tid til samvær i hverdagen, end i dag, hvor vi er spændt rimelig hårdt for i sådan et hverdagslig med fuldtidsarbejde og små børn, siger Lea og tilføjer: 

– Derude vil folk bo lige rundt om os, og det bliver mere uforpligtende lige at drible ind forbi nogen. Og så er det et liv, hvor vores søn forhåbentlig har en masse legekammerater lige rundt om sig. Hvor vi er tæt på byen, og hvor der stadig er kulturmiljø omkring os, men hvor vi samtidig er tæt på naturen og har lidt mere luft om ørerne end her i Nordvest. 

Bofællesskab med visioner er byggegruppe

Udover at være et bofællesskab med visioner for fællesskabet og det sociale er de en byggegruppe. Det betyder, at familierne selv står for samarbejdet med arkitekter og entreprenører. 

– Det er bestyrelsen, der kører på med byggeprocessen, mens alt det mellem husene er noget, vi senere finder ud af i fællesskab. Hvis alle skulle blive enige om alt, ville det tage år og dage. Og det har vi ikke, fordi vi har en udviklingsaftale med NærHeden om, hvornår vi skal være klar til at købe grunden, fortæller Lea, som ikke lægger skjul på, at det har været en udfordring for ’fire lægfolk’ at finde ud af, hvordan man bygger 24 rækkehuse og et fælleshus.

Familierne har brugt ventetiden tid på at lære hinanden at kende ved flere sociale arrangementer. 

– Vi begynder at lære hinanden at kende, og det er sindssygt motiverende. Folk er megasøde, så vi glæder os virkelig til, det bliver til noget, siger Lea.