Videncentret Bolius har undersøgt, hvor danskernes grænse går i forhold til omgang med naboen. Illustration: Lars Andersen.
Nabofællesskabet kan være en sart rose, og vi har alle forskellige definitioner af, hvor meget eller lidt vi ønsker at gøre med naboen.
Men er det egentlig grænseoverskridende, når vi spørger vores naboer om hjælp?
En undersøgelse om nabofællesskaber foretaget af YouGov for Videncentret Bolius i sommeren 2018 giver svar på, hvor stor en andel af danskerne der finder forskellige nabosituationer grænseoverskridende.
Videncentret Bolius’ fagekspert og brevkasseredaktør i Spørg Bolius, Tine Nielsen, har kigget svarene igennem og nedenfor knyttet en kommentar til hver enkelt situation.
1. Jeg spørger min nabo, om hun vil se efter min bolig i forbindelse med en rejse
13 procent af danskerne finder det grænseoverskridende.
Fagekspertens kommentar
– Det er forståeligt, at de fleste har det fint med at blive spurgt om at se efter naboens bolig. Det er ikke specielt involverende, og man kan sige ja, selv hvis man ønsker en vis armslængde til naboen. Og er man ikke samtidig ansvarlig for at tømme posten, er der jo ingen risiko for at finde postkort fra hemmelige elskere eller andet, der kan føre til en penibel situation.
2. Jeg spørger min nabo, om jeg må låne værktøj, stole, el.lign.
19 procent af danskerne finder det grænseoverskridende.
Fagekspertens kommentar
– Det er en situation, hvor svaret afhænger meget af, hvor i landet du bor. På landet er det formentlig lettere og mere naturligt at låne. Og hvis man har noget skrammel, så låner man det typisk gerne ud. Desuden er værktøj blevet en livsstilsting, hvor mange ikke længere har en hvilken som helst boremaskine, men et stykke værktøj af høj kaliber, som man passer godt på.
3. Jeg ringer på og byder min nye nabo velkommen fx med en kage eller blomster
29 procent af danskerne finder det grænseoverskridende.
Fagekspertens kommentar
– Det kan godt være overvældende, hvis man er flyttet ind i et område, at der pludselig står nogen med kaffe og kage, som både vil snakke og ind og se, hvordan man bor. Det kan være en rigtig fin ting at gøre, men det er forståeligt, at nogle finder det anmassende, hvis det ikke er den form for nærgående naboskab, man er interesseret i. Mange af os kan godt være interesseret i at deltage i vejfester og den slags, mens andre også gerne vil have daglig omgang med naboen og hyggelige timer med grill og vin på terrassen.
4. Jeg spørger min nabo, om jeg fx må låne mælk, sukker, mel eller andre fødevarer
33 procent af danskerne finder det grænseoverskridende.
Fagekspertens kommentar
– Det er nok forskelligt, alt efter hvor man bor. Det er formentlig intet problem langt ude på landet, hvor der kan være langt til indkøb. Alle andre steder lyder det lidt som en dårlig undskyldning. Tidligere lånte man meget på kryds og tværs, blandt andet fordi lukkeloven gjorde det svært at handle uden for et bestemt tidsrum. Men i dag skal du mange steder ikke langt væk fra boligen for at købe æg, mælk og sukker på alle tidspunkter af døgnet.
5. Jeg spørger min nabo, om hun vil passe mine kæledyr i forbindelse med en rejse
42 procent finder det grænseoverskridende.
Fagekspertens kommentar
– Det kommer meget an på, hvilken livssituation naboen er i. Har man selv dyr, vil man være mere villig til at passe en nabos kæledyr. Det er mindre indgribende i ens hverdag at passe en hund eller en kat, hvis man allerede har en model magen til.
6. Jeg spørger min nabo, om han/hun vil se efter mit barn, fx mens jeg køber ind
43 procent af danskerne finder det grænseoverskridende.
Fagekspertens kommentar
– Det er nok mindre grænseoverskridende at spørge og blive spurgt, hvis man selv har børn. Jeg forstår godt, at næsten halvdelen finder det voldsomt, for det er en stor ting at spørge næsten fremmede om. Det forudsætter, at man allerede har et forhold til sin nabo, og det medfører et stort ansvar at sige ja.
