Kvistgårdhusene: Vær parat til at se din nabo i underbukser

Tilbage i 2007 drømte familien Bencke om at finde et sted at bo i grønne omgivelser med mere plads end i villalejligheden på Amager og med placering tæt på en skole, hvor sønnerne kunne gå hele deres skoletid.

Inden for pengepungens muligheder faldt blikket på Kvistgårdhusene i Kvistgård i Nordsjælland, hvor der dengang kun var opført to prøveboliger. Familien traskede rundt i det mudrede område med gravkøer og andre nysgerrige småbørnsfamilier og tog bestik af husene. Arkitektfirmaet Vandkunstens fine folder om bebyggelsens endelige udformning blev også studeret. 

– I den stod der noget i retning af, at rækkehusene var tegnet ud fra tanken om, at beboerne hilser på hinanden. Og hvis ikke du var for fællesskab tæt på, så skulle du ikke vælge at købe et hus i Kvistgårdhusene, husker Rikke Bencke. 

Rækkehuse med to etager og badesø

Hun og manden, Sune Bencke, viser rundt på de to etager, hvoraf den øverste gås igennem på listefødder, da teenagesønnerne et stykke op ad formiddagen stadig sover. Til gengæld kan vi trampe igennem, da turen går ned mod den store badesø, som ligger tæt på familiens stuevindue.  

– Det lange, grønne kig fra stuevinduet og vores terrasse var klart et argument for at slå til. Et andet var, at vi sagtens kunne se fordele i at bo tæt på andre familier med små børn, fortæller Sune. 
Fordele, som bl.a. har betydet, at det aldrig har været svært at ordne ærinder eller tage et smut i biografen både mor og far, fordi pasningsvillige naboer stod i kø. 

Sommerfest, sankthansfest og fælles arbejdsdage

Selvom småbørnene i mange af Kvistgårdhusene er blevet store, er det gode naboskab i dag over en bred kam intakt. Beboerne holder sommerfest i fællesindkøbte telte, hvor hver af de otte husklynger skal stå for en aktivitet a la stoleleg eller kartoffelløb. Der holdes også sankthansfest med bål, hvor alle medbringer mad til buffeten, og der er arbejdsdage, hvor dagens projekter planlægges under fælles morgenmad på engen og evalueres under fælles frokost og til tider aftensmad. 

– Her ville det klart være rart, hvis vi havde et decideret fælleshus, hvor vi kunne mødes selv i dårligt vejr, indskyder Rikke. 

Ekstra fællesskab i klynger 

Hun forklarer, at der udover store fællesarrangementer er et fællesskab i hver enkelt klynge bestående af ni huse. I nogle af klyngerne vil alle beboere fællesskabet lige meget. Det betyder fx fælles pyntet juletræ, fælles lugedage og fællesspisning i gården flere gange i løbet af sommerhalvåret. Ligesom det er naturligt, at naboerne bliver en del af hinandens fødselsdagsfejringer af både børn og voksne.

– Fordi vi bor så tæt, er det let at falde i snak med hinanden. Her er til tider et evindeligt rend på kryds og tværs, når vi låner alt fra gær til stiksave af hinanden, siger Sune, der kører landevejscykling med to fra gården og i en periode havde flere ryttere med på holdet på tværs af alle Kvistgårdhusenes klynger. 
Mere plads, ja tak

I takt med at sønnerne Alfred og Sigurds ben, arme og egne ønsker fylder mere i familien, er behovet for mere plads dukket op. Alligevel har Rikke og Sune svært ved at se sig selv flytte. 

– Klyngerne er en tryg, lille landsby i sig selv, og det er svært at forestille sig at skulle undvære det tætte naboskab. Så nej, vi må bare mase os lidt mere sammen på vores kvadratmeter, siger Sune. 

Det er dog ikke alle, der lovpriser fællesskabet i så høj grad som familien Bencke. Siden boligerne gik fra at være ejer til også at kunne lejes, har det givet tilflyttere, som på forhånd har vidst, at de kun skal bo her kortvarigt, og som derfor ikke har følt den samme forpligtelse over for eller lyst til fællesskabet. 

– Og det bliver altså tydeligt et sted som her, hvis bare ét hus i en klynge foretrækker nedrullede gardiner og giver udtryk for, at for meget aftenhygge og snak i gården er irriterende, siger Rikke. 

Faktisk mener hun, at du skal være parat til at se din nabo i underbukser takket være de store vinduespartier ud mod gården. Eller være cool med at møde dine naboer i badetøj i stedets fælles badesø for at kunne trives i bebyggelsen. 

En anden egenskab, som er god at være i besiddelse af, er tålmodighed og accepten af at skulle give køb på nogle ønsker. 

– Det kan være svært at blive enige i et stort fællesskab. Vi har nogle beboere, der drømmer om at have får gående på engen eller få bygget en sauna ved søen, men forslagene kan tage år at få diskuteret igennem, siger Sune. 

Hidtil er det bl.a. lykkes at oprette nyttehaver, få en hønsegård og en fodboldbane. Ja, der var også enighed om at indkøbe trampolin nummer to, men den har så stået i sin indpakning i et par år, for der kan ikke opnås enighed om, hvor på de fælles arealer den skal placeres.